Forslag er et mordforsøg på Kaj Munk

Mette Bjerrum Jensen, direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, har planer om, at kommunens historiefortaelling om Anden Verdenskrig skal flyttes til Vedersø Praestegård. Hendes inspiration er formodentlig den økonomiske succes med bunkermuseet Tirpitz.

Mordet på Kaj Munk udførtes af tyskere. Samarbejdspolitikere forsøgte efter krigen i selvretfaerdiggørelsens navn med løgne at myrde Kaj Munks positive eftermaele. Deres handlinger kom i Danmark i allerhøjeste grad til at overskygge hans betydning som en internationalt kendt dramatiker og kristen martyr.

Mener museumsdirektøren virkelig, at et ”krigsmuseum” bør have en plads i Vedersø Praestegård, fordi tyskere myrdede Kaj Munk? Indførelsen af et sådant museum kan blive et tredje mordforsøg, fordi en endelig rensning af hans af danskere tilklistrede eftermaele vil blive skubbet langt ud i fremtiden eller helt ud i mørket.

Den 5. december 1943 (en måned før sin død) sluttede Kaj Munk sin praediken i Københavns Domkirke sådan: »Kirken har mistet sit naestdyrebareste klenodie. Det dyrebareste det er Kristus selv, det naestdyrebareste det er martyrsindet. Ikke at de ville vaere helte og var bidt af den aergerrighed, ikke at de var sjaelesyge og fandt fornøjelse i selvpinsel, men at de elskede Kristus så højt, at intet offer til ham var dem for stort. Med dette martyrsind overvandt vi engang verden, og uden det vil verden overvinde os.«

Rundtom i verden regnes Kaj Munk for en af det 20. århundredes kristne martyrer. F.eks. indviede man i 2000 et martyrkapel i Strängnäs Domkyrka, Sverige.

Hans navn er på en plade. I en glasmosaikrude i en kirke i Buffalo i staten New York er han afbildet sammen med martyrerne Stefanus, Savonarola og Jan Hus. I flere lande findes hans navn i martyrbøger.

Danmark burde i Vedersø Praestegård indrette et ”Kaj Munk Teater” og et lille martyrkapel med en braendende olielampe. I verdens øjne ville man ikke blot finde det unikt, men også saerdeles rimeligt.