I USA’s svaere time kaldte Joe Biden til national samling
Efter sin indsaettelse som USA’s 46. praesident talte Joe Biden indtraengende for national samling og et Amerika, der igen påtager sig en ledende rolle globalt. Splittelsen og bekymringen er dog til få øje på i et Washington, hvor den afgående praesident,
Det var ikke mere end et par og 30 ord, men de gjorde en verden til forskel. »Jeg svaerger højtideligt, at jeg, Joseph Robinette Biden, trofast vil udføre hvervet som praesident for De Forenede Stater og så godt, som det er mig muligt, fastholde, bevare og beskytte De Forenede Staters forfatning.«
Dermed var Joe Biden, med hånden placeret på en diger 128-årig familiebibel, blevet taget i ed som USA’s 46. praesident.
Uret viste 11.49 østkysttid – 11 minutter før det formelle magtskifte på slaget 12.
Højtideligheden var begyndt en halv times tid tidligere med enkelte snedrys, men endte i høj sol over Kongresbygningen – naesten symbolsk for den lettelse, mange i Washington og rundt om i USA følte, over at den mest nervepirrende magtoverdragelse i moderne amerikansk historie var overstået.
I sin ca. 21 minutter lange indsaettelsestale kredsede Biden om de store problemer, som USA står over for og kaldte til national samling i arbejdet med at finde løsninger på landets mange kriser.
»Dette er vores historiske øjeblik af krise og udfordring. Og samhørighed er vejen frem,« sagde Joe Biden.
»Jeg ved, at det for nogen kan lyde som en tåbelig fantasi at tale om enhed i vore dage. Jeg ved, at de kraefter, der deler os, er dybe og meget virkelige. Men jeg ved også, at de ikke er nye,« sagde praesidenten med henvisning til store udfordringer i USA’s historie fra borgerkrigen over Anden Verdenskrig til terrorangrebet den 11. september 2001.
På denne vinterdag i Washington var det en meget begraenset skare, der havde mulighed for at følge begivenheden på første hånd: Godt 1.000 indbudte gaester var placeret på tribunerne og plaenen foran Kongresbygningen – langt faerre end saedvanligt ved indsaettelsesarrangementer.
I det kolossale parkanlaeg The National Mall var der til gengaeld opsat naer ved 200.000 amerikanske flag, der vajede for en frisk brise. Flagene skulle symbolisere de tilskuere, der i år ikke kunne få adgang til arrangementet, som saedvanligvis danner ramme om en folkefest i Washington.
Covid-19-epidemien havde allerede lagt skarpe begraensninger på tilskuertallet, og sikkerhedsopbuddet efter stormløbet på Kongressen for to uger siden betød, at det centrale Washington stort set var lukket ned før, under og efter ceremonien.
Biden mindede i sin tale de tilstedevaerende om, at der blot er gået to uger siden vrede Trump-støtters angreb på Kongressen, men at USA siden har fået genetableret ro og orden og vist, at man ikke lader sig diktere af vandaler og voldsmaend.
»Det skete ikke, og det kommer ikke til at ske. Ikke i dag, ikke i morgen. Aldrig,« sagde han.
Vicepraesident skriver historie
De tilstedevaerende, og hundreder af millioner tv-seere i USA og internationalt, kunne kort før Bidens edsaflaeggelse se Kamala Harris, den første kvinde og farvede, der har beklaedt posten som vicepraesident i USA’s historie, blive taget i ed.
Et andet, og mindre klaedeligt, historisk moment ved dagens indsaettelse bestod i, at den afgående praesident for første gang siden 1869 ikke var til stede. Donald Trump, der ikke offentligt har erkendt sit nederlag i praesidentvalget, var ved 10tiden fløjet fra en militaerbase i Washingtons opland med kurs mod sin nye hjemstat Florida.
»Dette er ikke en fredelig overdragelse af magten, anerkendt og accepteret af alle,« konstaterede Washington Post på lederplads onsdag.
Til stede var dog den nu fhv. vicepraesident Mike Pence, der ikke var mødt op til Donald Trumps afsked med hovedstaden fra morgenstunden onsdag, men i stedet deltog ved Bidens edsaflaeggelse.
»Bidens team er taknemmeligt over, at Mike Pence på den måde gav ceremonien noget, der minder om normalitet og anstand,« vurderede John King, studievaert på tv-kanalen CNN.
Mellem mørke og lys
Joe Bidens rejse frem mod indsaettelsen var begyndt naesten 24 timer tidligere i hjemstaten Delaware, ca. 200 km nordøst for hovedstaden.
