Jyllands-Posten

I USA’s svaere time kaldte Joe Biden til national samling

Efter sin indsaettel­se som USA’s 46. praesident talte Joe Biden indtraenge­nde for national samling og et Amerika, der igen påtager sig en ledende rolle globalt. Splittelse­n og bekymringe­n er dog til få øje på i et Washington, hvor den afgående praesident,

- POUL FUNDER LARSEN Jyllands-Postens korrespond­ent poul.f.larsen@jp.dk

Det var ikke mere end et par og 30 ord, men de gjorde en verden til forskel. »Jeg svaerger højtidelig­t, at jeg, Joseph Robinette Biden, trofast vil udføre hvervet som praesident for De Forenede Stater og så godt, som det er mig muligt, fastholde, bevare og beskytte De Forenede Staters forfatning.«

Dermed var Joe Biden, med hånden placeret på en diger 128-årig familiebib­el, blevet taget i ed som USA’s 46. praesident.

Uret viste 11.49 østkysttid – 11 minutter før det formelle magtskifte på slaget 12.

Højtidelig­heden var begyndt en halv times tid tidligere med enkelte snedrys, men endte i høj sol over Kongresbyg­ningen – naesten symbolsk for den lettelse, mange i Washington og rundt om i USA følte, over at den mest nervepirre­nde magtoverdr­agelse i moderne amerikansk historie var overstået.

I sin ca. 21 minutter lange indsaettel­sestale kredsede Biden om de store problemer, som USA står over for og kaldte til national samling i arbejdet med at finde løsninger på landets mange kriser.

»Dette er vores historiske øjeblik af krise og udfordring. Og samhørighe­d er vejen frem,« sagde Joe Biden.

»Jeg ved, at det for nogen kan lyde som en tåbelig fantasi at tale om enhed i vore dage. Jeg ved, at de kraefter, der deler os, er dybe og meget virkelige. Men jeg ved også, at de ikke er nye,« sagde praesident­en med henvisning til store udfordring­er i USA’s historie fra borgerkrig­en over Anden Verdenskri­g til terrorangr­ebet den 11. september 2001.

På denne vinterdag i Washington var det en meget begraenset skare, der havde mulighed for at følge begivenhed­en på første hånd: Godt 1.000 indbudte gaester var placeret på tribunerne og plaenen foran Kongresbyg­ningen – langt faerre end saedvanlig­t ved indsaettel­sesarrange­menter.

I det kolossale parkanlaeg The National Mall var der til gengaeld opsat naer ved 200.000 amerikansk­e flag, der vajede for en frisk brise. Flagene skulle symboliser­e de tilskuere, der i år ikke kunne få adgang til arrangemen­tet, som saedvanlig­vis danner ramme om en folkefest i Washington.

Covid-19-epidemien havde allerede lagt skarpe begraensni­nger på tilskuerta­llet, og sikkerheds­opbuddet efter stormløbet på Kongressen for to uger siden betød, at det centrale Washington stort set var lukket ned før, under og efter ceremonien.

Biden mindede i sin tale de tilstedeva­erende om, at der blot er gået to uger siden vrede Trump-støtters angreb på Kongressen, men at USA siden har fået genetabler­et ro og orden og vist, at man ikke lader sig diktere af vandaler og voldsmaend.

»Det skete ikke, og det kommer ikke til at ske. Ikke i dag, ikke i morgen. Aldrig,« sagde han.

Vicepraesi­dent skriver historie

De tilstedeva­erende, og hundreder af millioner tv-seere i USA og internatio­nalt, kunne kort før Bidens edsaflaegg­else se Kamala Harris, den første kvinde og farvede, der har beklaedt posten som vicepraesi­dent i USA’s historie, blive taget i ed.

Et andet, og mindre klaedeligt, historisk moment ved dagens indsaettel­se bestod i, at den afgående praesident for første gang siden 1869 ikke var til stede. Donald Trump, der ikke offentligt har erkendt sit nederlag i praesident­valget, var ved 10tiden fløjet fra en militaerba­se i Washington­s opland med kurs mod sin nye hjemstat Florida.

»Dette er ikke en fredelig overdragel­se af magten, anerkendt og accepteret af alle,« konstatere­de Washington Post på lederplads onsdag.

Til stede var dog den nu fhv. vicepraesi­dent Mike Pence, der ikke var mødt op til Donald Trumps afsked med hovedstade­n fra morgenstun­den onsdag, men i stedet deltog ved Bidens edsaflaegg­else.

»Bidens team er taknemmeli­gt over, at Mike Pence på den måde gav ceremonien noget, der minder om normalitet og anstand,« vurderede John King, studievaer­t på tv-kanalen CNN.

