Ingen åbningsplaner trods lavt kontakttal DAGENS TAL

Usikkerhed om den engelske virusvariant, fortsat høje indlaeggelsestal og forsinkede vacciner slukker håb om snarlig genåbning.

Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde det for nylig. Det samme gjorde flere virologiprofessorer og eksperter i epidemiers vaekstkurver: Vi skal have banket kontakttallet ned på omkring 0,7 eller 0,6 for at få epidemien under kontrol.

»Vi kan se på beregninger, at vi skal helt ned på 0,7 i kontakttal. Hvis vi kommer helt derned, så vil vi også have en situation, hvor vi kan taemme denne engelske variant, når den overtager,« lød det den 12. januar fra sundhedsministeren med henvisning til, at når kontakttallet er under 1,0 aftager epidemien, mens den vokser, når kontakttallet er over 1.

Nu er det ifølge de seneste beregninger fra Statens Serum Institut, SSI, lykkedes at få kontakttallet ned på det ønskede niveau, ja, faktisk ligger det lige nu helt nede omkring 0,6, oplyser SSI. Men hvorfor er vi så ikke i fuld gang med at diskutere genåbningsplaner og lempelser af restriktioner?

Det har Jyllands-Posten spurgt en raekke eksperter om. Svarene levner ikke megen tro på, at en genåbning er lige på trapperne.

Ifølge virologiprofessor Allan Randrup, KU, er det glaedeligt, at kontakttallet, som er vores epidemisprednings-speedometer, viser, at hastigheden nu er sat ned.

»Men vi har ikke fået stoppet ulykken, bare fordi vi et kort øjeblik er kommet ned i hastighed. Vi skal blive ved at holde denne lavere smittegrad – kontakttallet skal holdes omkring 0,6 i et godt stykke tid endnu,« siger han.

Hospitaler skal tømmes

For genåbningsplanerne afhaenger ikke kun af kontakttallet, men også af hvor mange nye smittede vi har om dagen, hvor mange indlagte der er på hospitalerne, hvor hurtigt den britiske virusvariant spreder sig, og hvor hurtigt vi kan nå at få vaccineret de udsatte etc., påpeger han.

»For det første skal vi have et smittetal, der er så lavt, at vi med tiden mere eller mindre får tømt hospitalernes covidafdelinger for at få en buffer. I øjeblikket falder indlaeggelsestallene ikke lige så hurtigt som smittetallene,« påpeger Allan Randrup.

For det andet spreder den mere smitsomme britiske virusvariant sig bekymrende neden under det generelle fald i smittetallet. Kontakttallet for den britiske variant estimeres til at vaere 0,82, men eftersom vi fortsat har så relativt få smittede herhjemme med denne variant, er beregningerne for den britiske variants kontakttal behaeftet med en betydelig usikkerhed.

»Det betyder, at hvis man skal tage højde for den store usikkerhed i beregningerne, ligger vi måske kun lige under 1 i kontakttallet for den engelske variant,« siger han.

Også de seneste meldinger om forsinkelser i vaccinationsplanen er en del af genåbningsregnestykket.

»Vi skulle gerne holde den britiske variant nede så laenge, at vi har fået vaccineret så mange som muligt af de mest sårbare. Så en af konsekvenserne af forsinkelsen af vaccinerne er antageligt, at vi også må vente lidt laengere med overhovedet at overveje, om der er plads til at lempe restriktionerne,« siger Allan Randrup.

Også Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC, understreger, at kontakttallet skal holdes på det nuvaerende lave niveau på 0,6 »i et godt stykke tid«, før vi kan drømme om at åbne samfundet.

Fik lov at vokse

»Der er en meget direkte forbindelse mellem vores restriktioner og kontakttallet. Hvis vi løfter restriktionerne, haever vi kontakttallet,« siger Viggo Andreasen, som minder om, hvordan den normale coronavariant lige før jul voksede voldsomt, da vi for sent greb ind.

»Og det bliver meget, meget svaerere at bremse den britiske variant. Derfor er den fornuftige tilgang at holde den helt dernede, hvor den ikke kan lave for mange ulykker, og hvor vi kan nå at gribe ind med nye restriktioner,« siger han med henvisning til, at et generelt kontakttal på 0,6 kun lige akkurat er nok til at holde den mere smitsomme engelske variant stangen.

Derfor skal vi holde fast i restriktionerne, og i løbet af et par uger vil nye testmetoder og mere intensiv gensekventering gøre os klogere på, hvor udbredt den engelske variant er i Danmark, og om den vokser eller aftager.

»Vi kan håbe på, at den ikke spreder sig helt så meget som frygtet, så vi måske kan lukke en smule op,« siger Viggo Andreasen. Han forventer samtidig, at en mere effektiv smitteopsporing med tiden kan hjaelpe med at daempe spredningen og dermed bane vej for lempelser:

»I takt med at der bliver faerre nysmittede, bliver der også faerre naere kontakter, og dermed får vi bedre mulighed for at lave en meget mere grundig smitteopsporing. Der er forskel på, om man skal opspore efter 500 smittede personer om dagen eller efter 3.000. Så på den måde kan smitteopsporingen faktisk løfte lidt af opgaven med at hindre smittespredning efter restriktionerne.«

Kilde: Statens Serum Institut Note: Tallene inkluderer ikke personer, der har fået foretaget lyntest. Tirsdag testede Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink 23.300 personer - heraf var 157 smittet med coronavirus.