Det reneste fossile braendsel kan blive klimakampens store taber
Naturgas er det reneste fossile braendsel, men alligevel står det til at blive relativt hårdere ramt end olie og kul.
Der skal meget til at chokere i en tid, hvor dårlige nyheder står i kø, men store dele af den globale olie- og gasindustri er rystet efter en ny analyse om fremtiden for flydende naturgas.
Hvad der hidtil har lignet et nyt livsforlaengende eventyr, tegner i dag konturerne af enorme tab, da isaer den industrialiserede verden gennemlever en forceret omstilling vaek fra fossile braendsler.
Ifølge rådgivningskoncernen Wood Mackenzie truer denne omstilling to tredjedele af de globale forsyninger af flydende naturgas og vil kunne betyde, at billioner af kubikmeter naturgas aldrig kommer til at forlade undergrunden.
I en årraekke har flydende naturgas – liquified natural gas (LNG) – vaeret et af de mest lovende områder i det, der ellers ofte betegnes som en »solnedgangsindustri«.
Naturgas er relativt set det reneste af de fossile braendsler og ses af mange som en vital erstatning for kul på vejen mod en fossilfri verden. Isaer inden for elproduktion giver det mening at lade naturgas erstatte kul.
Den bedste dokumentation finder man i USA, verdens største økonomi, hvor CO2udledningen nu er nede på samme niveau som i 1991. Det markante fald i CO2-udslippet
skyldes i betydeligt omfang, at billig naturgas – primaert skifergas – har fortraengt kul i kraftvaerksindustrien.
I generationer har naturgas – også i Danmark – vaeret ført frem til slutbrugerne gennem rørledninger, men siden årtusindskiftet er en global industri vokset op, hvor naturgas flyttes over store afstande med skib.
Ligesom vanddamp kan fortaettes til vand ved temperaturer mellem kogepunktet og frysepunktet, kan naturgas fortaettes til flydende naturgas ved en temperatur på ca. minus 162 grader celsius.
Og ligesom 1.500 liter damp bliver til 1 liter vand, fylder naturgas 600 gange mindre, når den er flydende, end når den er luftformig, og kan derfor transporteres med specialtankskibe overalt i verden.
Dermed bliver det rentabelt at udnytte store naturgasforekomster i områder, der ligger langt vaek fra forbrugerne. Og ikke nok med det. Med flydende naturgas får forbrugerne adgang til et bredt udvalg af leverandører og dermed priskonkurrence modsat den naturgas, der føres frem via rørledninger, hvor der som oftest er tale om mangeårige kontraktbindinger.
Naturgas kan øge forsyningssikkerhed
Stadig flere steder i verden bliver der etableret anlaeg til at nedkøle og fortaette naturgas, inden den eksporteres. Dertil kommer anlaeg, der atter kan gøre den flydende naturgas luftformig, lagre den og siden sende den ind i lokale rørledningsnet.
I den polske havneby Świnoujście er der eksempelvis etableret et anlaeg til import af flydende naturgas. Kapaciteten er 5 mia. kbm om året, og den står i begreb med at skulle udvides til 7,5 mia. kbm, hvilket daekker ca. halvdelen af det polske naturgasforbrug.
Frem til åbningen af Świnoujście-terminalen var Polen i kraft af rørledninger dybt afhaengig af importeret naturgas fra først Sovjetunionen og siden Rusland. I dag er det statsejede polske olie- og gasselskab Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (PGNiG) frit stillet til at importere flydende naturgas fra leverandører i så fjerne lokationer som Australien og USA.
Mindst lige så vigtigt: Polen har fået en ganske anden forsyningssikkerhed, idet Rusland ikke laengere via den statsejede naturgasmastodont Gazprom kan afbryde gasforsyningen i en tilspidset politisk konflikt. Andre eksempler kunne naevnes, men essensen er, at betydelige dele af de globale, kommercielt anvendelige reserver af naturgas enten befinder sig fjernt fra de potentielle kunder eller i lande, der er geopolitisk problematiske.
Rusland råder over 10,1 pct. af de globale naturgasreserver, Iran over 16,1 pct. og Qatar over 12,4 pct. Tilsammen knap halvdelen af de globale reserver, men de tre lande står i dag kun for godt en fjerdedel af den globale produktion af naturgas.
Flydende naturgas handles i princippet fra last til last, hvilket giver en anden frihed for køberne, og derfor peger så godt som alle prognoser på en stigende produktion af naturgas i de kommende årtier som den ideelle overgang til vedvarende energi.
En reduceret vaekst i naturgasefterspørgslen vil indebaere, at lande som Rusland og Qatar, som har de laveste produktionsomkostninger, vil fylde hullet; måske sammen med skifergasproducenterne i USA. KATERYNA FILIPPENKO, CHEFANALYTIKER, WOOD MACKENZIE
Chokscenariet
Praecis derfor er analysen fra Wood Mackenzie kommet som en bombe for ikke blot olieog gasindustrien, men i lige så høj grad for investorerne.
Med den nuvaerende politik anser Wood Mackenzie det for usandsynligt, at det vil lykkes at begraense den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius i 2030. Selv hvis et mere realistisk mål er 2,0 grader, vil