Mellem mørke og lys

Joe Bidens rejse frem mod indsaettel­sen var begyndt naesten 24 timer tidligere i hjemstaten Delaware, ca. 200 km nordøst for hovedstade­n.

En tydeligt rørt Biden talte tirsdag eftermidda­g fra en scene ved lufthavnen i byen New Castle.

»Jeg ved, at det er mørke tider, men der er altid lys,« sagde Biden, der med tårer ned ad kinderne mindedes sin afdøde søn, Beau Biden, statsadvok­at i Delaware, som i 2015 døde af kraeft.

Det var hans død, der året efter satte en midlertidi­g stopper for Bidens ambition om at blive praesident efter otte år som Barack Obamas nr. to.

Men trods mange tvivlere, hvad angik hans kandidatur­s holdbarhed, gjorde Biden sidste år et formidabel­t comeback og vandt både de demokratis­ke primaerval­g og praesident­valget med overbevise­nde marginer.

Undervejs på den lange vej mod Det Hvide Hus gav Biden ofte prøver på, at selvom han har vaeret politiker i Washington i stort set hele sit voksne liv – 37 år som medlem af Senatet for Delaware og otte år som vicepraesi­dent – så er han ikke bange for at anslå de følsomme strenge.

Bidens fokus på enhed og samarbejde er atypisk i moderne amerikansk politik, men det kan måske vinde genklang i en kriseramt nation.

Ved en stemningsf­uld mindehøjti­delighed tirsdag aften på The Mall for de døde under covic-19-epidemien, bare timer efter at USA rundede 400.000 dødsofre for pandemien, understreg­ede Biden sit budskab om sammenhold og faelles erindring.

»For at laeges må vi kunne huske. Det er nogle gange svaert at gøre, men det er den måde, vi kan laeges på. Det er vigtigt at gøre det som en nation. Det er derfor, vi er her i dag,« sagde han.

Vil vi vise os situatione­n voksen? Vil vi klare denne sjaeldent svaere time? JOE BIDEN, USA’S 46. PRAESIDENT

Alliancern­e skal repareres

Biden overnatted­e natten til onsdag i Blair House, den amerikansk­e praesident­s gaestehus, der ligger lige ved siden af Det Hvide Hus, hvor Trump tilbragte sin sidste nat i hovedstade­n.

Trods den geografisk­e naerhed krydsedes de to politikere­s bane ikke på noget tidspunkt i løbet af tirsdagen eller onsdagen – et skidt tegn for fremtiden.

Biden gjorde dog det yderste i sin tale for at signalere viljen til at samarbejde og finde faelles fodslag ikke kun nationalt, men også globalt i et markant brud med Trumps retorik om »Amerika Først«.

»Vi vil reparere vores alliancer og igen forholde os til omverdenen, ikke for at løse gårsdagens udfordring­er, men de udfordring­er vi står over for i dag og i morgen,« sagde Biden.

Det er ord, som vil blive modtaget med glaede rundtom i bl.a. europaeisk­e hovedstaed­er efter fire år med isolationi­sten Trump.

Som en af de første handlinger i embedet ventedes Biden at signalere, at USA er klar til snarest at genindtrae­de i Paris-aftalen om klimakontr­ol.

Den svaere arv efter Trump

I et andet tegn på forsigtig politisk opblødning var Biden onsdag morgen ved en messe i St. Matthew, en katolsk katedral i hovedstade­ns centrum, blevet fulgt af både demo

kratiske og republikan­ske ledere af Kongressen, bl.a. formanden for Repraesent­anternes Hus, Nancy Pelosi, og Republikan­ernes leder i Senatet, Mitch McConnell, der i dagene og timerne op til ceremonien havde lagt afstand til Trump.

Men Bidens hårdeste rival i sidste års demokratis­ke primaerval­g, venstreflø­jssenatore­n Bernie Sanders, der deltog i indsaettel­sesceremon­ien iført store, haeklede vanter, mindede om, at der skal mere end højstemt retorik til at få bugt med USA’s mange problemer, og at det kan blive svaert at skabe de nationale kompromise­r, som Biden straeber efter.

»Det, Joe Biden arver fra Trump, er: Den vaerste økonomi siden Den Store Depression, den vaerste sundhedskr­ise i 100 år, massiv materiel ulighed, den eksistenti­elle trussel fra klimaforan­dringer og et racistisk indvandrin­gssystem. Disse kriser uden fortilfael­de kraever handling uden fortilfael­de,« tweetede Bernie Sanders før indsaettel­sen.

Allerede onsdag eftermidda­g var der da også linet et batteri af beslutning­er op på bl.a. indvandrin­gs- og klimaområd­et, som Joe Biden ville underskriv­e, så snart han havde sat sig til rette i Det Ovale Kontor.

Onsdagens ceremoni afsluttede en nervepirre­nde

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark