Ny stadsarkitekt er ikke bange for diskussionerne
Min ambition er at vaere en stadsarkitekt med holdninger til byen og projekterne, siger Anne Mette Boye. Interview med byens første kvindelige stadsarkitekt, der fik interessen for byudvikling som 13-årig på en charterferie i Tyrkiet.
»Jeg ville jo også vaere vagabond og arkaeolog og landmand – og laese litteratur.«
Siger 44-årige Anne Mette Boye med det smil, der efterfølger de fleste saetninger.
Men hun valgte at laese urban design – altså byudvikling – ved Aalborg Universitet, og det blev startskuddet til den karriere, der nu har ført hende til stadsarkitektens kontor i arkitektur-ikonet Aarhus Rådhus.
Hun har altid tegnet, men hendes interesse for byudvikling blev plantet et ret specielt sted – på en charterferie til Tyrkiet med foraeldrene, da hun var 13 år.
»Jeg husker det stadig. Da vi så oldtidsbyen Efesos, var jeg helt solgt. Helt håbløst nørdet for en 13-årig pige, men den måde, hvorpå de allerede i oldtiden havde bygget et bysamfund op til gavn for indbyggerne, gjorde stort indtryk,« smiler hun og tilføjer:
»Det handler vel om interessen for samfundet, hvordan ens by virker, og med byudvikling kan man vaere med til at påvirke en lang raekke ting som f.eks. klima, baeredygtighed, sundhed, faellesskab og ensomhed.«
Denne tirsdag – godt 2.600 år efter Efesos – har hun så indtaget stadsarkitektens stol på Aarhus Rådhus, og bag hende troner fotoraekken af forgaengere – alle maend.
»Velkommen i hvepsereden,« kunne man provokerende sige til Anne Mette Boye, for byudvikling og byggeri har vel aldrig fyldt så meget hos aarhusianerne, som det gør i disse år. Tag bare debat og borgermøder om byggeri på Aarhus Ø, Bindesbøll Byen, Ceres Byen, Europaplads, Banegraven, Rolighedsvej og Sølystgade osv.
Folk braender for det
På Anne Mette Boyes Facebook-side har de første debattører givet sig til kende, og en af dem har allerede nu udbedt sig den nye stadsarkitekts klare mening om følgende liste:
Aarhus Ø og havnebadet, letbanen, AUH i Skejby, Kongelunden, Store Torv, Dokk1, Bering-Bedervejen, supercykelstierne, Latinerkvarteret, Banegraven, Aarhus Universitet og gågaderne.
That’s life in the jungle, som man siger, og det skraemmer ikke Anne Mette Boye – faktisk tvaertimod.
»Ikke alle er enige – heldigvis. Taenk, hvis ingen sagde noget, det ville vaere vaerre. Det viser, at folk braender for deres by. Det er godt, at borgerne hele tiden udfordrer os, for det er jo dem, der er eksperter på deres eget lokalområde. Vi bliver aldrig enige alle sammen, men det vigtige er, at vi lytter, inden vi traeffer beslutningerne,« siger hun med tilføjelsen:
»Som planlaeggere og arkitekter skal vi gøre, hvad vi kan, for at kvalificere beslutningerne, men i sidste ende er byudvikling politik, og det kraever modige politikere.«
Stadsarkitekten ser bl.a. den store debat som et udtryk for, at byudviklingen i Aarhus har taget fat på at omdanne kendte og elskede områder i byen, som f.eks. Ceres, Godsbanen og havnen.
»Det er steder, som folk elsker, og nogle af stederne har der ikke vaeret beboelse før. En ting er at bygge på bar mark, men noget helt andet er, når vi begynder at omdanne steder, vi alle holder af, og skaber en ny fortaelling,« siger hun.
Stadsarkitekt-rollen er senest beskrevet som både ”en fri fugl” og ”en sten i skoen”, og Anne Mette Boye vil forsøge at vaere begge dele.
»Jeg skal jo ikke blafre rundt og pippe om hvad som helst, men min ambition er at vaere en stadsarkitekt med holdninger til byen og projekterne,« siger hun, og det kan også vaere markante holdninger:
»Jeg er ikke altid til kompromiset, for det er ikke altid lykken. Nogle gange forsvinder den rigtig gode idé i kompromiset, så løsningen hverken bliver fugl eller fisk,« som hun siger.
