Dansk indhold styrker sammenhaengskraften

Det er en central udfordring, at tech-giganterne bestemmer, hvad danske mediebrugere har adgang til. De kan censurere og op- og nedprioritere informationer, apps, udgivelser og programmer.

Det er kun kort tid siden, at mennesker i flok stormede mod Capitol Hill i Washington DC. De masede sig ind gennem portene, indtog kontorer og talerstole, forøvede haervaerk og vold. De traengte helt ind i hjertet af det amerikanske folkestyre. Det var et angreb på selve demokratiet, en hel verden så til, målløse og chokerede. Hvordan kunne det komme så vidt?

Der er ikke kun en forklaring på det scenarie, vi så udspille sig på vores tv-skaerme og medier. Men staerke sociale medieplatforme udfordrede etablerede medier, og et splittet politisk system har spillet centrale roller. Kun tiden kan vise, hvordan historien bedømmer handlingerne i den amerikanske hovedstad. Den historieskrivning lader vi andre om.

Dramaet er en påmindelse om, at der er noget stort på spil i disse år. Det bør vaere en øjenåbner for alle parter.

I Danmark har vi et helt andet mediebillede, end vi ser i USA. Vi har oplyste borgere. Vi har en staerk medietradition. Private og public service-medier. Vi har også politikere, der forstår, at uafhaengige medier er en forudsaetning for et velfungerende demokrati, selv om vi – medierne og politikerne – har vores sammenstød ind imellem; sådan er det med magten og en fri presse.

Lad os bekraefte den faelles forståelse. Det er nemlig ikke en naturlov, at mediebilledet forbliver sådan. Derfor er vi, Danmarks seks største medievirksomheder, gået sammen om denne kronik. I det daglige arbejder vi alle på forskellig vis på at nå ud til laesere, lyttere og seere og for at gøre os fortjent til danskernes tid og opmaerksomhed.

Der er brug for politisk handlekraft. Det er på høje tid, at også tech-giganterne skal leve op til krav om ansvar, og vi får skabt de rette vilkår. Gør vi det rigtigt i Danmark, kan tech-giganterne såmaend vaere med til at holde demokratiet sundt og staerkt. De skal bidrage.

Vi er medievirksomheder. Teknologi – og tech-giganternes platforme – er i den grad en del af vores hverdag, ligesom teknologien og platformene er det for stort set alle danskere. Vi er aktive på Facebook og Twitter og bruger Google som alle andre. Og vi anerkender, at platformene i dag udgør en central infrastruktur, som giver mulighed for, at mange flere kan ytre sig og indgå i en demokratisk samtale. Vi har med andre ord øje for fordelene, men vi har også øje for det modsatte.

Vi er sat i verden for at støtte demokrati og sammenhaengskraft. Det er derfor, vi går på arbejde. Vi er forskellige, nogle af os er lokale, andre nationale, nogle private, andre offentligt ejede eller finansieret. Men vi har et faelles formål; vi søger at engagere og samle danskerne, vi skaber og fortaeller historier, vi tager demokrati, kultur og faellesskab alvorligt.

Samtale, debat og oplysning er kernen i vores aktiviteter. Vi saetter en aere i, at vores seere, brugere, laesere og lyttere møder en virkelighed, de kender – men også en, der udfordrer dem og deres syn på samfundet og faellesskabet. Vi står ved vores indhold. Vi tager ansvar. Vi redigerer.

Vi ved da godt, at journalister omtales på linje med politikere, ejendomsmaeglere og brugtvognsforhandlere, når der spørges til trovaerdighed, men vi bryster os samtidig af det faktum, at danskerne samtidig har stor tillid til deres medier. Da Tryg Fonden i foråret 2020 undersøgte danskernes tillid til en raekke samfundsinstitutioner, fik medierne karakteren 8,27 på en skala fra 1-10. Sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram fik karakteren 5,48. Medieforsker Søren

Schultz Jørgensen betegnede undersøgelsen som en »fuldtonet opbakning til de klassiske medier« og konstaterede, at »når vi står midt i en krise, så er de klassiske medier den primaere informationsleverandør«.

Vi er en modvaegt, et alternativ til den af og til fragmenterede samtale, der foregår på tech-giganternes platforme. Udfordringen ved uregulerede platforme er, at der opstår ekkokamre, hvor algoritmer belønner de ekstreme synspunkter med øget raekkevidde. Der er fokus på raekkevidde og indtjening frem for faellesskab og oplysning.

Tech-giganterne er teknologivirksomheder. De er dygtige, driver forretning på globalt plan, opererer med effektivitet på tvaers af kontinenter, landegraenser og lovgivning. Men samtidig rejses der søgsmål mod tech-giganterne for brud på konkurrenceregler, dataregler og skattelovgivning rundt om i verden. Det er åbenbart, at der er brug for strammere regulering.

De tiltraekker annoncekroner og har opnået staerke markedspositioner, som udfordrer de private medier. Det konkluderede Kulturstyrelsen allerede i en rapport i 2017 om globaliseringen af den danske mediebranche. Og der er sket meget siden 2017. Det har konsekvenser i dagligdagen i hvert eneste private medie.

Danmark er et lille sprogområde. Alligevel har vi et stort udvalg af publicistiske medier. Danskerne har i dag et mangfoldigt medieudbud. Skal vi også have det fremover, må politikerne sikre de rammer, der skaber lige vilkår for alle – og som kan vaerne om adgangen til det unikke danske indhold. Der er ikke en enkelt løsning, politikerne kan gribe til. Problemet er kompliceret og globalt. Det løses ikke af en gang.

For nogle af os er det saerligt vigtigt at få styrket rettighedshavernes position i forhold til de store internettjenester til gavn for dansk indholdsproduktion. Kulturministeriet har i disse uger et lovforslag i høring. Det kan blive et vigtigt første skridt i retning af mere rimelighed.

Det handler i al sin enkelthed om at sikre danske medier betaling for deres indhold i de tilfaelde, hvor det er relevant. At skabe et lovgrundlag, så tech-giganterne ikke frit kan udnytte artikler, billeder, videoklip, interview på deres platforme og tjene penge på det uden at sende en del af pengene tilbage til medierne. Lovforslaget kan, hvis politikerne er klar, få en reel betydning for dansk indholdsproduktion.

For os alle er det en central udfordring, at tech-giganterne bestemmer, hvad danske mediebrugere har adgang til. De kan censurere og op- og nedprioritere informationer, apps, udgivelser, programmer – f.eks. hvis det ikke passer med deres normer, vaerdier eller dagsordener. Det kan vi ikke leve med som dansk samfund.

Det er nu, der er noget større på spil. Som vi netop ser det i USA i disse uger. Et demokrati er skrøbeligt, når samtalen bryder sammen. Og staerke, uafhaengige, trovaerdige medier er en afgørende, grundlaeggende forudsaetning for en oplyst offentlig debat.

Danmark er ikke alene i den kamp. Rundt om i verden arbejder andre lande med lignende regulering af tech-giganterne.

Danmark har mulighed for at saette en retning, der ikke bare kommer os til gode. Vi kan vaere et foregangsland. Vedtagelsen af et krav om betaling vil vaere en god og nødvendig start, men dermed er vi langtfra i mål ift. at adressere alle de store problemer og udfordringer, som tech-giganterne skaber for vores samfund. Vi er klar til at melde os på banen med konstruktive løsningsforslag, der kan bidrage til at sikre, at de gode politiske intentioner bliver til virkelighed.

Det handler i al sin enkelthed om at sikre danske medier betaling for indhold i de tilfaelde, hvor det er relevant.