En tydeligt rørt Biden talte tirsdag eftermiddag fra en scene ved lufthavnen i byen New Castle.
»Jeg ved, at det er mørke tider, men der er altid lys,« sagde Biden, der med tårer ned ad kinderne mindedes sin afdøde søn, Beau Biden, statsadvokat i Delaware, som i 2015 døde af kraeft.
Det var hans død, der året efter satte en midlertidig stopper for Bidens ambition om at blive praesident efter otte år som Barack Obamas nr. to.
Men trods mange tvivlere, hvad angik hans kandidaturs holdbarhed, gjorde Biden sidste år et formidabelt comeback og vandt både de demokratiske primaervalg og praesidentvalget med overbevisende marginer.
Undervejs på den lange vej mod Det Hvide Hus gav Biden ofte prøver på, at selvom han har vaeret politiker i Washington i stort set hele sit voksne liv – 37 år som medlem af Senatet for Delaware og otte år som vicepraesident – så er han ikke bange for at anslå de følsomme strenge.
Bidens fokus på enhed og samarbejde er atypisk i moderne amerikansk politik, men det kan måske vinde genklang i en kriseramt nation.
Ved en stemningsfuld mindehøjtidelighed tirsdag aften på The Mall for de døde under covic-19-epidemien, bare timer efter at USA rundede 400.000 dødsofre for pandemien, understregede Biden sit budskab om sammenhold og faelles erindring.
»For at laeges må vi kunne huske. Det er nogle gange svaert at gøre, men det er den måde, vi kan laeges på. Det er vigtigt at gøre det som en nation. Det er derfor, vi er her i dag,« sagde han.
Vil vi vise os situationen voksen? Vil vi klare denne sjaeldent svaere time? JOE BIDEN, USA’S 46. PRAESIDENT
Alliancerne skal repareres
Biden overnattede natten til onsdag i Blair House, den amerikanske praesidents gaestehus, der ligger lige ved siden af Det Hvide Hus, hvor Trump tilbragte sin sidste nat i hovedstaden.
Trods den geografiske naerhed krydsedes de to politikeres bane ikke på noget tidspunkt i løbet af tirsdagen eller onsdagen – et skidt tegn for fremtiden.
Biden gjorde dog det yderste i sin tale for at signalere viljen til at samarbejde og finde faelles fodslag ikke kun nationalt, men også globalt i et markant brud med Trumps retorik om »Amerika Først«.
»Vi vil reparere vores alliancer og igen forholde os til omverdenen, ikke for at løse gårsdagens udfordringer, men de udfordringer vi står over for i dag og i morgen,« sagde Biden.
Det er ord, som vil blive modtaget med glaede rundtom i bl.a. europaeiske hovedstaeder efter fire år med isolationisten Trump.
Som en af de første handlinger i embedet ventedes Biden at signalere, at USA er klar til snarest at genindtraede i Paris-aftalen om klimakontrol.
Den svaere arv efter Trump
I et andet tegn på forsigtig politisk opblødning var Biden onsdag morgen ved en messe i St. Matthew, en katolsk katedral i hovedstadens centrum, blevet fulgt af både demo
kratiske og republikanske ledere af Kongressen, bl.a. formanden for Repraesentanternes Hus, Nancy Pelosi, og Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, der i dagene og timerne op til ceremonien havde lagt afstand til Trump.
Men Bidens hårdeste rival i sidste års demokratiske primaervalg, venstrefløjssenatoren Bernie Sanders, der deltog i indsaettelsesceremonien iført store, haeklede vanter, mindede om, at der skal mere end højstemt retorik til at få bugt med USA’s mange problemer, og at det kan blive svaert at skabe de nationale kompromiser, som Biden straeber efter.
»Det, Joe Biden arver fra Trump, er: Den vaerste økonomi siden Den Store Depression, den vaerste sundhedskrise i 100 år, massiv materiel ulighed, den eksistentielle trussel fra klimaforandringer og et racistisk indvandringssystem. Disse kriser uden fortilfaelde kraever handling uden fortilfaelde,« tweetede Bernie Sanders før indsaettelsen.
Allerede onsdag eftermiddag var der da også linet et batteri af beslutninger op på bl.a. indvandrings- og klimaområdet, som Joe Biden ville underskrive, så snart han havde sat sig til rette i Det Ovale Kontor.
Onsdagens ceremoni afsluttede en nervepirrende