Storkoncerner jagter vaccineløsninger til deres ansatte i udlandet
Maersk, Novo Nordisk og NNIT undersøger mulighederne for at skaffe vacciner til udenlandske ansatte, der falder uden for nationale vaccineprogrammer.
Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Maersk, og den mest vaerdifulde, Novo Nordisk, undersøger begge mulighederne for at skaffe vacciner til ansatte i udlandet.
Der kan vaere medarbejdere, som ikke er inkluderet i vaccineprogrammet i det land, de arbejder i, og her kan der vaere behov for en saerlig indsats, lyder det fra selskaberne.
»Vi er ved at undersøge, hvordan vi bedst støtter ansatte i lande, hvor der ikke vil vaere et centralt vaccinationsprogram, eller hvor der er saerlige omstaendigheder, som gør det svaert for dem at blive vaccineret lokalt, f.eks. søfolk på havet eller udstationerede, som ikke er berettiget (til vaccinering, red. )i det land, de bor i,« oplyser A.P. Møller-Maersks HRdirektør, Ulf Hahnemann, i en e-mail til Jyllands-Posten.
EU-borgere, der bor i andre EU-lande, skal som udgangspunkt have samme vaccinationsmuligheder som andre borgere i landet. Men der kan vaere stor forskel på, hvor effektive vaccinationsprogrammerne er. Uden for EU kan der vaere yderligere udfordringer, f.eks. at en udstationeret medarbejder ikke er omfattet af det lokale vaccinationsprogram.
Også blandt Novo Nordisk’ 44.000 ansatte i knap 50 lande er der medarbejdere, der kan risikere ikke at få tilbudt vaccination i deres opholdsland.
»I de lande, hvor medarbejderne ikke er daekket af nationale vaccinationsprogrammer, vil vi sørge for, at medarbejderne får mulighed for vaccination enten gennem lokale sundhedsforsikringer eller direkte, hvis der ikke bliver tilbudt vaccination via de lokale sundhedsmyndigheder eller sundhedsforsikringer,« siger Monique Carter, koncerndirektør i Novo Nordisk.
Skal følge landene
Selskaberne laegger vaegt på, at medarbejdere skal følge de nationale vaccinationsprogrammer, og at vaccination af ansatte ikke må ske på bekostning af andre grupper. Det er foreløbig uklart, om der kan blive tale om direkte forhandlinger mellem selskaberne og vaccineproducenterne.
It-koncernen NNIT vil gerne tilbyde sine ansatte en covid-19-vaccination, men topchef Per Kogut understreger, at eventuelle indkøb ikke må forstyrre leverancerne til de offentlige vaccineprogrammer.
»Vi stiller os bagerst i køen. Vi vil kun opkøbe vaccinedoser i det omfang, at der kan produceres nok til, at de kan komme i spil på det frie marked. Første prioritet for NNIT vil vaere at skaffe vacciner til
de af vores medarbejdere, der ikke er daekket af et nationalt vaccineprogram, og dernaest, hvis relevant, at skaffe doser til tilbagevendende vaccinationer af alle medarbejdere,« siger Per Kogut.
Maersk arbejder på at få ansatte med i de grupper, der bliver opprioriteret i vaccineprogrammerne.
»Vi arbejder globalt og lokalt med industripartnere på klassificeringen af søfolk og kolleger i terminaler, depoter og lagerhuse som vigtige medarbejdere, så de får prioritet i forhold til vacciner,« lyder det fra HR-direktør Ulf Hahnemann.
Årlig vaccination
Erhvervsorganisationen DI oplyser, at den i øjeblikket arbejder på at få overblik over, hvor stor udfordringen med at få vaccineret medarbejdere i udlandet er.
Langt de fleste af transportkoncernen DSV Panalpinas medarbejdere er i lande, hvor gode vaccineprogrammer er ved at komme på plads, oplyser kommunikationschef Maiken Riise Andersen.
»Vi har endnu ikke globalt overblik over, hvor der eventuelt vil vaere udfordringer, men vil forholde os til dette, efterhånden som de nationale vaccineprogrammer materialiseres,« oplyser Maiken Riise Andersen i en email til Jyllands-Posten.
NNIT vil gerne gøre en coronavaccine til en del af det normale vaccineprogram,
I de lande, hvor medarbejderne ikke er daekket af nationale vaccinationsprogrammer, vil vi sørge for, at medarbejderne får mulighed for vaccination. MONIQUE CARTER, KONCERNDIREKTØR I NOVO NORDISK
Lige siden coronakrisen ramte, er interessen for at investere steget markant blandt danskerne. Lave renter, bugnende opsparinger og enorme markedsbevaegelser har fået nyklaekkede investorer til at valfarte til danske investeringsplatforme.
Men ud over at betyde flere kunder i investeringsbankerne, har tendensen øjensynligt også sat et stort aftryk på kønsfordelingen, viser nye brugertal.
For saerligt kvinderne har fået øjnene op for investering. Tilgangen af nye kvindelige kunder har overgået tilgangen af mandlige hos Nordnet, Saxo Bank og June, og aldrig før har de udgjort så stor en andel af brugerne.
