I Joe Bidens første regeringstid er der udsigt til en stabil dollar
En ny regering i USA betyder, at en ny finansminister får ansvaret for den amerikanske valutapolitik. Denne gang er virkeligheden måske anderledes end markedets forventninger.
USA’s afgående praesident Trump havde bl.a. et meget staerkt fokus på at få industrielle job tilbage til USA. En sådan plan kraever, at landets konkurrenceevne forbedres, hvor den hurtigste løsning er en devaluering af et lands valuta. Dette var baggrunden for en udbredt investorfrygt for, at praesident Trump offentligt ville argumentere for en svagere amerikansk dollar. Men Trump tog aldrig rigtigt dette skridt, måske fordi han blev hårdt imødegået af sin egen finansminister, Steve Mnuchin.
Det overraskede tilsyneladende mange på valutamarkedet, at den amerikanske dollar i sidste ende steg gennem Trumps praesidentperiode, endda til et niveau, jeg vil betegne som ”temmelig staerk”. En af flere grunde var den robuste økonomiske vaekst i USA, men også frygt for konflikter skabte en bevaegelse af kapital ind i dollaren, forårsaget af Trumps egen hårde retorik.
Siden Joe Bidens sejr er dollaren faldet ca. 5 pct. mod de fleste valutaer. Dette er ikke et signal fra investormiljøet om, at man er bekymret for Joe Biden. Tvaertimod skal det ses som en slags lettelse, da man i valutamarkedet forventer en mindre konfronterende linje end den, som praesident
Trump repraesenterede.
Forventningerne blandt investorer er, at et mere moderat syn på verden fra The Oval Office vil vaere en fordel for emerging marketlande, og derfor har man allerede nu oplevet en kapitalbevaegelse fra dollaren mod den type lande.
Hvordan Joe Biden og hans nye regering ser på valutapolitikken er i realiteten endnu ukendt. Normalt er det finansministeriet, der repraesenterer holdningen til valutapolitikken. Som finansminister har Joe Biden udnaevnt Janet Yellen, den tidligere chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank (Fed).
Dette lyder umiddelbart som stabilitet, og en centralbank har da også en mening om valutabevaegelser, isaer overdrevne udsving.
Centralbankens rolle i forhold til valutamarkedet er dog udelukkende at intervenere i valutamarkedet, hvis finansministeriet/regeringen beslutter at gribe ind. Jeg har aldrig oplevet Janet Yellen udtrykke staerke synspunkter om dollaren, og jeg har heller ikke fundet nogen saerligt staerke udsagn, hvis man søger tilbage i tiden. Afhaengig af hvilken position Janet Yellen vaelger at have til valutapolitikken, kan dette resultere i en ironisk situation i forhold til de nuvaerende markedsforventninger.
Trumps finansminister, Steve Mnuchin, er vokset op på Wall Street og ved, hvor meget det betyder for stabiliteten i finansmarkederne med en regering, der bakker op om en staerk eller stabil valuta.
I realiteten har det betydet, at den afgående regering ganske kraftigt har støttet en staerk dollarpolitik, idet Trump trods alt har respekteret sin egen finansministers holdning, hvilket er det ironiske.
De fleste i finansmarkederne forventer, at Janet Yellen vil støtte en staerk dollarpolitik, men jeg haevder, at hendes officielle holdning foreløbig er ukendt.
Desuden er det ikke så let at finde en finansminister, der har kaempet så meget for at fastholde den staerke dollarpolitik, som Steve Mnuchin har gjort. Min vurdering er derfor, at USA ikke skifter fra en regering med en ”svag” dollarpolitik til en regering der understøtter en staerk dollar. Virkeligheden kan vaere det modsatte.
Jeg forventer ikke, at Janet
Yellen siger noget andet, end at hun støtter den staerke dollarpolitik, der blev formuleret i midten af 1990’erne, men Steve Mnuchin har en tydelig overbevisning om det rigtige i politikken om en staerk dollar, og det er et andet udgangspunkt.
Den globale økonomi er lige nu domineret af covid-19pandemien, hvor en af mange konsekvenser er, at dele af den globale økonomi skal genstarte i midten af dette år.
Dette er tilstraekkelig grund til, at enhver regering i de store økonomier også forbliver meget stille med hensyn til valutapolitikken, idet uro på finansmarkederne blot vil forvaerre hele situationen. Det er altså en ikke-økonomisk, men staerk politisk faktor, der taler for meget små udsving i år, og denne situation tillaegger jeg stor betydning i vurderingen af dollarens bevaegelser i år.
Janet Yellen er, som bekendt, rundet af USA’s centralbank, og det er en centralbank med et pragmatisk syn på verden. Derfor er min vurdering, at Janet Yellen formentlig mere end noget andet blot vil lade markedet bestemme retningen, så laenge bevaegelserne ikke bliver unaturlige eller staerkt overdrevne, og det er der ingen udsigt til.
Der er to markedskraefter, som jeg forventer vil få en betydning på trods af et eventuelt politisk ønske om udpraeget stabilitet. Den ene er allerede naevnt, nemlig bevaegelsen fra dollaren imod emerging marketsvalutaer, som jeg vurderer vil vaere staerkest i 1. halvår.
Den anden staerke markedskraft ser man i den amerikanske 10-års rente på statsobligationer. Jeg forventer, at den fortsat vil stige til et niveau over inflationen, der p.t. er på 1,4 pct.
Det betyder, at blandt de store valutaer vil placeringer i dollaren give et betydeligt merafkast, f.eks. i forhold til den øjeblikkelige minus 0,5 pct. i rente, som en tysk 10-årig statsobligation byder på. Jeg forventer, at denne fordel for dollaren vil have størst vaegt i 2. halvår, og dermed ender dollaren med at svinge omkring det nuvaerende niveau i løbet af 2021.