Ny milepael: Her koster en ny lejlighed over 5 mio. kr.
En af mange milepaele er nået på det buldrende boligmarked. For første gang har gennemsnitsprisen på en projektlejlighed i København rundet 5 mio. kr., viser en opgørelse fra Boligsiden.
Priserne er steget 17 pct. alene det seneste år. Der er taget udgangspunkt i en projektlejlighed på 95 kvm.
Der er blot 387 projektlejligheder til salg i København. 257 af dem koster mere end 5 mio. kr.
»Der er en enorm efterspørgsel på ejerlejligheder i København. Der er også rift om projektlejlighederne, og hvis man vil købe en, er det en god idé på forhånd at have en klar aftale med banken for at vaere sikker på, at den vil vaere med til at finansiere købet,« fastslår kommunikationsdirektør for Boligsiden, Birgit Daetz.
Cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, advarer mod at lade sig rive med:
»Den nuvaerende markedssituation er udfordrende, hvis man er på jagt efter en ejerlejlighed i København. Derfor skal man heller ikke lade sig presse til at tage hurtige og uovervejede beslutninger på det marked. I stedet skal det vaere ens boligbehov, der er i centrum, og man skal som altid sørge for at lave sit forarbejde.«
Salget af projektlejligheder i København steg med 62 pct. i 2020 sammenlignet med 2019. Alene i 4. kvartal blev der solgt 298. Det er det højeste projektsalg i et enkelt kvartal siden 2017.