»Jeg kan ikke se for mig, at man kan nedlaegge arbejdet i en coronatid«
Foa-formand Mona Striib har fået sin ilddåb som topforhandler for de ansatte i kommuner og regioner ved de offentlige overenskomstforhandlinger.
For tre år siden sang og hujede offentligt ansatte i dagevis foran Forligsinstitutionen på Sankt Annae Plads i det indre København, mens laererformand Anders Bondo Christensen indenfor kaempede i noget naer døgndrift for som de offentligt ansattes topforhandler at veksle en sjaeldent sejlivet musketered til solide lønstigninger.
Alt imens dukkede Foa-fomand Dennis Kristensen med jaevne mellemrum op udenfor, hvor han for rullende kameraer gav bulletiner om seneste status for de fastlåste forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere.
Siden har Anders Bondo Christensen og Dennis Kristensen ladet sig pensionere fra deres mangeårige virke som forbundsformaend for henholdsvis Danmarks Laererforening og Foa, hvor de på skift også har vaeret formand for de offentligt ansattes forhandlingsfaellesskab og dermed topforhandler ved overenskomstforhandlingerne.
Nu skal de offentligt ansatte igen have nye overenskomster. Forhandlingerne gik i gang straks i det nye år, og de snerper for alvor til mod slutningen af februar.
I spidsen for forhandlingerne står Mona Striib. Hun er ny formand for Foa, Danmarks tredjestørste fagforbund. Samtidig er hun ny formand for Forhandlingsfaellesskabet,
der taeller 565.000 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner. Og hun er ganske sikker på, at hun kan løfte arven.
»Det er en stor og vigtig opgave at løfte, men jeg har som naestformand gennem 14 år vaeret med helt taet på forhandlingerne,« siger hun.
Mona Striib, der fylder 60 år i februar, blev valgt som Foa-formand i 2018, da Dennis Kristensen faldt for forbundets aldersgraense.
Arbejdede på fabrik
Hun er vokset op naer Kolding og begyndte arbejdslivet med at gøre rent, kom på fabrik og blev tillidsrepraesentant på Danfoss, inden hun blev bygningsarbejder og så hjemmehjaelper i Kolding, tillidsrepraesentant endnu en gang og lokalformand for først Husligt Arbejderforbund og senere Foa i Kolding. I 2004 blev Mona Striib naestformand i Foa.
Undervejs har hun taget en diplomuddannelse i organisationsledelse.
Mens en raekke andre forbundsformaend i den gamle LO-familie har medlemskort til Socialdemokratiet, har Mona Striib akkurat som sin forgaenger på formandskontoret i Foa ikke nogen partibog, men en fjern fortid som kommunist. Som ganske ung var hun medlem af DKP. Siden fulgte et medlemskab af Socialdemokratiet, men også det ligger langt tilbage.
Det er dog ikke blot persongalleriet, som er anderledes ved de offentlige overenskomstforhandlinger i denne omgang.
Coronakrisen skaber et anderledes økonomisk bagtaeppe end i 2018, da musketereden fik presset solide lønstigninger ud af den davaerende borgerlige regering, som ellers oprindeligt mente, at offentligt ansatte havde fået for meget i løn siden finanskrisen og skyldte i forhold til privat ansatte.
Ultimativt våben er vaek
Samtidig er de offentligt ansattes ultimative våben i forhandlingerne vaek. Mona Striib erkender, at strejke ikke er en mulighed, så laenge coronaen laegger beslag på hver eneste sygeplejerske, sosu’er, paedagog og en raekke af velfaerdens andre kernetropper.
»Jeg kan ikke se for mig, at man kan nedlaegge arbejdet i en coronatid,« siger hun.
Det er dog ikke det samme som, at de offentligt ansatte ikke vil have mere i løn, og det har de taenkt sig at kaempe hårdt for, understreger hun.
Som minimum skal reallønnen bevares, og de mange faggrupper, der løber ekstra staerkt på grund af coronakrisen, skal have kontant belønning, lyder nogle af hovedkravene.
»Vi kommer til at kaempe hårdt for et godt resultat og for, at offentligt ansatte som minimum ikke sakker bagud lønmaessigt i forhold til de ansatte på det private område,« siger Mona Striib.