Jyllands-Posten

Sundhedsst­yrelsen budgettere­de med ekstra indhold i vaccinegla­s – sådan forsvandt 100.000 doser

AEldre over 85 år må vente lidt laengere på det første vaccinatio­nsstik. Alle skal stadig vaere vaccineret senest den 27. juni.

- JESPER HØBERG KLAUS DOHM MARTIN KAAE Jyllands-Postens korrespond­ent jesper.hoberg@finans.dk klaus.dohm@jp.dk martin.kaae@jp.dk

Op til 50.000 aeldre over 85 år kan få udskudt vaccinatio­nen på grund af faerre vaccinelev­erancer fra PfizerBion­tech.

Det er meldingen fra Sundhedsst­yrelsen efter flere dages usikkerhed om, hvor mange vacciner Danmark kan forvente at modtage de kommende uger.

Ifølge styrelsen og Statens Serum Institut (SSI) vil Pfizer-Biontech i første kvartal levere 100.000 faerre vaccinedos­er – svarende til 10 pct. – end tidligere oplyst.

»Vi er meget aergerlige over dette. Vi er på et meget afgørende tidspunkt i indsatsen, hvor vi både står over for at skulle tage fat på nye målgrupper, saerligt de alleraelds­te, og hvor vi samtidig skal til at tilbyde borgerne det andet stik, som vi har lovet,« udtaler Sundhedsst­yrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Selv om myndighede­rne holder fast i planen om at vaccinere den sidste dansker senest den 27. juni 2021, kalder Brostrøm situatione­n for »helt utroligt skuffende«.

Bag udmeldinge­n om faerre leverancer gemmer sig en strid, som handler om, at Sundhedsst­yrelsen har kalkuleret med flere vacciner, end der officielt bliver leveret til Danmark.

Flere doser i glassene

SSI-direktør Henrik Ullum bekraefted­e i interview med flere medier onsdag, at Pfizer-Biontech fortsat vil levere de vacciner, som er aftalt i den oprindelig­e kontrakt.

Vaccinerne bliver leveret i haetteglas, som hidtil har vaeret deklareret med et indhold af fem doser, men over hele Europa er det lykkedes sundhedspe­rsonale at traekke seks og nogle gange syv doser ud af glassene.

Situatione­n fik den 8. januar 2021 det europaeisk­e laegemidde­lagentur, EMA, til at anbefale en aendring af produktinf­ormationen på PfizerBion­tech-vaccinen, så det fremgik, at hvert haetteglas indeholder seks i stedet for fem doser.

EMA understreg­ede, at det er en forudsaetn­ing for den sjette dosis, at man bruger bestemte sprøjter, der begraenser spild under vaccinatio­nen, men Pfizer-Biontech har brugt godkendels­en til at aendre sine leverancer.

Resultatet er, at virksomhed­en nu leverer og får betaling for haetteglas med seks doser i stedet for fem, selv om indholdet i haetteglas­sene er det samme som før.

»Fordi vi i de danske vaccinatio­nsplaner har indregnet den opgraderin­g fra fem til seks doser, så kommer vi lige pludselig til at stå i en dårligere situation. Vi fik ikke den fordel, vi havde håbet på, af de ekstra doser,« sagde Henrik Ullum onsdag til dagbladet Børsen.

Pfizer vil ikke stille op til interview, men Pfizer Danmark oplyser skriftligt:

»Pfizer forventer fortsat at opfylde sin leveringsf­orpligtels­e som beskrevet i kontrakten – som er baseret på antal doser, ikke glas eller kasser.«

Sundhedsst­yrelsens vaccinatio­nsplan viser, at styrelsen konsekvent har kalkuleret med 8 pct. flere doser fra Pfizer-Biontech end det antal, som Danmark vil modtage ifølge SSI.

Rammer de aeldre

Nu må Sundhedsst­yrelsen opgive at budgettere med gratis ekstradose­r, hvilket betyder, at aeldre over 85 år i den tredje prioriteri­ngsgruppe må vente lidt på at få det første stik.

Derudover kan det blive nødvendigt at forlaenge perioden mellem de to vaccinatio­nsstik for enkelte, oplyser enhedschef i Sundhedsst­yrelsen

Bolette Søborg.

»Vi bestraeber os på, at alle får den anden dosis af vaccinen inden for det anbefalede tidspunkt – tre-fire uger efter den første. Det kan godt vaere, at der med denne forsinkels­e vil vaere enkelte, der får den et par dage senere end planlagt, men der er ingen, der planlaegge­s med ugers forsinkels­e,« siger hun.

Vil laegge sag an

Udover at Pfizer-Biontech har justeret leverancer­ne i henhold til den aendrede produktinf­ormation, har virksomhed­en kun leveret halvdelen af de lovede doser i indevaeren­de uge.

Dette har Pfizer forklaret med en opskalerin­g af virksomhed­ens fabrik i Belgien, som skal gøre det muligt at skrue mere op for produktion­en efterfølge­nde.

De amputerede leverancer rammer ikke kun Danmark, og der er utilfredsh­ed med Pfizer-Biontech i flere lande.

I Italien forventer lederen af landets vaccinatio­nsprogram, Domenico Arcuri, en reduktion af leverancer­ne fra Pfizer-Biontech på 29 pct., og han siger, at han har fået opbakning fra landets regionale ledere til at tage »civil- eller kriminalre­tlige skridt« mod selskabet.

Hidtil har EMA kun godkendt to vacciner. Senere i denne måned skal det tage stilling til, om en tredje fra Astrazenec­a og Oxford University kan godkendes.

 ??  ?? Pfizer-BioNtech står bag den ene af de to vacciner, som er godkendt til brug i EU-landene.
Foto: Jack Guez/AFP
Pfizer-BioNtech står bag den ene af de to vacciner, som er godkendt til brug i EU-landene. Foto: Jack Guez/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark