Bobler er en reel risiko, og jeg vil holde godt øje

Corona vaeltede verdensøkonomien og sendte aktiemarkedet ned med rekordfart. Men måske var nedturen så kortvarig, og den efterfølgende optur så festlig, at mange investorer har fået et forkert billede af risikoen ved aktieinvesteringer.

Corona kom som et lyn fra en klar himmel. I løbet af få øjeblikke gik vi fra aktieindeks i rekordniveauer til det hastigste markedskollaps i historien.

Aldrig før har verdens vigtigste aktieindeks, S&P 500, tabt 30 pct. så hurtigt som under de godt tre uger fra den 22. februar, hvor det ramlede, da finansmarkederne erkendte, at smitten var umulig at inddaemme. Selv ikke under 30’ernes depression.

Markedsudviklingen og de erfaringer, investorer gør sig på markederne, påvirker dem, deres beslutninger og deres syn på risiko – en helt naturlig mekanisme i menneskehjernen. Spørgsmålet er, hvordan rutsjeturen på aktiemarkedet har påvirket investorerne – ikke mindst de private, som har ringere adgang til selv at undersøge historiske data.

Min formodning er, at oplevelserne i det forgangne år har forstaerket nogle igangvaerende tendenser og hos mange ansporet til øget appetit på aktier, samt måske bidraget til at risikoen ved aktieinvestering undervurderes.

De fleste investorer havde allerede investeret inden krisen og maerkede det voldsomme ubehag, der sniger sig ind, når aktiekurserne falder drastisk adskillige dage i traek. Tidspunktet, hvor det forekommer umuligt at gisne om, hvor dybt nede bunden i markedet ligger.

Skal man holde fast og risikere nye fald i formuen? Skal man begraense sine tab og beskytte det, man har tilbage, med fare for at få en slem følelse af aergrelse, hvis markedet alligevel skulle vende igen?

Følelserne hos de fleste vil vaere staerke, når man på uger har tabt, hvad der kan have taget år at spare op. Men for en del er de følelser sikkert glemt nu, hvis altså man ikke valgte at saelge. For på langt de fleste aktiemarkeder verden over er kurserne nu igen i nye rekorder.

Vi ved, at en del nye investorer er kommet til under krisen. Millionvis af nye depoter er åbnet hos saerligt nye investeringsplatforme i USA, som gør det let, billigt og sjovt at investere via simple og laekre apps.

Også i Danmark meldes der om, at nye investorer er kommet til. Mange af de nye investorer er opportunister lokket til af drømmen om at score hurtige gevinster efter den store nedtur. Mange har sikkert ikke maerket nedturen, men kun kursfesten fra marts. De taenker måske, at investering er nemt?

Undersøgelser hos den amerikanske pendant til Dansk Aktionaerforening, AAII, viser, at private investorer aldrig har vaeret mere optimistiske om udsigterne for aktiemarkedet.

Der er andre forhold end erfaringer og risikoopfattelse, som påvirker denne tid. Den aktuelle økonomiske udvikling fylder dog mindre end normalt, da markedet har fokus rettet mod den normalisering, som vaccineudrulningen naesten garanterer senere på året.

Den politiske respons under krisen har ikke mindst budt på opkøb for tusindvis af milliarder i obligationsmarkeder samt rentenedsaettelser til niveauer, der gør afkastet på sikre investeringer endnu mere uinteressant for mange private. For slet ikke at tale om bankindskud med negativ rente.

Det ansporer naturligvis yderligere til risikotagning – og for mange vil det sige aktieinvesteringer. Lave renter gør det også mere attraktivt at belåne aktieinvesteringer. Denne såkaldte margin trading har på det seneste nået høje niveauer.

Indkomster er i de fleste lande under krisen blevet godt understøttet af hjaelpepakker. Forbrugsmulighederne er dog samtidig begraenset af den nedlukning, der har gjort hjaelpepakkerne nødvendige i første omgang.

Spørgsmålet er, om krisen har påvirket synet på aktier i en grad, så det efterlader en så risikosøgende adfaerd i den kommende tid, at nye bobler blaeses op.

Nedlukning af restaurationsliv, kulturliv og rejserestriktioner har vaeret kutyme overalt i Vesten. Derfor har indkomststøtten givet sig udslag i store stigninger i opsparingen. Nogle oplever dertil øget usikkerhed om jobsituationen pga. krisen og vaelger at øge opsparingen af forsigtighedshensyn.

Uanset årsagen skal flere midler placeres. Har man ovenikøbet en oplevelse af, at risikoen ved at købe aktier er begraenset – ja, så kan både investeringsvilligheden og den selvopfattede risikovillighed vaere ganske høj.

Tager man renten med i perspektivet – og det bør man – så forekommer globale aktiemarkeder ikke dyre. På langt sigt venter vi nogenlunde det samme merafkast i aktier i forhold til obligationer, som man historisk har fået (omkring 4 pct.). Men spørgsmålet er, om krisen har påvirket synet på aktier i en grad, så det efterlader en så risikosøgende adfaerd i den kommende tid, at nye bobler blaeses op.

Jeg ser det som en reel risiko og vil holde et vågent øje.