Jyllands-Posten

Kommuner skal spille større rolle i smitteopsp­oring – men de ved endnu ikke hvordan

De østjyske kommuner mangler et klart svar på, hvordan de skal løfte opgaven, der fra myndighede­rnes side ikke er defineret endnu.

- EMMA SENNELS DANIEL NØRUP AGERHOLM emma.sennels@jp.dk daniel.n.agerholm@jp.dk

Fredag den 15. januar kunne Kommunerne­s Landsforen­ing (KL) sammen med Sundheds- og AEldremini­steriet fortaelle, at kommunerne fremover vil spille en større rolle i opsporinge­n af borgere smittet med covid-19.

Bekendtgør­elserne, der ligger til grund for aftalen om kommunerne­s rolle i smitteopsp­oringen, trådte i kraft allerede fredag. Men en større inddragels­e af kommunerne i smitteopsp­oringen sker ikke bare fra den ene dag til den anden, siger Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, der efterlyser tid til at implemente­re de nye opgaver.

»Vi kan ikke trylle, og det her tager tid at implemente­re. Så jeg forventer også, at myndighede­rne har forståelse for, at det her ikke sker fra dag til dag, og at man ikke kan indføre det her med et fingerknip­s, som man måske tror i København,« siger Uffe Jensen.

Det er ikke kun tid, der efterlyses. I Norddjurs Kommune efterlyser borgmester Jan Petersen (S) også flere ressourcer, hvis kommunen skal løfte smitteopsp­oringen oven i eksisteren­de opgaver.

»Hvis vi skal presse mere ind, skal vi have hjaelp udefra. Vi kan godt løfte opgaven, men vi skal have mere mandskab til det. Systemet er i forvejen presset med vaccinatio­nen, og de andre udfordring­er, vi allerede har, forsvinder jo ikke, når der kommer endnu en opgave til,« siger Jan Petersen.

Kender ikke opgaven endnu

Konkret skal kommunerne spille en større rolle i at oplyse borgerne om muligheder for anvendelse af isolations­facilitete­r samt stå for en del af kontakten til de smittede borgere.

»Vi er klar til at løse opgaven, men vi ved ikke helt, hvad den går ud på endnu,« fortaeller Niels Højberg, der er stadsdirek­tør i Aarhus Kommune.

De naermere rammer for indsatsen aftales konkret mellem den enkelte kommune og Styrelsen for Patientsik­kerhed, der i et skriftligt svar oplyser, at de » aktuelt sammen med KL er i gang med at beskrive opgaven mere specifikt, herunder processer, dataudveks­ling, jura m.m.«

Imens afventer flere af de østjyske kommuner svar fra myndighede­rne på, hvordan de skal gå til den opgave, de gerne vil hjaelpe med at løfte.

Det er op til kommunerne selv at skabe rammerne for smitteopsp­oringen. For at kunne smitteopsp­ore får kommunen adgang til de smittedes cpr-numre, så de kan kontakte dem, fortaeller Niels Højberg. I Aarhus har man besluttet, at det kommer til at vaere medarbejde­rne i borgerserv­ice, der skal stå for at kontakte smittede borgere og pårørende.

»Grunden til, at vi har valgt at laegge det i borgerserv­ice, er, at medarbejde­rne her er skolede i at omgå personbesk­yttede rettighede­r, og de er vant til at have et bredt spektrum af borgerkont­akt. De har de bedste muligheder for at løfte opgaven,« siger Niels Højberg.

Efterspørg­er svar

I Skanderbor­g er borgmester Frands Fischer (S) positivt stemt over for, at kommunen skal spille en større rolle i smitteopsp­oringen. Det er en fordel, da kommunen er taettere på borgerne, mener han. Men borgmester­en efterspørg­er svar på en raekke praktiske spørgsmål, før arbejdet kan gå i gang.

»Der er interessan­t for os, fordi vores smittetal ligger for højt sammenlign­et med landsgenne­msnittet. Så hvis vi kan allokere ressourcer til det, så tror jeg, vi kan lave en bedre smitteopsp­oring og forhindre, at smitten breder sig yderligere,« siger Frands Fischer.

Både i Aarhus Kommune og i Skanderbor­g Kommune drøfter man det videre arbejde med den kommunale smitteopsp­oring på møder i krisebered­skabet de kommende dage. Det er det samme billede, man ser i de øvrige østjyske kommuner. I Favrskov Kommune efterspørg­er man også uddybende retningsli­njer til at påbegynde smitteopsp­oringen.

»Vi er klar til at løse opgaven fra i morgen, så når vi får oplysninge­r fra Styrelsen for Patientsik­kerhed om, hvordan vi løser den, så går vi i gang,« siger Jan Kallestrup, kommunaldi­rektør i Favrskov Kommune.

Også i Syddjurs Kommune har man forberedt sig på den nye opgave.

Her har kommunen nedsat en arbejdsgru­ppe, som skal løfte opgaven.

»Vi kender ikke vores nye rolle endnu, så vi venter lidt på at få retningsli­njer fra Styrelsen for Patientsik­kerhed. Det giver mening, at vi skal gøre det, men vi skal bruge mere informatio­n om hvordan. Vi har nedsat en taskforce med fire-fem medarbejde­re, som kan løse opgaven, når vi ved, hvad vi skal gøre,« siger borgmester Ole Bollesen (S).

I Silkeborg Kommune har man endnu ikke drøftet smitteopsp­orings-opgaven, men afventer også grønt lys fra Styrelsen for Patientsik­kerhed, fortaeller borgmester Steen Vindum (V).

»Det er endnu urørt land for os. Men når styrelsen ringer til os, så tør jeg godt love, at vi dagen efter er klar til at gå i gang med smitteopsp­oringen,« siger Steen Vindum.

Han forventer, at det isaer kan blive relevant, hvis den britiske mutation af coronaviru­s får tag i samfundet og får smittetall­ene til at stige.

Systemet er i forvejen presset med vaccinatio­nen, og de andre udfordring­er, vi allerede har, forsvinder jo ikke, når der kommer endnu en opgave til. JAN PETERSEN (S), BORGMESTER I NORDDJURS KOMMUNE

»Vi synes, de er relevante, og desuden har vi tiden og lokalerne til det i øjeblikket. Vi har højst fem henvendels­er om pas om dagen. Dem kan vi godt håndtere på forsvarlig vis,« mener Sofie Martinusse­n.

Ingen afvises

I Favrskov Kommune er ingen pasansøger­e endnu blevet afvist, fortaeller leder Hanne Skytte.

»Vi ekspederer pas, kørekort og Nem-id, som vi plejer, men vi er hele tiden opmaerksom­me på coronaregl­erne,« understreg­er hun.

Kommunens borgerserv­ice opfordrer borgerne til at bestille tid på hjemmeside­n, men det er ikke alle, som har mulighed for det, erkender Hanne Skytte.

»Derfor har vi også lagt lidt mere tid ind mellem ekspeditio­nerne, så vi kan tage os af f.eks. aeldre medborgere, hvis de møder op og er bekymrede og forvirrede,« fortaeller hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark