Anden coronabølge kan vaere »et slag mod maends selvforståelse«

Når smittetallet stiger, falder danskernes psykiske trivsel, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet. I efterårsmørket stiger andelen af isaer maend med dalende humør, og eksperter forklarer det med, at maend bekymrer sig om de økonomiske og samfunds

For Martin Dybdal er livet blevet lidt svaerere i forbindelse med den seneste nedlukning. Årstiden begraenser mulighederne for at vaere sammen udendørs, og der er følgelig blevet langt mellem de sociale kontakter. »Det handler dels om lyset, og dels om at det ikke er forårslunt som under sidste nedlukning. Og så har epidemien jo varet laenge,« lyder det fra den 58-årige laerer, som denne eftermiddag snupper en gåtur rundt om søerne i København.

Også andre maend, som benytter tiden til en vandretur, kan genkende følelsen af øget tristhed og laengsel efter socialt samvaer og mere normale tilstande.

Og de er langtfra alene om lige nu at maerke et fald i den mentale trivsel, konstaterer forskere fra Aarhus Universitet, som via tre spørgeskemaundersøgelser har taget temperaturen på danskernes humør og psykiske trivsel under coronapandemien.

Der er nemlig en klar sammenhaeng mellem danskernes psykiske trivsel og smittetallenes udvikling. Når smittetrykket stiger, og samfundet lukker ned, falder vores psykiske trivsel for så at stige igen, når faerre smittes, og skoler, arbejdspladser, butikker og restauranter atter slår dørene op. Men hvor den psykiske trivsel faldt mest hos kvinder under forårets nedlukning, er en større andel af maendene hårdere ramt under anden bølge af pandemien.

Ved den første nedlukning i marts kunne man konstatere nedsat psykisk trivsel for både maend og kvinder, men det var kvinderne, som dengang reagerede med størst mistrivsel. Ved den seneste måling i slutninaf november og i begyndelsen af december, hvor smittetallene var meget høje, er kønsfortegnet modsat: Både maend og kvinders psykiske trivsel er lav, men faldet er nu størst blandt maendene i forhold til den mellemste af de tre målinger, der blev foretaget i slutningen af april.

»Vores resultater er forenelige med, at befolkningens psykiske trivsel følger udviklingen i smittetallene og restriktionerne. Som et interessant bifund kunne vi konstatere, at det saerligt var kvinderne, der synes at vaere psykisk påvirkede af pandemiens første bølge, mens det under anden bølge er maends psykiske trivsel, der er faldet mest,« siger Søren Dinesen Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin under Aarhus Universitet og tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Han kalder kønsforskellene interessante, men kan ikke ud fra undersøgelsen fastslå årsagen.

Økonomiske bekymringer

»Hvad angår faldet i maendenes trivsel under anden bølge, kan det muligvis bunde i økonomiske og arbejdsmaessige bekymringer, fordi der er relativt flere maend ansat i de private erhverv, hvor jobbene formentlig er truet, nu hvor pandemien traekker ud. Man kan derfor forestille sig, at maend i højere grad bekymrer sig om familiens økonomi samt om, hvordan deres fremtidige arbejdsliv tegner sig,« siger Søren Dinesen Østergaard.

De samme 1.554 danskere har deltaget i alle undersøgelsens tre runder og har hver gang svaret på fem spørgsmål om deres psykiske trivsel ud fra WHO’s såkaldte trivselsindeks, WHO-5, som benyttes bl.a. af praktiserende laeger, når de vurderer, om en patient bør udredes for depression. Princippet er, at man ud fra de fem spørgsmål opnår en samlet score mellem 0 og 100 – jo højere score desto bedre er den psykiske trivsel. Er den under 50, er sandsynligheden for, at der er tale om depression, betragtelig.

Ved den første spørgerunde fra forårets nedlukning havde 26 pct. af de adspurgte en score under 50, senere på foråret var andelen faldet til 20 pct. og ved den seneste måling fra anden bølge var andelen 25 pct.

