AEldre Sagen kritiserer håndteringen af de aeldres vaccinationer

I et brev stilet til Søren Brostrøm fortaeller AEldre Sagen om frustrerede aeldre og dårlige vaccinationsprocesser.

AEldre Sagen oplever så store problemer med vaccinering mod covid-19 af de aeldste danskere i eget hjem, at den har sendt et advarende brev til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

I brevet skriver AEldre Sagen, at »aeldre, der gerne vil til vaccination, mødes af store problemer med mangel på vaccinationstider«, og at organisationen får mange henvendelser med bekymringer og beretninger »om dårlige vaccinationsprocesser«.

»Lige nu oplever vi unødigt frustrerede aeldre. Vaccinationerne er overordnet kørt til ug på plejehjemmene, men lige nu har vi en sårbar målgruppe, som man ikke håndterer godt nok,« siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i AEldre Sagen.

Efter at have vaccineret de aeldre på plejehjemmene er man i vaccinationsprocessen bl.a. nået til de danskere over 65 år, der modtager både personlig pleje og praktisk hjaelp. Man er også begyndt at vaccinere dem, der er i saerlige risikogrupper. Senere begynder man at vaccinere de danskere, der er 85 år og derover.

Telefonkø

Processen foregår som udgangspunkt ved, at der bliver sendt et brev ud via digital post til dem, der skal vaccineres, hvorefter de selv skal bestille en tid. Er man fritaget digital post, får man et fysisk brev.

Ifølge AEldre Sagen er både aeldre, der er blevet bedt om at bestille en tid, samt andre, der har svaert ved at gennemskue, hvornår det bliver deres tur, frustrerede.

I brevet fra AEldre Sagen er der heller ikke ros til håndteringen af de aeldre, som kommer igennem på de regionale telefonnumre, hvor der kan bestilles tid til vaccination, hvis man ikke har de digitale redskaber som et nem-id.

»Mange, der har fundet et telefonnummer at ringe på, oplever lange ventetider i telefonkø,« står der i brevet, som også beskriver, at de aeldre ofte får den besked, »at de skal prøve at ringe tilbage en anden dag«, hvis de kommer igennem.

»Ligeledes har digitale eller selvhjulpne på internettet oplevet frustrationer, fordi der ikke har vaeret tider til rådighed. Vi hører desvaerre om flere, der ender med at opgive,« står der i brevet til Brostrøm.

Men hvor sker fejlen?

»Man har lagt ansvaret over på den enkelte aeldre. Det kan mange ikke klare f.eks. i forhold til at bestille tid, hvis man ikke har digital adgang. Vi saetter nogle af de her rigtig sårbare aeldre, der i forvejen er pressede af frygt og langvarig isolation, i en unødvendig stresset og utryg situation,« siger Michael Teit Nielsen.

I Esbjerg bor én af de frustrerede aeldre. Otto Hansen er 85 år og bor sammen med sin kone, Kirsten Hansen på 84. Hun er fysisk svag og sidder i rullestol. Da ingen af dem endnu er indkaldt til vaccination, er Otto Hansen isaer bekymret for, hvornår hun kan blive vaccineret. Efter at han modtog det første, generelle brev fra Sundhedsstyrelsen om, at vaccinationsprocessen gik i gang, har han selv henvendt sig flere gange til kommunen, regionen og på vaccinationsstedet, der ligger få hundrede meter, fra hvor han bor.

Hverken e-boks eller nem-id

»Vi har intet fået at vide, der er intet kommet på tryk – vi er blevet ringet op og spurgt, om vi selv kan komme derhen. Vi har kun fået at vide fra vores sosu-assistent, at vi først vil blive vaccineret i marts,« fortaeller Otto Hansen, der hverken har e-boks eller nem-id.

»Så kører de hele tiden på, at vi skal bruge nem-id og eboks. Men det bruger vi slet ikke. Vi har brug for at få en dato for, hvornår vi – isaer min kone – kan blive vaccineret,« siger han.

For AEldre Sagen illustrerer Otto Hansen den problemstilling, mange aeldre er i.

»De er frustrerede over, at de ikke kan forstå, hvem det er, der skal sikre deres plads i køen. Det er ikke fordi, at de vil foran i køen. De vil bare sikre sig, at de kommer ind på det rette tidspunkt, og at der er nogen, der har øje for deres situation,« siger Michael Teit Nielsen.

Jyllands-Posten har på baggrund af brevet til Søren Brostrøm forgaeves spurgt Sundhedsstyrelsen, om den anerkender, at der i håndteringen af de aeldre er et problem og i givet fald, hvad der kan gøres ved det.