Hun skabte et overblik over landets moskéer.
Professor Lene Kühle er Danmarks første og førende ekspert på moskéer. Hun har en stor del af aeren for, at der findes et vist overblik over landets moskéer.
Nogle få moskéer i Danmark har kupler og minareter og er nemme at kende.
Men langt de fleste ligger i almindelige bygninger. Kaeldre, lejligheder og gamle fabrikker.
De er meget svaerere at få et overblik over. Og svaerhedsgraden øges yderligere, hvis man også skal finde ud af, hvad det så er for en moské – hvilken retning inden for islam, hvilke nationaliteter osv. osv.
Var det ikke for professor Lone Kühle, ville man formodentlig vide meget mindre om moskéerne i Danmark. Hun er landets førende moskéekspert. Og også den første.
I midten af 00’erne stod hun i spidsen for at skaffe et samlet overblik over landets moskéer.
Hun søgte selvfølgelig på internettet, men det var også nødvendigt at vaere ude i marken og tale med folk fra moskéerne.
Når hun talte med folk, sørgede hun altid for at spørge, om de kendte til andre moskéer.
»Det blev lidt af en besaettelse for mig at finde flest mulige,« fortaeller Kühle, som ikke nøjedes med at optaelle antallet af moskéer, men også samlede information om hver enkelt.
Det mundede i 2006 ud i bogen ”Moskeer i Danmark”, som var det første overblik og blev modtaget med stor interesse, ikke mindst af medierne, som tog billeder og skrev artikler om, hvor der lå moskéer.
Egentlig ville Lene Kühle vaere gymnasielaerer i fysik, og efter studentereksamen fra hjembyen Skive begyndte hun på fysik og matematik på Aarhus Universitet.
Undervejs begyndte hun også at laese religionssociologi.
Kendt for moskéerne
Da hun blev magister, var det stadig planen at blive gymnasielaerer, men hun sagde ja til en vikarstilling på universitetet.
Og bortset fra et ophold i Canada har hun vaeret der siden. Nu som professor med religiøs diversitet som sit felt.
Det er moskéerne, hun er mest kendt for. I 2019 udgav hun en ny bog, ”Danmarks moskéer”, sammen med Malik Larsen. Her blev der efter over 10 års pause igen skabt overblik over moskéerne i Danmark. Det er der ikke nogen institutioner eller myndigheder, der løbende gør.
»Det er en vedvarende frustration, at der ikke er nogen, som har påtaget sig den opgave at opretholde et overblik. Vi skal starte fra ny hver gang,« siger Kühle.
Uvidenhed om imamer
Der er kommet flere moskéer.
Den første bog havde cirka 115; den nyeste over 170. Over årene har der vaeret en tendens til, at de er blevet mere professionelle og ”tjekkede”, og at kvinderne har fået en større rolle, fortaeller hun.
Danskerne ved mere om moskéer nu, eksempelvis at de ikke altid ligner moskéer udefra. Men der er dog også manglende viden og misforståelser.
»En af de mest udbredte er nok, at man tror, at en imam er en profession, hvor man får en løn og har fået en bestemt uddannelse. Man taenker, at det svarer til en folkekirkepraest. Men det er sådan set et mindretal af imamerne, som er aflønnede. Og dem, der får løn, får slet ikke en fuldtidsløn,« siger hun og forklarer, at den manglende viden kan medføre opskruede forventninger
En af de mest udbredte er nok, at man tror, at en imam er en profession, hvor man får en løn og har fået en bestemt uddannelse. Man taenker, at det svarer til en folkekirkepraest. LONE KÜHLE, OM MANGLENDE VIDEN OM MOSKÉER
Lene Kühle, professor mso, ph.d., forskningsprogramleder, Aarhus