Ved den seneste måling faldt den gennemsnitlige score med knap fire point for maend og to et halvt point for kvinder siden målingen i slutningen af april. I forhold til den første måling i slutningen af marts/starten af april, hvor første bølge toppede, er den psykiske trivsel steget en smule hos kvinderne, mens den er faldet for maendene. Der er dog fortsat flest kvinder med et trivselsindeks under 50 – nemlig 27 pct. mod 23 pct. af maendene.

Aktive kvinder

Ifølge forskerne kan der i princippet vaere andre ting på spil end coronaepidemien – f.eks. vintertid og mørke, som man ved også kan påvirke den psykiske trivsel. Men eftersom kvinder rammes oftere af vinterdepression end maend, harmonerer den forklaring dårligt med, at faldet i psykisk trivsel under coronapandemiens anden bølge er størst blandt maend, påpeger professoren.

»En anden potentiel forklaring på kønsforskellen i udviklingen af psykisk trivsel under anden bølge kunne vaere, at kvinder indgår i flere og mere aktive sociale netvaerk, og at de derfor står staerkere over en lang krise som den, vi står i nu. Maend har muligvis faerre at søge støtte hos og gør det måske også i mindre grad, til trods for at behovet er der,« siger Søren Dinesen Østergaard.

På RUC kan mandeforsker Kenneth Reinicke se flere mulige forklaringer på, at maendenes trivsel nu falder mest.

»Vi maend bliver generelt målt og vejet mere på vores praestationer i arbejdslivet. Det er vores indsats dér, der i højere grad end hos kvinderne definerer, om vi er vindere eller tabere. Og hvis ens job er i fare, eller ens virksomhed er i risiko for at lukke ned, som mange oplever det lige nu, vil det opleves som en større trussel hos maendene end hos kvinderne,« siger Kenneth Reinicke.

Han peger samtidig på, at maends identitet og selvopfattelse i høj grad ligger i f.eks. at vaere tømrer, direktør, chauffør eller ingenigen »Det er blevet svaerere, og jeg tror, at kvinderne er bedre til at håndtere de her ting. Maend kan godt lade deres frustrationer gå ud over andre ved at blive sure,« siger Martin Dybdal, 58 år, der netop har fået nyt job som skolelaerer. Fotos: Gregers Tycho

siger hun og peger samtidig på, at kvinder traditionelt er bedre til at bruge deres sociale netvaerk, når de har det svaert.

»Kvinder er ganske enkelt bedre til at bruge deres sociale relationer til at passe på sig selv og til at bede om hjaelp, når de har brug for den,« siger psykologformanden.

Mere stress og ensomhed

I Hope-projektet, som måler danskernes adfaerd og tanker under coronaepidemien, er der også tydelige tegn på, at den psykiske trivsel påvirkes af smittekurven.

»Vi spørger til stress og ensomhed, og vi kunne tydeligt se, at folk var påvirkede i foråret, men at det lettede hen over sommeren, samtidig med at smittetrykket faldt.

Her i efteråret og vinteren påvirkes den psykiske trivsel igen ganske betydeligt,« siger professor Michael Bang Petersen, der er leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet.

Hope deler ikke resultaterne op på køn, men kan til gengaeld se, at det isaer er de yngre årgange mellem 18 og 34 år, som påvirkes negativt af situationen.

»Det er formentlig både restriktionerne og den mørke årstid, men summen er, at mange i den aldersgruppe føler sig mere ensomme og stressede i øjeblikket,« siger han.

Søren Dinesen Østergaard og hans kolleger agter at følge op med yderligere to til tre runder af undersøgelsen i løbet af vinteren og foråret. Ifølge forskerne er der god grund til at tro, at vi går mod lysere tider på flere planer.

»Vi håber, at vi vil se, at befolkningens psykiske trivsel stiger igen, når foråret kommer, og effekten af vaccinationsprogrammet for alvor slår igennem. Det vil vaere rimeligt at antage ud fra resultaterne fra de første tre runder af vores undersøgelse,« siger Søren Dinesen Østergaard. Forskningsprojektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, og resultaterne fra de tre undersøgelser er offentliggjort i tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica.