Biden skal vaccinere befolkningen, samle USA og vende tilbage til globalt samarbejde

Med udsigt til et fortsat vanskeligt Rusland, den nye stormagtsrivalisering med Kina og en stadigt voksende pulje af hybride og vanskeligt håndtérbare trusler er der nok at tage hånd om.

Det er naesten ikke til at tro, at

2021 startede med at vaere endnu mere kaotisk end 2020 i Washington. Bevaebnede Trump-tilhaengere stormede Kongressen, og de folkevalgte gemte sig under bordene. Roen blev imidlertid hurtigt genetableret, og det politiske system slog ring om demokratiet og bekraeftede Biden som USA’s naeste praesident.

Om lidt tages Biden i ed som USA’s 46. praesident, og jeg er spaendt og håbefuld. Biden har varslet fornyet amerikansk globalt lederskab, amerikansk genindtraeden i kampen mod klimaforandringer og laegger i det hele taget op til forsoning og samarbejde. Det ville dog vaere naivt ikke også at vaere bekymret. Udfordringerne er enorme.

Covid-19 er den første og største udfordring. I skrivende stund er der knap 400.000 døde i USA. Det daglige dødstal er højere end det samlede antal døde ved terrorangrebet 11. september 2001. Mange amerikanere har mistet deres job. Skolerne har mange steder vaeret lukkede for fysisk undervisning i snart et år.

Alt andet – økonomi, race, sociale uroligheder og udenrigspolitik – må vige. Ambitionen for de første 100 dage er at vaccinere 100 millioner mennesker, en gigantisk logistisk udfordring i et så stort et land.

Bidens naeste udfordring bliver at samle USA oven på borgerrettighedsopgøret sidste forår, den polariserende praesidentvalgkamp og senest det kaotiske stormløb mod Kongressen. Praesident Trump har nu den tvivlsomme aere af at vaere den første praesident i historien, der har to rigsretssager under vesten. Angrebet mod Kongressen 6. januar 2021 var et wakeupcall, og der er talt meget om behov for forsoning og samarbejde.

Men enighed om at tage afstand fra angrebet på Kongressen løser ikke de grundlaeggende spaendinger i det amerikanske samfund, som er dybe og bunder i stor ulighed, systemisk forskelsbehandling og frustration over ikke at have fået del i globaliseringens goder. Man kan håbe, at viljen til samarbejde baner vejen for løsninger.

Med den seneste demokratiske sejr ved senatsvalgene i delstaten Georgia har Demokraterne halvdelen af pladserne i Senatet. Da vicepraesidenten afgør udfaldet ved stemmelighed, står Demokraterne ved første øjekast godt.

Den såkaldte filibuster betyder imidlertid, at der er behov for 60 ud af 100 stemmer i Senatet til at vedtage det meste lovgivning. Hvis der skal ske noget, skal der altså samarbejdes hen over midten.

Biden overtager også en økonomi, som har lidt under corona. Flere end 20 millioner amerikanere mistede deres jobs på få uger i foråret. Halvdelen af de mistede jobs er blevet genskabt, men jobskabelsen har vaeret aftagende. Der er samtidig sket en ulige genopretning, hvor lavtlønnede og minoriteter er meget hårdere ramt end øvrige dele af befolkningen. Kongressen vedtog inden jul en ny og omfattende økonomisk redningspakke til amerikanske virksomheder og husholdninger, som vil holde hånden under økonomien den kommende tid, og udsigten til vaccinationer forbedrer perspektiverne. Med Demokraternes genvundne flertal i Senatet er forventningerne til yderligere finanspolitisk stimulans steget.

Også klimakampen kommer øverst op på dagsordenen. Biden har lovet, at USA genindtraeder i Paris-aftalen på dag et. På den hjemlige dagsorden sigter man på, at USA skal vaere klimaneutral senest i 2050, og at man skal have en CO2-fri elsektor i 2035. Omdrejningspunktet på den hjemlige scene bliver genopretningsplanen ”Build Back Better”, som laegger op til massive investeringer i bl.a. ren energi, innovation, moderne infrastruktur samt amerikansk produktion.

Ikke at forglemme venter også en tung international dagsorden og en omverden, der ser forventningsfuldt mod Biden. Med udsigt til et fortsat vanskeligt Rusland, den nye stormagtsrivalisering med Kina og en stadigt voksende pulje af hybride og vanskeligt håndtérbare trusler er der nok at tage hånd om. Bidens budskab om, at »USA er tilbage«, har lydt staerkt med løfter om blandt andet at genindtraede i Paris-aftalen, genindmelde sig i WHO og genbekraefte sin opbakning til Nato.

USA vil saette sig i spidsen for og påskønne internationalt samarbejde og vaerne om demokratiet. Men også på den globale dagsorden er udfordringerne enorme. Biden vil se mod ligesindede i Europa og andre steder for at finde hjaelp til at løfte opgaverne. Der er flere udfordringer, end ét land kan klare alene.

Covid-19 er den første og største udfordring. I skrivende stund er der knap 400.000 døde i USA. Det daglige dødstal er højere end det samlede antal døde ved terrorangrebet 11. september 2001.

Mon laeseren nu taenker, at ambassadøren i Washington er sortseer? For at forstå og samarbejde med Biden er vi nødt til at kende hans udgangspunkt. Det er fyldt med udfordringer. Men trods årets kaotiske start er jeg faktisk forsigtig optimist. Der er udviklet en vaccine på rekordtid. Distributionen skal nok komme på plads.

Der blev slået ring om USA’s demokrati i de kaotiske dage tidligere på måneden. Biden ønsker at samle nationen, samme budskaber lyder fra Republikanerne. Økonomien er svaer, men der kan laegges spor for en grøn genopbygning. De globale udfordringer er store, men et fornyet amerikansk engagement er et vigtigt første skridt.