Det er slut med, at virksomheder lyver sig grønne
I EU og USA er der regler på vej med klare krav til brug af ESG-indikatorer. Dermed begynder en ny virkelighed.
står på vaeggen med store bogstaver: ESG.
I såvel Europa og USA er virksomheder og erhvervslivet ved at forberede sig på den virkelighed, der venter, når praesident Joe Biden og hans regering i de kommende dage begynder at laegge den politiske linje for de kommende fire år, og når EU’s Sustainable Finance Disclosure Regulation traeder i kraft den 10. marts.
I valgkampen har Joe Biden gjort det klart, at han som praesident vil kraeve, at isaer børsnoterede virksomheder offentliggør flere data om miljørisici, udledning af drivhusgasser og de specifikke målsaetninger, når det gaelder indsatsen mod klimaforandringer.
Mest bastant er Bidens udsagn om, at han vil holde erhvervslivets topchefer personligt ansvarlige:
»Jeg vil beordre Miljøministeriet og Justitsministeriet til at forfølge (ESG) sager til lovens yderste graenser, og om nødvendigt indføre ny lovgivning, der skal holde erhvervslivets topchefer personligt ansvarlige – også i form af faengselsstraf, hvis det viser sig berettiget.«
Budskabet står i Bidens plan, der skal sikre, at erhvervslivets indsats mod klimaforandringer er reel, og virksomhederne tager vare på såvel deres ansatte som det omgivende samfund.
Gennemsigtighed
Dermed taler han direkte ind i den dagsorden, som World Economic Forum har talt for gennem et halvt århundrede, og som også står på agendaen for årsmødet den kommende uge – ikke i Davos, som normalt, men virtuelt som følge af coronapandemien.
»Det er essentielt, at erhvervslivet i bredeste forstand ikke alene gør det muligt for alle andre interessenter at kunne holde bestyrelser og direktioner fast på opstillede mål i forhold til de største udfordringer, som vi står over for, men også at det sker på et gennemsigtigt og sammenligneligt grundlag,« siger Klaus Schwab, grundlaegger af og adm. bestyrelsesformand
neret til chefposten i SEC, har en fortid som direktør i investeringsbanken Goldman Sachs Group og som formand for råvarebørstilsynet Commodity Futures Trading Commission.
Han har tidligere givet udtryk for, at SEC skal sikre investorerne »de standardiserede, konsekvente og sammenlignelige ESG-informationer, der er nødvendige for at beskytte deres investeringer og for at kunne allokere kapital i retning af en baeredygtig økonomi«.
At skriften står på vaeggen, understreges af, at praesident Biden som sin økonomiske chefrådgiver har udpeget Brian Deese, der har stået i spidsen for de baeredygtige investeringer i … BlackRock.
Vaekstmulighederne
I Europa vil udfordringerne med ESG aendre sig radikalt, når EU den 10. marts introducerer et regelsaet, der kraever vaesentlig større gennemsigtighed fra investeringsfonde og kapitalforvalter, så de ikke laengere kan bruge begrebet »baeredygtighed« i flaeng.
I de første 10 måneder af 2020 tiltrak ESG-investeringsfonde alene i Europa netto 151 mia. euro (1.125 mia. kr.), hvilket var en stigning på 78 pct. i forhold til samme periode året før, viser data fra rådgivningskoncernen Morningstar.
Ikke mindst blandt mere forudsaetningsløse investorer er der en mistanke, graensende til frygt for, at nogle investeringsfonde gør sig mere ”grønne”, end de faktuelt er. Faenomenet kendes også som ”greenwashing”.
Essensen i det kommende regelsaet er, at kapitalforvaltere og andre institutionelle investorer ikke kun skal forholde sig til finansielle risici, men med samme vaegt de risici, der knytter sig ESGnormerne. En virksomhed, der f.eks. lover at vaere CO2neutral i 2025, skal risikovurderes på, om dette skal ske ved egen indsats, eller om virksomheden køber sig aflad i form af CO2-kvoter.
På forhånd er forventningerne store.
I en analyse, der kom før årsskiftet, kalder PricewaterhouseCoopers
ESG-reglerne for »Århundredets vaekstmulighed«.
»Der er tale om et så fundamentalt skifte, at vi forventer at se årlige vaekstrater på 28,8 pct. med det resultat, at ESGrelaterede investeringsfonde målt på totale aktiver vil vokse fra 15 pct. til 50 pct. allerede i 2025. Hovedparten af denne vaekst vil komme fra investeringsfonde og -foreninger, der i dag ikke lever op til ESG-normerne, men inden for kort tid vil komme til at gøre det,« fastslår PwC.
Genstarten
Det er netop dette momentum, som World Economic Forum vil bygge sit arbejde på i den proces, som Klaus Schwab har kaldt »The Great Reset« – den historiske mulighed, som coronapandemien har skabt for at få om ikke alle, da de fleste af verdens lande til at slutte op bag en ny global dagsorden.
»Det drejer sig ikke så meget om at få genskabt den økonomiske vaekst, men derimod indholdet af og fundamentet under denne vaekst. Vi skal ikke kun skabe arbejdspladser til dem, hvis job er gået tabt under pandemien, men også dem, hvis job forsvinder som følge af Den fjerde industrielle revolution,« argumenterer professor Klaus Schwab og fortsaetter:
»Dette skal vi gøre, samtidig med at vi gennemfører de nødvendige tiltag mod klimaforandringerne og bestraebelserne på at nå FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling. Lige så vigtig er social inklusion, da ikke mindst med tanke på den enorme offentlige gaeldsaetning under coronakrisen, der kan føre til aendrede politiske prioriteringer, når afviklingen af denne gaeld skal begynde.«
For mange virksomheder ligger den en anderledes brutal virkelighed bag viljen til at indordne sig ESG-normerne.
Det drejer sig ikke så meget om at få genskabt den økonomiske vaekst, men derimod indholdet af og fundamentet under denne vaekst. KLAUS SCHWAB, GRUNDLAEGGER OG ADM. BESTYRELSESFORMAND, WORLD ECONOMIC FORUM
Investorernes straf
»Virksomheder, der ikke honorerer disse krav, vil tabe kapløbet om uhindret adgang til kapital på samme måde, som vi ser nogle sektorer blive straffet af investorerne, fordi de ikke har langsigtede planer for at omstille sig til en ny verden,« anfører PwC i sin analyse.
Dette gaelder bl.a. olieselskaber, hvis forretningsmodel ikke rummer klare mål for deres langsigtede overlevelse, når forbruget af fossile braendsler stagnerer og for alvor begynder at falde.
PwC forventer, at de kommende ESG-indikatorer også vil komme til at gaelde uden for EU, herunder Storbritannien, da de toneangivende investorer så vidt muligt vil forenkle tilgangen til at skulle indrette sig på de nye krav.