»Vi maerker tydeligt, at flere kvinder ser, hvor vigtigt det er at investere sin opsparing. Min oplevelse er, at de sådan set altid har vidst, at investering er noget, de bør interessere sig for, men at der isaer har manglet klar og faktuel kommunikation i øjenhøjde,« siger Anne Buchardt, der er landechef for Nordnet.
Hos Nordnet er kvindernes andel steget fra 24 pct. af kunderne for et år siden til 28 pct. i dag.
Antallet af kvindelige brugere på investeringsplatformen er på samme tid fordoblet, mens antallet af mandlige er steget mindre med ca. 70 pct.
Mange penge sparet op
Kombinationen af negative renter og bugnende bankbøger, som er et resultat af, at der ikke har vaeret saerlig meget at bruge penge på, har ifølge Nordnet-direktøren fået flere til at se mod investeringer for at øge opsparingen.
»På samme tid er der tale om en forløsning af en interesse for investering og bevidsthed om, at ligestilling også handler om økonomisk ligestilling. Her spiller investering en betydelig rolle,« siger Anne Buchardt og tilføjer:
»Der er ingen tvivl om, at det er til gavn for kvindernes egen økonomi. Hvis de kan forrente deres afkast via investeringer, er de bedre stillet, end hvis de betaler negative renter. Ellers sakker de bagud i forhold til maendene.«
Hos Saxo Bank har udviklingen også vaeret slående.
For blot to år siden var det blot hver 10. af bankens kunder i Danmark, der var kvinde. Sidste år steg det til hver femte, og i dag er ca. hver fjerde kunde kvinde.
Kim Fournais, der er adm. direktør i Saxo Bank, mener, at det er naturligt, at kvinderne nu kommer ind i kampen efter mange år, hvor investering har vaeret meget mandsdomineret og måske virket intimiderende på kvinder.
»Vi elsker at få flere aktive kunder, og så er det et underserviceret segment, hvilket er helt tosset. Derudover er kvinder ofte mere rationelle og derfor også bedre investorer, så det er maerkeligt, at de ikke er med,« siger han.
Han tror, at Saxo Banks lancering i 2019 af en mere brugervenlig platform til dem, der ikke har en saerlig finansiel uddannelse eller investeringserfaring, sandsynligvis har vaeret med til at danne grobund for udviklingen.
»Platformen er mere intuitiv og nem at håndtere, hvilket har vaeret med til at give et ekstra skub. Det har vaeret nemmere for os at kommunikere med vores kunder i al almindelighed, men isaer også det kvindelige segment.«
Også Danske Banks investerings-app, June, er vokset det seneste år, og det skyldes isaer tilgangen af kvindelige brugere.
Tilbage i november 2019 udgjorde kvinder 22 pct. af brugerne. Det tal er nu steget til 30 pct.
DANIEL SKINBJERG
Der er ingen tvivl om, at det er til gavn for kvindernes egen økonomi. ANNE BUCHARDT, LANDECHEF FOR NORDNET
Netvaerk for kvinder
Netop at få flere kvinder til at investere mere har vaeret et strategisk vigtigt fokusområde lige siden lanceringen af June tilbage i 2017, fortaeller Jacob Hvidberg Falkencrone, der er talsperson for robotrådgiverplatformen.
»Hvis man tager de lidt stereotype briller på, så er June et af de produkter, der er med til at bryde de barrierer, som nogle kvinder ser ved at investere. Det er nemt og behøver ikke vaere så risikabelt,« siger han og tilføjer:
»Vi har undervejs forsøgt at henvende os mere til kvinder med kampagner og arrangementer, og vi er glade for at vaere i stand til at tiltraekke flere.«
Fra både Nordnet og Saxo
Bank lyder det også, at en stor del af udviklingen skal tilegnes tilkomsten af netvaerk for investeringsinteresserede kvinder. Heriblandt Female Invest, Moneypenny and More og Kvindelogen.
»Vi ser, at de her grupper har en stor effekt. Det er vigtigt med kvindelige rollemodeller, man kan spejle sig i, og vi samarbejder også med alle disse grupper om at udgive blogindlaeg og nyhedsbreve,« siger Anne Buchardt.
Alligevel står Nordnet ifølge hende stadig over for et stort stykke arbejde.
»Jeg synes ikke, at vi har vaeret gode nok, når det stadigvaek er omtrent 70 pct. af vores kundebase, der er maend. Vi tror, at noget af det, vi gør, har en positiv effekt, men fremadrettet vil vi bl.a. også gøre mere ud af at få flere kvindelige investorer som rollemodeller,« slår Anne Buchardt fast.
Bedre kommunikation
Kim Fournais er enig. Men han mener samtidig, at der er meget lang vej igen, før vi får en 50/50-fordeling mellem kvindelige og mandlige investorer.
Til gengaeld forventer han, at der vil blive taget flere skridt mod ligestilling.
»Vi har skaerpet vores fokus på området med initiativer, som skal gøre os bedre til at kommunikere med kvinder – og maend for den sags skyld – så det hele ikke bliver for indforstået og teknisk. For i virkeligheden er der ingen grund til, at det skal vaere så kompliceret,« fremhaever Kim Fournais.