Retning for arkitekturen
Første større opgave for den nye stadsarkitekt bliver at udvikle en ny arkitekturpolitik for Aarhus i dialog med hele byen, og det var faktisk
Aarhus er jo mit sted, og det er den bedste by i Danmark med den bedste beliggenhed taet på strand og skov. ANNE METTE BOYE, STADSARKITEKT
også hendes paene svar til den Facebook-debattør, der bad om hendes mening om byens byggerier.
»Tak for kommentarerne og fedt, du involverer dig. Arkitekturpolitikken skal netop saette en retning for, hvordan byen skal arbejde med arkitektur og bykvalitet, og jeg håber, du vil vaere med til den debat,« lød hendes svar i omskrevet form.
Men kan man frygte, at arkitekturpolitikken bliver en stribe almindeligheder uden reel betydning?
»Det er jo altid nemmere at tale i bløde vendinger, men arkitekturpolitikken skal saette en retning og vise nogle prioriteter, og det er en stor opgave at få en hel by derhen. Men der skal ikke bare stå gode byrum, som ingen er uenig i, men vaere konkret retning på Aarhus og de forskellige bydele,« siger Anne Mette Boye.
De seneste ni år har hun forsket og undervist på Arkitektskolen Aarhus, og inden jobskiftet forsvarede hun sin ph.d. om indretning af bynaere erhvervsområder nu og i fremtiden.
Hvor hendes arkitekturfaglige retning og fokus vil placere sig i stadsarkitektjobbet, må tiden vise, men i en samtale med Anne Mette Boye hører man bl.a. ord som baeredygtighed, cyklister, fodgaengerstrategi, byrum, faellesrum og inddragelse af de unge.
Man kan også høre hende rose byens dygtige tegnestuer og bygherrerne, som gerne vil investere i Aarhus og langt hen ad vejen også kerer sig om byens ve og vel.
»Jeg drømmer om et Aarhus, hvor der er plads til borgernes engagement med gode faellesrum og liv mellem husene. Jeg drømmer om et Aarhus med en baeredygtig dagsorden og et sted, hvor man tager landskabet alvorligt,« som hun siger.
Blot 19 dage efter tiltraedelse afholder hun sig fra de store overskrifter, men man kan jo altid prøve at spørge:
Nogle mener, at der er alt for lidt plads mellem husene på Aarhus Ø?
»Jeg tror, at man må sige, at det er gået staerkt med at bygge på Aarhus Ø, og nu øver vi os i at skabe de rette byrum, og det bliver vi bedre til. Det handler også om at stille de rette krav til byggerierne. Jeg glaeder mig i øvrigt meget til at vaere med til at udvikle det nye Pier 3, som er blevet ledigt, efter at Molslinjen er flyttet,« siger hun.
Overdaekning af Banegraven er under overvejelse. Hvordan ser du på det projekt?
»Det er jo en idé, der har vaeret talt om i mange år, og på Arkitektskolen har mange studerende lavet projekter om Banegraven. Fra nogle sider er der bekymring for, om projektet vil give nok tilbage til byen, og den bekymring kan jeg godt følge et stykke hen ad vejen, men i øjeblikket afventer vi et tilrettet projekt fra konsortiet og en politisk afklaring,« siger Anne Mette Boye.
På Mindet er der planer om et højhus på 150 meter. Hvad mener du om det?
»Det projekt er også under politisk afklaring i øjeblikket. Jeg har ikke en generel holdning til højhuse, men mener, at vi skal vurdere hvert højhus for sig, i forhold til hvordan det passer til området og højhuspolitikken. Som stadsarkitekt vil jeg også gerne bidrage undervejs med at kvalificere Mindet-projektet, bl.a. i forhold til byrummet omkring højhuset,« siger hun.
Det sidste spørgsmål er en ren foraering til en stadsarkitekt i Aarhus, der ganske vist er opvokset i Vejle, har studeret i Aalborg og boet i København, men siden 2003 har boet og arbejdet flere steder i og omkring Aarhus, deriblandt Trøjborg og Frederiksbjerg, og nu bor hun både i Hørning og Holme.
Hvad synes du om Aarhus?
»Aarhus er jo mit sted, og det er den bedste by i Danmark med den bedste beliggenhed taet på strand og skov. Og så har Aarhus forskellige kvarterer, hvor man kommer til at kende hinanden i små lokalområder, og man kan flytte til et nyt område og møde nye mennesker. Jeg bliver ved med at opdage nye ting ved Aarhus,« lyder det med et smil.
En ting er at bygge på bar mark, men noget helt andet er, når vi begynder at omdanne steder, vi alle holder af. ANNE METTE BOYE, STADSARKITEKT