Trump sagde farvel til Det Hvide Hus med et løfte: »Vi vender tilbage«
Praesident Donald Trump naegtede at deltage i ceremonien for indsaettelsen af sin afløser og indikerede efter sin exit, at hans tid i politik ikke er forbi.
For fire år siden tog davaerende praesident Barack Obama sammen med sin hustru, Michelle, smilende imod sin afløser, Donald Trump, og dennes hustru, Melania, før Trump et par timer senere blev taget i ed og officielt overtog posten.
Den slags traditionelle høfligheder var der intet af onsdag.
Kort efter kl. 08 lokal tid – blot små fire timer før Joe Bidens indsaettelse – forlod Trump i den første morgensol Det Hvide Hus for sidste gang som USA’s 45. praesident.
Mens samtlige nulevende, tidligere praesidenter med undtagelse af den 96-årige Jimmy Carter var på vej til Capitol Hill for at deltage i den store demokratiske festdag, skridtede Trump og USA’s førstedame over plaenen til den ventende Marine One, praesidentens helikopter, der fragtede dem til Joint Base Andrews, en militaerlufthavn uden for Washington.
Her holdt den afgående praesident akkompagneret af hornmusik og 21 kanonsalutter sit eget farvelarrangement, hvor han selv var hovedpersonen. Fra en scene foran en raekke stars and stripes-flag, der blafrede livligt i vinden, fik han på den måde det sidste ord. Det brugte han til at rose sig selv for sine resultater.
»Fremtiden for dette land har aldrig vaeret bedre. Jeg ønsker den nye regering stort held og succes. Det tror jeg, at den vil få. Den har fundamentet nu,« sagde han til en lille forsamling af familie, venner og trofaste støtter.
Sagde ikke navnet
Han undlod at naevne Joe Biden og vicepraesident Kamala Harris ved navn.
Ind imellem mindede det mere om et vaelgermøde end en afsked. Saerligt da ”YMCA” af The Village People buldrede ud gennem højtaleren. Det er blevet en kendingsmelodi ved
Trumps mega-rallyer. Men det var måske meningen. Efter at have sagt farvel tilføjede Trump:
»Vi vender tilbage i en eller anden form.«
Herefter gik han hånd i hånd med sin hustru hen over den røde løber til Air Force One og fløj til sit golfresort og kommende hjem, Mar-a-Lago i West Palm Beach, Florida, hvor han kl. 12 lokal tid igen blev en almindelig amerikansk statsborger – om end en ganske velhavende én af slagsen.
Hans fravaer fra indsaettelsesceremonien var en sidste handling i trods, der understregede Trumps uortodokse stil som politisk leder. Han er den første praesident i 150 år, som ikke har aeret traditionen om at møde op og overdrage magten til sin afløser på fredelig vis. Han har heller aldrig lykønsket Biden med sejren eller direkte erkendt, at han tabte valget med flere end 7 mio. stemmer.
Før han flyttede ud, brugte han den sidste aften som praesident til at udstede en lang raekke kontroversielle benådninger og strafnedsaettelser – mange af dem til politiske allierede eller kendte amerikanere.
Skulle »draene sumpen«
Efter midnat rullede han også en raekke etiske regler om lobbyarbejde for tidligere ansatte tilbage. Regler, som Trump ellers selv havde indført for at »draene sumpen« i Washington.
Trumps farvelsalut var dog naeppe den fest, som den nu tidligere praesident havde håbet. Dagen inden rundede dødstallet i coronaviruspandemien 400.000 amerikanere – en krise, som Trump har stået i spidsen for at skulle håndtere, men som han konstant har nedtonet alvoren af.
I et tegn på, at Det Hvide Hus havde problemer med at få folk til at møde op til afskedsarrangementet, modtog flere tidligere ansatte, som Trump har fyret, invitationer med mulighed for at tage op mod fem ekstra gaester med.
Anthony Scaramucci, tidligere kortvarig talsmand i Det Hvide Hus og i dag en højlydt Trump-kritiker, var en af dem. Han sagde nej tak. Også Mike Pence, Trumps loyale vicepraesident, var fravaerende. Han valgte i stedet at deltage i Bidens indsaettelse.
Trump forlod Det Hvide Hus som en af de mest upopulaere afgående praesidenter laenge. I en måling fra Gallup tirsdag var der blot 34 pct. af amerikanerne, der var tilfredse med ham. Før det blodige stormløb mod Kongressen, som mange giver Trump ansvaret for pga. hans retorik om en stjålen valgsejr, lå den gennemsnitligt på omkring de 40 pct.
Angrebet har fået mange ellers loyale republikanere til at vende ham ryggen og Repraesentanternes Hus til at rejse en ny rigsretssag imod ham – den anden i hans praesidentperiode.
Selv Mitch McConnell, den ledende republikaner i Senatet, har fået nok og sagde tirsdag, at Trump »fodrede« sine tilhaengere med »løgne« og sammen med andre magtfulde personer »provokerede« angrebet på Kongressen.
Om det er enden på det politiske Trump-show, ved ingen. Trump har antydet, at han vil genopstille ved praesidentvalget i 2024. I en 19 minutter lang farvelvideo, som Det Hvide Hus lagde ud sent tirsdag, sagde han, at »den bevaegelse, som vi har
Fremtiden for dette land har aldrig vaeret bedre. DONALD TRUMP, AFGÅENDE PRAESIDENT
startet, er kun begyndelsen«.
Men hvis Senatet finder ham skyldig, kan det potentielt også blokere ham fra at stille op igen.
»Nu er han jeres«
Det er der mange demokrater, der håber.
Noget tyder på, at indbyggerne i det overvejende demokratiske Washington også var glade for at se ryggen af ham. Efter angrebet på Kongressen er byen blevet lagt i en jernlås med vejspaerringer, lukkede metrostationer og over 20.000 bevaebnede soldater fra Nationalgarden.
»Florida: He’s all yours,« stod der på et stykke A4papir, som nogen havde haengt op på en betonklods, der var en del af sikkerhedsarrangementet.
»Florida: Nu er han jeres.«