Køn er en naturlig udvikling af Kvindemuseet
Den unge generation i dag er i gang med et stort opgør mod den traditionelle polariserede opdeling i kvinde/ mand. Det er den fremtid, som det ”nye” museum Køn saetter fokus på.
Den voldsomme debat, som i de seneste uger har raset over beslutningen om at aendre Kvindemuseets navn til ”Køn – Gender Museum Denmark”, er en tydeliggørelse af, hvor vigtigt det museum er. Da Aarhus Kommune besluttede at laegge Aarhus Bymuseum ind under Den Gamle By, var der ingen, der ytrede sig. Men Kvindemuseet/Køn har en helt anden plads i befolkningens bevidsthed – her er det ikke en egentlig lukning af museet, men ”blot” et navneskifte, der skaber voldsom kritik og kaldes en reel nedlaeggelse af Kvindemuseet.
Og ja – ”Køn – Gender Museum Denmark” er ikke det samme museum, som det Kvindemuseum, der åbnede i 1982 som en graesrodsbevaegelse med en helt anden museumsmodel, end vi ellers kendte i Danmark. Siden er museet blevet statsanerkendt og underlagt museumsloven i 1991. I 2012 aendredes ejerforholdet fra foreningsejet til selvejende institution med en ny bestyrelsessammensaetning. Og i 2016 blev ansvarsområdet aendret, efter at Slots- og Kulturstyrelsen i deres kvalitetsvurdering havde påpeget et misforhold mellem en vision om at vaere dialogskabende sted for kønshistorie og et ansvarsområde med fokus på kvindernes kulturhistorie. Det er en proces, hvor museet har gennemgået en strategisk og organisatorisk professionalisering, på samme måde som alle landets museer. Det er nemlig en forudsaetning for at blive ved med at få støtte fra både stat og kommune, men det er også en forudsaetning for at tiltraekke fonde og forskningsmidler. Altså helt afgørende for, at et museum kan overleve.
Det er museets bestyrelse, der har det overordnede ansvar for museets virke, og det er museets bestyrelse, som ansaetter direktøren. Debatten om navneskiftet og bestyrelsens beslutninger kan muligvis tilskrives museets oprindelige ledelsesform, hvor beslutninger om museets virke og fremtid blevet drøftet demokratisk internt på museet, og hvor ledelsen var delt mellem flere. Det sidste skridt vaek fra den gamle organisering med delt ledelse skete med ansaettelsen af Julie Rokkjaer Birch som direktør i 2019. Med den nye organisering er det stadig vigtigt med almen drøftelse
museumsdirektører i Region Midtjylland
Men samlingerne og bygningen er stadig de samme – kvinderne skrives ikke ud af historien, fordi museet aendrer navn.
af museets fremtidige mål og af, hvilket navn det gøres under – men det endelige valg er primaert en bestyrelsesbeslutning, som det naturligvis er en god idé, at hovedbidragsyderne stat og kommune kan nikke til. Man kan godt sige, at der er tale om et nyt museum med en ny organisation og et nyt ansvarsområde, som nu har fået et nyt navn, der passer.
Men samlingerne og bygningen er stadig de samme – kvinderne skrives ikke ud af historien, fordi museet aendrer navn. Det var unge kvinder, der i 1980’erne havde modet til at skabe et kvindemuseum og på den måde saette fokus på et stort hul i den traditionelle historiefortaelling. Den unge generation i dag er i gang med et stort opgør mod den traditionelle polariserede opdeling i kvinde/mand. Det er den fremtid, som det ”nye” museum Køn saetter fokus på, og som vi glaeder os til at følge og samarbejde med.