Aarhus Universitet har droslet ned for sit internationale samarbejde
Efter at rejserestriktionerne er blevet skaerpet, har Aarhus Universitet problemer med at få internationale forskere ind i landet.
Skaerpede indrejserestriktioner og rejsevejledninger, saerligt i forhold til Storbritannien pga. en britisk mutation på covid-19, har flere steder i Aarhus lammet et hverdagsliv, der i forvejen var alt andet end normalt.
På et hjemsendt Aarhus Universitet har det stor betydning for en vigtig del af universitetet: De internationale forskere. Universitetet har en talentudviklingsenhed, der specialiserer sig i at få internationale forskere på plads, og de bliver ramt af de nye restriktioner og rejsevejledninger på to punkter.
Det fortaeller Michael Winther, der er funktionschef i talentudviklingsenheden på Aarhus Universitet.
»Den største aendring er Storbritannien og Sydafrika. Saerligt Storbritannien er et land, som vi ligger taet med og har fået mange forskere fra. Der er helt lukket nu, og det er en rigtig aergerlig konsekvens, som vi selvfølgelig har forståelse for.«
Udover Storbritannien og Sydafrika har de opdaterede rejserestriktioner haft størst betydning for forskere uden ansaettelseskontrakt fra EUlande, fordi de i modsaetning til lande uden for EU ikke har papirer og indrejsetilladelser på forhånd.
»Som det er nu, kan vi ikke modtage EU-borgere som gaesteforskere, og det er selvfølgelig problematisk, fordi EU-borgerne generelt udgør op til to tredjedele af alle forskere, vi modtager,« fortaeller Michael Winther.
Aftaler må aflyses
I udgangspunktet har Aarhus Universitet så vidt muligt ikke aflyst aftaler med internationale forskere, der eksempelvis er fra Storbritannien og ikke kan komme ind i landet. I stedet har de udskudt, og det kan også vaere, at de alligevel havde gjort det – selv uden rejserestriktioner.
»Fordi universitetet er lukket ned og de fleste medarbejdere er hjemsendt, så ligger der også en vurdering fra institutterne om, hvorvidt det giver mening, at der kommer en forsker – det kan godt vaere, at det ikke giver mening for alle at rejse til et helt nyt land med den nuvaerende nedlukning,« siger Michael Winther.
Ansatte, der har fået en kontrakt, er imidlertid sikret indrejse, fordi en ansaettelse i Danmark er betegnet som et anerkendelsesvaerdigt formål. Det har dog ikke vaeret gnidningsfrit at få de nyansatte til universitetet.
»Det har skabt stor usikkerhed og der har vaeret et stort behov for at finde ud af restriktionerne. Der har vaeret bøvl med at finde ud af de konkrete omstaendigheder med eksempelvis fly, og finde ud af, hvordan man følger myndighederne. På den måde har der vaeret en masse lagt oven i selve det at rejse, men de har stadig haft muligheden for at komme,« siger Michael Winther og tilføjer:
»Det har selvfølgelig øget arbejdsbyrden, både for forskerne og fra vores side på universitetet, men det har vi kastet alle vores kraefter i at hjaelpe dem med, og der har vi også set, at en stor del af dem er kommet, hvilket vi er rigtig glade for.«
Danske forskere rammes
Udover at det har vaeret besvaerligt for Aarhus Universitet at modtage udenlandske forskere, er forskerne med bopael i Danmark også blevet ramt af de skaerpede rejsevejledninger. Da Udenrigsministeriet nu fraråder rejser til alle lande, inklusiv erhvervsrejser, har flere danske forskere, der normalt rejser ud over landets graenser, måtte se sig nødsaget til at aflyse de rejser. Det gaelder også, selv om det blot er en vejledning.
»Mange danske forskere, der skal rejse ud, er usikre og utrygge ved, om deres arbejde kan gennemføres. Det er meget nyt, at det er hele verden, man lukker for, og det synes jeg er bekymrende. Vi har fuld forståelse for, at sådan må det vaere, og universitetet følger alle myndighedernes anbefalinger, så i og med at erhvervsrejser frarådes, så efterlader det et meget smalt vindue for, at folk kan rejse ud. Både af hensyn til deres egen sikkerhed og af hensyn til samfundssmitten,« siger Michael Winther.
Aarhus Universitet har ikke overblik over, hvor mange forskere der er påvirket af de nye restriktioner, men Michael Winther fortaeller, at langt størstedelen af dem, som universitetet modtager, har en kontrakt.
Derfor forventer han, at universitetet fortsat vil modtage forskere – så laenge de har en kontrakt og ikke er fra Storbritannien eller Sydafrika.