Det er ikke fair over for de selvstaendige

Hvis vi er så glade for de selvstaendige, hvorfor kommer de så bagerst i køen gang på gang, og deres vilkår og betingelser skubbes i baggrunden under coronakrisen?

Lige nu sidder mange selvstaendige og bider negle og spekulerer på, om de nogensinde skal komme oven vande igen, og der er ingen tvivl om, at mange har taenkt tanken: »Bare jeg dog var lønmodtager i denne covid-19-tid, for så ville jeg helt klart stå bedre!«

Men sådan bør det ikke vaere, for Danmark skal og bør vaere et land, hvor de selvstaendige erhvervsdrivende har gode betingelser. For de selvstaendige er afgørende for, at der skabes vaekst i den danske økonomi – med nye danske virksomheder og arbejdspladser til følge.

Men lige nu skal vi godt nok kigge langt efter de gunstige betingelser.

Og ja, alle lider i denne tid, og alle bør udvise samfundssind og medvirke til at løfte os ud af pandemiens haergen igen, og jeg er også godt klar over, at andelen af selvstaendige er vaesentligt lavere end andelen af lønmodtagere.

Men alligevel spørger jeg mig selv om, at hvis vi er så glade for de selvstaendige, hvorfor kommer de så bagerst i køen gang på gang, og deres vilkår og betingelser skubbes i baggrunden?

Som selvstaendig har du selvfølgelig et naturligt overlevelsesgén, men du har altså også et retfaerdighedsgén, der blandt andet slår alarm, når det viser sig, at selvstaendige erhvervsdrivende maksimalt kan få tildelt en hjaelpepakke på 23.000 kr. om måneden, mens en lønmodtager kan få tildelt op til 30.000 kr.

Det kan vel ikke vaere, fordi man taenker, at den selvstaendige erhvervsdrivende har faerre omkostninger? For mig at se mangler der en ordentlig forklaring.

Og hvad med incitamentet til at starte op som selvstaendig erhvervsdrivende under pandemien? Jeg er helt sikker på, at ingen selvstaendige erhvervsdrivende starter en virksomhed op med det formål at hente hjaelpepakker – for sådan tror jeg ikke, at nogen taenker, og selv hvis de gjorde, ville det naeppe udgøre en specielt god businesscase.

Forestil dig, at du er startet op med en virksomhed efter det tidspunkt i marts 2020, da statsministeren lukkede landet ned.

Så vil du stå på usandsynlig tynd is, eftersom din mulighed for at modtage hjaelpepakker er baseret på tidligere års indtjening, og hvis din virksomhed er for ny til at kunne fremvise et regnskab fra tidligere, er der ingen hjaelp at hente. Så mon ikke det kan få en potentiel selvstaendig til at taenke sig om en ekstra gang og overveje, om ikke der er mere fremtid i at fortsaette som lønmodtager?

Det er på høje tid, at vi kigger i de selvstaendiges retning, hvilket jeg i den grad håber, at den vikarierende erhvervsminister, Dan Jørgensen, har forståelse for.

For hvis vi skal bevare lysten til at starte egen virksomhed, er det vigtigt, at vi som minimum giver den selvstaendige samme betingelser som lønmodtagerne og fjerner os fra den polarisering af samfundet, som er opstået – også i forhold til de selvstaendige.