Højesteret: Uddeling af ”asylspray” var ikke racisme

De blev dømt i byretten, og de blev dømt i landsretten. Men i Højesteret er tre maend blevet frifundet for at have gjort sig skyldige i racisme, da de i 2016 gik på gaden og bl.a. uddelte spraydåser med maerkatet ”asylspray” påsat.

Selv om Højesteret er enig i, at ytringerne »var udtryk for forhånelse eller nedvaerdigelse«, var der ikke tale om en overtraedelse af straffelovens paragraf 266 b – også kaldet racismeparagraffen.

Dommerne i sagen ved Højesteret var dog staerkt splittede. To af fem stemte for at dømme de tre maend for racisme, mens de sidste tre stemte for frifindelse.

Kernen i, hvorvidt de tre maend kunne dømmes for racisme, ligger i paragraffens ordlyd.

Racismeparagraffen forbyder forhånelse eller nedvaerdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Ifølge dommen var ytringerne på spraydåserne eller pamfletterne rettet mod persongruppen ”ikkevestlige migranter” og ”asylansøgere”. Disse grupper er ikke afgraenset af en bestemt race, hudfarve eller lignende, lød det fra de tre maends forsvarer, Michael Juul Eriksen, ved et retsmøde i sidste uge. Hverken det at vaere immigrant, asylansøger eller flygtning medfører, at man har faellestraek, der er naevnt i paragraffen, argumenterede han.

De såkaldte asylspray og politiske tekster blev uddelt som led i Danskernes Partis forsøg på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

»Vil du vaere tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under daekke af at vaere ”flygtninge”, har forulempet danske piger og skabt utryghed,« stod der på klistermaerker sat på de mange spraydåser.

Fire maend fra partiet blev i første omgang dømt for racisme ved Retten i Sønderborg. Heriblandt partistifter Daniel Stokholm, tidligere Carlsen. Han valgte som den eneste af de fire ikke at anke dommen.