Sådan får du slået taenderne ud med et knojern

Erhvervslivet vil have reserveret vaccine til saerligt vigtige medarbejdere. Det gav en forudsigelig afklapsning.

Hvis man gerne vil have slået sine taender ud med et knojern og braekket armene til dessert, skal man bare raekke fingeren op og bede om en stor portion coronavaccine til sig selv og sine venner.

Det var, hvad Dansk Industri gjorde lige op til weekenden. Bad om 50.000 doser. Måneden forinden havde taenketanken Cepos ventileret en variant, nemlig at de danskere, der ville og kunne betale mest for at blive vaccineret, fik vaccinationen først. Via markedet. Den usynlige hånd. Knojernet kom med en kraft, så taenketanken bagefter kunne samle sine taender og tanker op fra gulvet med en støvsuger.

Dansk Industri havde ikke dårlige argumenter for sit synspunkt. Argumentet var i sin kerne, at der faktisk findes andre logikker end den sundhedsfaglige. Faktisk.

En DI-direktør satte kød og krop på rationalet med et eksempel: Hvis en dansk virksomhed pinedød må have tre teknikere til Tjekkiet og reparere et vandrensningsanlaeg for at beholde en stor millionkontrakt, bør teknikerne kunne komme ind i fast track-kø til vaccinering.

I et dirrende øjeblik fik DI’s forslag lov at stå i luften, så kom knojernet: En professor i medicin kaldte den måde at taenke på ”grim”. En anden professor i medicin udtalte, at den form for prioritering ”slet ikke kunne komme på tale”.

Reaktionen udstiller, hvordan en faktisk fornuftig, eller i hvert fald ikke uafviselig, argumentation kan ende fuldkommen pulveriseret. Selv den tidligere overvismand Michael Svarer, der sidder i regeringens økonområd i forhold til coronasituationen, bakkede op om, at samfundsøkonomiske hensyn burde indgå i vaccinationsplanen. Altså at ikke kun sundhedsfaglige hensyn burde råde.

Men synspunktet sank som en sten på Christiansborg.

Fra Dansk Folkeparti over De

Konservative til Enhedslisten.

Dansk Folkepartis Liselott

Blixt formulerede problemets kerne på denne måde:

»Jeg ved, at hvis vi (politikerne, red.) først begynder at blande os, er der rigtig mange, der vil forrest i køen, og så kan vi blive ved. Jeg lader det vaere op til myndighederne.« Erhvervslivets organisationer kan uddrage to laerer af afklapsningen, og mindst den ene af dem er så gammel og kendt som politik selv.

Laere nummer et er, at hvis en dominerende majoritet betragter en sag ud fra én logik, så har argumenter, der er baseret på en anden logik, et meget svaert liv foran sig. Også gode argumenter.

Dansk Industri har gjort sig nogle usaedvanligt klare erfaringer i den forbindelse. I mange år var DI’s faste omkvaed, at personskatterne burde saettes ned, og at et højt skattetryk var skadeligt. Det er udmaerkede synspunkter.

Men hvis 80-85 pct. af stemmerne ret systematisk går til partier, der går ind for at udbygge velfaerdsstaten, for eksempel på sundhedsog aeldreområdet, er skattesaenknings-synspunktet også et marginaliseret synspunkt.

Eller sagt på en anden måde: Hvis de oppe ved det store voksenbord taler ud fra en velfaerdslogik, marginaliserer man sig selv ved uafladeligt at tale ud fra en skattelettelseslogik. Man ender med at sidde ved børnebordet.

Det kan undre, at Dansk Industri ikke spekulerede i logiksammenstød, da organisationen gik ud med sit forslag om at reservere en del af vaccinerne til erhvervsfolk. I øvrigt sammen med to andre erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og SMVdanmark.

Den altdominerende logik under hele coronasituationen har vaeret den sundhedsfaglige. At de svage skulle skaermes, beskyttes og prioriteres – efter bedste evne og med de midler, der var til rådighed. Den logik har ikke kun mødt klapsalver. Men det har vaeret den altdominerende logik.

Det leder til laere nummer to. Laere nummer to er, at hvis et politikforslag skaber et problem for de politikere, der i sidste ende har ansvaret for en beslutning, i stedet for en løsning, bliver forslaget naeppe en topsaelger på Christiansborg.

Det kan undre, at Dansk Industri ikke spekulerede i logiksammenstød, da organisationen gik ud med sit forslag om at reservere en del af vaccinerne til erhvervsfolk.

Forslaget om at reservere 50.000 doser coronavaccine til sunde og raske, men vigtige, erhvervsfolk, skaber et problem. Praecis som Liselott Blixt siger det.

Problemet er, at erhvervsorganisationernes forslag vil udløse en storm på Liselott Blixt og hendes kolleger på Christiansborg. De vil blive bestormet med forslag fra andre organisationer om at reservere andre vaccinedoser til andre grupper af sunde og raske borgere.

Det skete så ikke. Imens kan landets erhvervsorganisationer gentaenke, hvordan man eventuelt kan få Christiansborg til at prioritere en rejsemontør over en patient med saerligt forhøjet risiko for at dø af corona.