Storkoncerner føler sig snigløbet i milliardopgør

Skattestyrelsen kraever 6,8 mia. kr. af multinationale selskaber i et storstilet opgør om overførsler til skattely. Men ifølge selskaberne bliver de straffet for at bruge en metode, Danmark selv har inviteret til.

Først inviterer Danmark til at vaere en skattefri mellemstation for multinationale selskaber, der skal have kanaliseret penge fra ét land til et andet. Og når selskaberne så siger ja tak og begynder overførslen af milliardbeløb ud af Danmark, vender skattemyndighederne på en tallerken og sender kaempe regninger for manglende skattebetalinger.

Det er groft sagt holdningen hos en raekke selskaber, der i den kommende uge tager hul på en serie af kraevende retssager mod Skatteministeriet.

Kravet mod selskaberne lyder samlet på 6,8 mia. kr. plus renter, hvilket sender beløbet op i et tocifret milliardbeløb. Det har sendt rystelser gennem både selskaberne og deres juridiske rådgivere.

Principielle problemer

Kl. 9.30 på mandag møder den amerikanske it-koncern Netapp og fem kapitalfonde, der tidligere ejede telekoncernen TDC, kampklare op i Østre Landsret.

I en faelles sag skal de slås mod Skatteministeriet, repraesenteret af Kammeradvokaten, om hvorvidt der skal betales skat af udbytter, som de to virksomheder for henholdsvis 15 og 10 år siden førte ud af Danmark.

Kravet mod TDC gaelder skat af udbytter for et milliardbeløb til Luxembourg, mens Netapp har fået en regning på 183 mio. kr. plus renter for overførsel af 658 mio. kr. til Cypern.

De to sager køres sammen, fordi de vedrører de samme principielle hovedproblemer. Afgørelsen får betydning for en lang raekke selskaber, som Skattestyrelsen har slået ned på i indsatsen for at få selskaber og kapitalfonde til at betale dansk skat, når store summer sendes til ejere i udlandet.

Op gennem 00’erne registrerede Skat, at multinationale selskaber førte milliardbeløb i udbytter og renter ud af Danmark. Modtagerne var selskaber, som ifølge Skat er såkaldte gennemstrømsselskaber, som er oprettet med det ene formål at modtage penge og sende dem videre.

Ofte er selskaberne placeret i EU, og formålet er at sikre, at der ikke skal betales skat af udbyttebetalingerne. Skattestyrelsen sendte oprindeligt krav til over 30 selskaber med samlede opkraevninger på 5,5 mia. kr.

Sagskomplekset betegnes beneficial owner-sagerne, fordi et centralt spørgsmål er, hvem der er den reelle ejer af de udbetalte udbytter.

Blandt de selskaber, som har modtaget skattekrav, er medicoselskabet Radiometer, fem store kapitalfonde, der tidligere ejede telekoncernen TDC, den amerikanske koncern Netapp, det hollandske søfartskoncern Heerema, kapitalfonden Macquarie, der tidligere ejede Københavns Lufthavn, og laegemiddelkoncernen Nycomed, der i dag har skiftet navn til Takeda.

Et bagholdsangreb ...

Skatteopkraevningerne vakte bestyrtelse hos selskaberne. Opfattelsen var, at konstruktionen var fuldt lovlig, og at Danmark selv havde indført lovgivning, der gjorde det fordelagtigt at bruge Danmark som et slags skattely. Og nu viste det sig at vaere et bagholdsangreb, som udløste kaemperegninger fra Skattestyrelsen.

»Vores holdning er, at skattemyndighederne i et land, der først introducerer et regelsaet, der skal tiltraekke multinationale selskaber, undlader at etablere klar lovgivning og derefter konfronterer disse multinationale selskaber med ubegrundede krav, kan forvente at ende i langvarige procedurer med et uklart udkomme,« sagde Leo

Ruis, davaerende skattechef i den hollandske koncern Heerema, der har modtaget et skattekrav på en halv milliard, i 2012 til Børsen.

I 2012 vandt de davaerende ejere af ISS, kapitalfondene Goldman Sachs og EQT den eneste af de såkaldte beneficial owner-sager, der har vaeret behandlet ved de danske domstole.

Anført af Hans Severin Hansen, partner i advokatfirmaet Plesner, vandt kapitalfondene sagen og afvaergede dermed en regning på taet på 3 mia. kr.

Hans Severin Hansen har tidligere skarpt kritiseret de danske myndigheder for først at invitere multinationale selskaber til Danmark for så at skifte kurs og gå til angreb på dem.

»Som en slags ”tak for besøget” er mellemholdingselskaberne således blevet opkraevet kildeskat af vaerdier, som det aldrig har vaeret meningen skulle beskattes her i landet, og som i mange tilfaelde end ikke stammer fra Danmark,« skriver Hans Severin Hansen i en artikel om beneficial owner-sagerne fra 2011.

Skattestyrelsen har tidligere afvist, at der er tale om aendringer i håndhaevelsen af reglerne. Forud for retssagerne har styrelsen dog ikke ret mange kommentarer.

»Skattestyrelsen afventer rettens afgørelse og vil herefter naerlaese dommene og deres praemisser,« oplyser selskabsskattedirektør Kenneth Joensen via styrelsens presseafdeling.

Skattestyrelsen afventer rettens afgørelse og vil herefter naerlaese dommene og deres praemisser.