NY EPIDEMILOV
umuligt at laere det igen. Når du først har mistet evnen til at kommunikere, er det meget svaert at genvinde den.«
Nis Peter Nissen ønsker en juridisk kulegravning af, om det overhovedet er lovligt at lave besøgsrestriktioner i plejehjemsbeboeres private bolig. Hvis den viser, at juraen holder, bør muligheden for besøgsforbud gaelde overalt i samfundet, mener han.
»Det skal ikke vaere boformen, der afgør det. Om du bor i parcelhus, højhus eller raekkehus, er irrelevant. Det må afhaenge af smitterisikoen,« siger han.
Institut for Menneskerettigheder fremhaever, at det er saerligt vigtigt at tage hensyn til, at de borgere, der kan rammes af besøgsrestriktionerne, er udsatte.
»Vi har at gøre med en gruppe, som har vanskeligt ved selv at råbe op. Hvis man lavede den her slags besøgsrestriktioner over for almenbefolkningen, så ville alle sten blive vendt, hver eneste enkeltsag ville komme i pressen. Derfor skal man også ud fra et ligebehandlingsprincip vaere saerligt påpasselig med at indskraenke deres rettigheder,« siger Nikolaj Nielsen.
Partier vil hegne indgreb ind
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke. Men i et notat til lovforslaget erkender Sundheds- og AEldreministeriet, at besøgsrestriktioner kan »opfattes som indgribende foranstaltninger for den enkelte borger«.
Ministeriet understreger dog, at det er »afgørende at vaerne om og beskytte de personer eller persongrupper, som på grund af f.eks. alder eller svaekket helbred eller immunforsvar kan vaere saerligt sårbare«.
Da coronakrisen ramte i foråret 2020, vedtog Folketinget en raekke hastelove, der gav regeringen vide beføjelser til at indskraenke borgernes frihedsrettigheder for at bekaempe epidemien – f.eks. nedlukninger og forsamlingsforbud.
I efteråret offentliggjorde regeringen et første udkast til en ny epidemilov, der skulle erstatte hastelovene og vaere rammen for bekaempelsen af fremtidige epidemier.
Udkastet blev dog trukket tilbage efter massiv faglig og politisk kritik. Saerligt udskaeldt var det, at regeringen selv kunne ivaerksaette tvangsindgreb uden at spørge Folketinget.
Et bredt politisk flertal blev før jul enig om principperne for en ny epidemilov, hvilket bl.a. sikrer Folketinget mere kontrol med de restriktioner, som en regering kan indføre. Lovudkastet har netop vaeret i høring og førstebehandles i Folketinget tirsdag.
At plejehjem er saerligt udsatte, har coronapandemien vist igen og igen med smitteudbrud på plejecentre landet over. I sidste uge døde 106 smittede plejehjemsbeboere, ifølge tal fra Statens Serum Institut.
Nu kraever et politisk flertal en uvildig undersøgelse af indsatsen, skriver Berlingske.
Anne-Marie Axø Gerdes fra Etisk Råd erkender, at besøgsrestriktioner udgør et »dilemma«.
»Selvfølgelig skal vi beskytte de aeldre og sårbare, men man må også have respekt for, at der er tale om aeldre mennesker, som har begraenset levetid tilbage, og som også gerne vil have en indflydelse på, hvordan den sidste tid skal foregå. Jeg siger ikke, at man skal lukke fuldstaendig op, måske skal man kun have lov til at få besøg af én pårørende, men der er nødt til at vaere et minimum af ret til besøg.«
Med den nye epidemilov kan Styrelsen for Patientsikkerhed indføre restriktioner på plejehjem i en kommune, uden at Folketinget behøver at blive inddraget. Regeringen kan lukke ned for besøg på plejehjem i hele landet, men det kraever først, at indgrebet skal vurderes af en ny epidemikommission og godkendes af et flertal i Folketinget.
Venstre mener, at også indgreb på kommuneniveau skal forbi Folketinget.
»Det her er et raedselskabinet af instrumenter, som ingen af os synes er morsomme at tage i brug. Derfor ønsker vi, at der er så meget parlamentarisk kontrol som muligt, hvis man vil aktivere de her meget voldsomme paragraffer,« siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).
SF er enig, men fastholder, at det igen kan blive nødvendigt at indføre besøgsforbud på landets plejehjem.
»Står vi igen i en pandemi uden de nødvendige vaernemidler, test, medicin og personale, så kan det vaere en nødvendig midlertidig foranstaltning,« siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF), der ønsker en uvildig undersøgelse af coronahåndteringen på landets plejehjem.
»Vi bliver nødt til at blive klogere på, hvordan vi kan forebygge bedre uden at skulle isolere alle beboere på alle plejehjem. Jeg synes, at det er helt uacceptabelt, at restriktionerne snart har kørt i et år, når man kunne have taget andre midler i brug og f.eks. inddelt plejehjemmene i mindre zoner, så smitten ikke kan brede sig lige så hurtigt.«
Et vaerdighedstab
Tilbage i Vejle kan Anne Marie HvidelandOlsen igen besøge sin mand på plejehjemmet. Fra i sommer blev besøgsforbuddet lempet, så én pårørende kunne komme ind. Senere blev der åbnet for to besøgende. Det er nok for hendes mand, siger hun.
Men Anne Marie Hvideland-Olsen er ikke i tvivl om, at restriktionerne i foråret påvirkede aegtefaellen. Om det havde en betydning for hans demenssygdom, synes hun dog er svaert at sige.
Hun mener, at alle aeldre bør have ret til besøg i eget hjem – også under epidemier.
»Det er også en form for vaerdighedsfratagelse, når man siger, at mennesker ikke må få besøg. Den vaerdighed, som man gerne skulle have, når man har en lejlighed på et plejecenter, hvor man kan invitere folk, man kender godt, på kaffe. Den vaerdighed tager man fra dem.«
Sundhedsstyrelsen
SSI