Ville fortidens erhvervsikoner få succes i dag?
De er med rette pejlemaerker for nutidens topledere. Men hvordan ville fortidens dygtige kaemper egentlig klare sig i dag?
Som en af dem, der dagligt arbejder med at klaede fremtidens ledere på, er det ofte interessant at kigge lidt tilbage. At laese en historisk biografi om Maersk McKinney
Møller eller Haldor Topsøe.
Men der er store forskelle på de topchefer, der fik succes for 50-70 år siden, og de ledere, jeg møder til daglig. Hvor tidligere tiders topchefer tit huskes for én eller et par saerlige styrker, er det i dag ikke opskriften på en topchef.
I dag skal topchefer vaere legemliggørelsen af virksomheden. Se blot Mads Nipper. De tegner alt udadtil. De skal både kunne forhandle benhårdt, stå på ølkassen og levere budskaber med praecist afmålte punchlines og humor.
Samtidig er der sket en kaempe udvikling blandt de medarbejdere, de skal lede. De fleste virksomheder fra dengang havde primaert ufaglaerte medarbejdere. I dag er der langt flere højtuddannede i organisationen – ofte fra flere kulturer – og magten udøves derfor i højere grad gennem overbevisning end gennem formel magt.
De klassiske ledere var karakteriset ved at vaere enevaeldige og ofte uimodsagte internt. I dag skal en topchef inspirere og skabe en fortaelling. Samtidig skal de finde rundt i en helt anden medievirkelighed end for 50 år siden. Medarbejdernes syn på virksomheden skabes også i avisen og på Facebook – så chefen skal ramme plet begge steder.
Og så er vi ikke engang nået til de helt forretningsnaere succesparametre, hvor topchefer skal traeffe meget hurtige beslutninger, have stor forståelse for kundernes ønsker og gennemskue alle led af forretningen.
Den moderne leder mestrer en balanceakt uden lige. Han eller hun skal have styr på teknologien bag produktet, mulige innovationer, vaere kulturbaerere og kunne give et godt indtryk på tv og Linkedin – og have en holdning til samfundet.
Jeg siger ikke, at det var nemmere at vaere topleder i fortiden. Den moderne leder har et arsenal af vaerktøjer og muligheder, der ville have givet en direktør fra 1950’erne julelys i øjnene. Så selv om kravene har aendret sig, er de ledere, der ender som koryfaeer, måske blot dem, der på bedste darwinistiske vis er dygtigst til at tilpasse sig deres omgivelser og den samtid, de lever i.