Milliardaer-aegtepar bag coronavaccine: Naeste skridt er behandling af kraeft
Udviklingen af en coronavaccine har gjort det tyske aegtepar Özlem Türeci og Uğur Şahin til verdensstjerner. Ejerne af Moderna, der producerer den anden vaccine, rejser sig efter varm luft-kritik.
For et år siden, i januar 2020, aflyste forskerne i det tyske biotekfirma Biontech deres ferie.
Virksomhedens topchef, Uğur Şahin, havde laest en artikel om den nye coronavirus, der spredte sig i Kina, og Şahin var overbevist om, at det ville udvikle sig til en global pandemi. Biontech lancerede Projekt Lightspeed, som skulle finde en vaccine.
»Det føltes ikke som en mulighed, men som en pligt at gøre det. Jeg indså, at vi kunne vaere blandt de første i verden til at finde en vaccine,« sagde Uğur Şahin i efteråret til New York Times.
10 måneder senere kunne Biontech sammen med partneren Pfizer oplyse, at tests viste, at Biontechs vaccine var 90 pct. effektiv til at forebygge coronavirus.
Biontech/Pfizer-vaccinen er nu bestilt af knap 50 lande, som ventes at modtage over en milliard doser af vaccinen.
Pludseligt rampelys
Coronavaccinen har fra den ene dag til den anden sendt 55-årige Uğur Şahin og den to år yngre hustru Özlem Türeci, der begge er kraeftforskere og stiftere af Biontech, ind i det internationale rampelys.
De bor med deres teenagedatter i en beskeden lejlighed i byen Mainz og cykler til arbejde, og begge er kendt for at vaere indaedt fokuserede på videnskaben.
Men parrets filosofi om, at der skal forretning til for at få forskningsresultater ud til patienterne, har gjort dem til nogle af Tysklands rigeste mennesker.
Satser på kraeftbehandling
Uğur Şahin, der som fireårig emigrerede fra Tyrkiet til Tyskland sammen med sine foraeldre, og Özlem Türeci, der også har tyrkiske rødder, stiftede Biontech i 2008. Før det havde de stiftet selskabet Ganymed, der forskede i kraeftbehandling, og som i 2016 blev solgt til japanske Astellas Pharma for et milliardbeløb.
Biontech fokuserer på kraeftbehandling. Men den saerlige og forholdsvis nye mRNA-metode, som parrets kraeftforskning er baseret på, kan også bruges til vacciner. Hvilket nu tegner til at komme milliarder af mennesker til gode.
»At se, at mennesker endelig kan have fordel af vores arbejde, er meget rørende,« sagde Özlem Türeci for nylig i et interview med det tyske magasin Der Spiegel.
Biontech arbejder ifølge Der Spiegel i øjeblikket på 20 forskellige nye midler, de fleste af dem til behandling af kraeft.
Ifølge Özlem Türeci kan Biontech måske allerede i 2023/24 få godkendt en vaccine mod kraeft. Selskabet arbejder også på et middel, der kan forhindre, at kraeftpatienter udvikler nye metastaser efter operationer.
»Jeg mener, at der er en realistisk chance for, at vi får succes med fundamentalt at forandre den måde, kraeft behandles på,« siger Uğur Şahin til Der Spiegel.
Biontechs aktiekurs er steget 230 pct. de seneste 12 måneder, og selskabet har nu en vaerdi på 26 mia. dollars, ca. 160 mia. kr. I seneste årsregnskab står Uğur Şahin anført med en ejerandel på 18 pct. af Biontech. Lidt over 50 pct. er ejet af biotekmilliardaererne Andreas og Thomas Strüngmann, der investerede i Biontech ved etableringen i 2008.
Frygtede en fuser
Biontechs vaccine er den ene af de to vacciner, der er godkendt i EU. Den anden kommer fra det amerikanske selskab Moderna. Selskabet er stiftet i 2010 af en raekke private og professionelle investorer med den armenskcanadiske forretningsmand Noubar Afeyan fra ventureselskabet Flagship Pioneering i spidsen. Ligesom Uğur Şahin og Özlem Türecis satser Moderna på at udvikle laegemidler baseret på mRNA-molekyler.
Noubar Afeyan er født i Armenien, opvokset i Libanon og flyttede til Canada som teenager.
Efter at have gået på techuniversitetet MIT begyndte Afeyan at stifte selskaber, og han er siden kendt for både at investere i selskaber og vaere aktiv i driften.
Udviklingen af vaccinen er et gennembrud for Moderna. Selskabet var verdensmester i at rejse penge og fik fra 2010 til 2018 indskudt 16 mia. kr., selv om selskabet ikke havde produkter på markedet.
Moderna satte rekord blandt biotekselskaber ved at blive børsnoteret til en vaerdi på 7,5 mia. dollars, 46 mia. kr., i 2018.
Men selskabet blev samtidig kritiseret for ikke at offentliggøre sine forskningsresultater. Der blev draget paralleller til biotekselskabet Theranos, der blev markedsført som en revolution inden for blodtestning, men kollapsede efter afsløringer af, at teknologien bag var et luftkastel.
Milliarder i støtte
Det var Modernas topchef, Stéphane Bancel, der hurtigt satte selskabet i gang med at udvikle en coronavaccine. I foråret 2020 fik Moderna en indsprøjtning på op til 3 mia. kr. fra den amerikanske stat for at saette fart i udviklingen, og selskabet fik også finansiel støtte fra den amerikanske countrystjerne Dolly Parton. I november kunne storaktionaer Noubar Afeyan og de øvrige aktionaerer juble over testresultater, der viste over 90 pct. effektivitet.
»Noubar fik nyheden om 94,5 pct. effektivitet og husker begejstringen over første gang at se data på, at mRNA virkede på mus tilbage i 2012,« hedder det på Flagship Pioneerings hjemmeside.
Noubar Afeyan ejer i dag over 14 pct. af selskabet, mens 8 pct. er ejet af topchef Stéphane Bancel. Modernas aktiekurs tog fart, da nyheder om en mulig vaccine begyndte at dukke op, og siden starten af 2020 er kursen nu femdoblet.
Moderna har en vaerdi på 46 mia. dollars, 280 mia. kr.