Forsigtige sparere betaler det meste af afkastet til omkostninger
Investorer bør indstille sig på lavere afkast og hellere gå op end ned i risiko, vurderer rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.
For tusindvis af investorer spiser omkostningerne nu mere end halvdelen af afkastet ved at investere.
Det er konsekvensen af, at de lave renter har reduceret afkastene, viser en opgørelse fra den uafhaengige formuerådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.
»Det er slående. Det er store andele af det forventede afkast, som går til omkostninger. Det har altid vaeret vigtigt at fokusere på omkostninger, men det er blevet endnu vigtigere nu, fordi afkastene er så lave,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Ifølge ham kan investorer med lav risiko forvente årlige afkast på 1,7 pct. de kommende 10 år. De kommer til at betale 58 pct. af det samlede afkast, hvis de placerer formuen i bankernes investeringsfonde med gennemsnitlige omkostninger.
»Man bør forsøge at skraelle alle omkostninger vaek, indstille sig på lavere afkast og hellere gå op end ned i risiko,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Bankernes fortaelling
For investeringer med middel risiko ventes omkostningerne de kommende 10 år at spise 39 pct. af afkastet, mens de ventes at udgøre 31 pct. for investorer med høj risiko. Med højere risiko stiger de årlige omkostninger, men afkastet forventes at stige endnu mere.
Optimal Invest er enig i, at omkostningerne er blevet endnu vigtigere, i takt med at forventningerne til de fremtidige afkast er faldet. En hjørnesten i fondsmaeglerselskabets strategi er at minimere omkostningerne for at maksimere afkastet.
»Bankerne har dygtigt skabt en fortaelling om, at de tager høje omkostninger, fordi de har en høj kvalitet.
Men det passer ikke. Man kan ikke købe sig til høje afkast. Høje omkostninger vil typisk føre til lavere afkast,« siger Jesper Ihlemann, partner i Optimal Invest.
Flere undersøgelser har vist, at størstedelen af de aktivt forvaltede investeringsfonde – der typisk har relativt høje omkostninger – ikke formår at skabe merafkast. Optimal Invest peger på, at omkostningerne bliver en stadig større haemsko, jo laengere investeringshorisonten er.
»Det er simpel statistik. Hvis du med en formue på 1 mio. kr. betaler 15.000 kr. mere i årlige omkostninger for en investering, vil der efter to år mangle 31.000 kr. Nemlig to gange 15.000 kr. plus forrentningen. Sådan fortsaetter det. Over en 10 til 20-årig horisont, som de fleste har, løber omkostningerne virkelig op,« siger Jesper Ihlemann.
Adgang til rådgivning
Det har ikke vaeret muligt at få et interview med bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som i stedet i en e-mail skriver, at investorer bl.a. skal overveje, hvor meget de vil gøre selv.
»En del af beslutningsgrundlaget er naturligvis også omkostninger. De skal vejes op imod de services, banken leverer som f.eks. rådgivning og det forventede afkast, der altid vil afhaenge af risiko og investeringsstrategi,« skriver Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, som peger på, at omkostningerne i bankernes investeringsforeninger som regel giver adgang til rådgivning.
Ifølge Finans Danmark vil det ofte vaere optimalt at investere i en blanding af aktive og passive investeringsforeninger.
Bankerne har dygtigt skabt en fortaelling om, at de tager høje omkostninger, fordi de har en høj kvalitet. Men det passer ikke. JESPER IHLEMANN, PARTNER, OPTIMAL INVEST