Seriemord i Satans navn
Historien om den bestialske seriemorder Richard Ramirez og hans ofre er grusom, som den fremlaegges i en ny true crime-serie på Netflix.
populaere kriminalistiske dokumentarformat true crime, hvor virkelighedens grusomme forbrydelser underkastes en filmisk underderen søgelse med ofte meget dramatiserede virkemidler bliver ofte og med rette udsat for kritik. For når true crime-dokumentarer er vaerst, er de gennemsyret af klaeg sensationalisme og nyfigen afsløringsmani. At interessen for forbrydelser – både virkelighedens og fiktionens – er stor, er ingen overraskelse, og derfor har true crimefortaellinger i både tv-, podcastog litteraert format også haft gyldne tider, siden bølgen blev skubbet i gang af vellykkede storhits som ”Making a Murderer” (2015) og ”The Jinx” (2015).
Den seneste Netflix-satsning i true crime-regi,
”Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer”, er hverken lige så interessant eller velproduceret som ”Making a Murderer”, men den modbydelige historie om seriemorderen, voldtaegtsforbryDet og børnemishandleren Richard Ramirez, der i 1985 haergede Los Angeles, er alligevel faengslende som dokumentarisk vidnesbyrd om politiets opklaringsarbejde og som indblik i de overlevende ofres oplevelser.
Savner perspektivering
Men ”Night Stalker” savner i den grad kontekstualisering og perspektivering, hvilket efterlader historien om de bestialske mord og overgreb som et studie i menneskelig djaevelskab – Ramirez, der åbent bekendte sig til Satan, efterlod sig et pentagram som symbol efter flere af sine forbrydelser – som vi ikke laerer forfaerdeligt meget andet af, end at nogle mennesker er onde.
Det første af de fire afsnit af ”Night Stalker” indledes ellers med en beskrivelse af 1980’ernes Los Angeles, der sender seeren uindfriede løfter om, at dokumentaren også vil handle om den enorme sociale ulighed, der kendetegner englenes by. Hvis instruktør Tiller Russell havde kunnet fortaelle en historie om det fattige Los Angeles, hvor Ramirez viste sig at vaere vokset op i en på alle måder dysfunktionel familie, havde serien haft en sociologisk klangbund og dermed bredere relevans.
Men som introduktion til det opklaringsarbejde, der ligger i at løse en ekstremt kompliceret raekke af forbrydelser, der tilsyneladende kun knyttes sammen af variation, er ”Night Stalker”, der er spaekket med arkivmaterialer, fordi sagen allerede var så profileret i 1980’erne, ekstremt interessant. I spidsen for den enhed, der var på sagen, stod LAPD-efterforskerne Gil Carrillo og Frank Salerno, der er som taget ud af et afsnit af tv-serien ”Bosch” (2014-).
Carrillo er den nye, Salerno den erfarne, og sammen får de i løbet af den blodige og rekordvarme californiske sommer 1985 løst mysteriet om nattehaergeren. Russell laegger vaegt på detaljerigdom, og det kommer dokumentarserien til gode, at der kommer så mange aspekter og facetter med, men i løbet af de mere end tre timer, den varer, drukner den også en smule i vidneudsagn og rekonstruktioner. En lidt strammere redigering havde vaeret at foretraekke.
DOKUMENTAR