Biomasse er ikke CO2-neutral

Aarhus Kommune er ikke, som man haevder, nået halvvejs i mål med vedvarende energi, men blot 3 pct. af vejen.

Byrådet i Aarhus diskuterede biomasse i onsdags. Biomasse anses oftest som CO2-neutral: Den CO2, der er lagret i traeet i løbet af dets vaekst, går lige op med den CO2, der frigives ved afbraending. Det er imidlertid forkert.

Det, der betyder noget i klimaregnskabet, er det fremtidige genoptag af CO2 og den tid, der går mellem afbraending og fremtidig optag. Ved afbraending af traeflis kan der gå op til 200 år, før ny biomasse er vokset op i dets sted og har optaget den CO2, der blev frigjort ved afbraendingen.

Fast biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi (VE), der bruges i Danmark. I 2018 udgjorde fast biomasse 64 pct. af den samlede maengde VE, der blev anvendt (Energistyrelsen, 19.03.20).

Det betyder ligeledes, at Aarhus Kommune ikke – som haevdet i kampagnen – er nået halvvejs i mål, men blot er nået 3 pct. af vejen, som er det, der p.t. udgøres af sol og vind.

Uanset hvilken type biomasse der anvendes, efterlader det et klimaaftryk. I forbindelse med Kyotoforhandlingerne i 1997 blev traeflis fra friskt trae fejlagtigt betegnet som vedvarende energi, hvilket herhjemme bl.a. har medført, at afbraending af trae i kraftvarmeproduktion ikke er belagt med afgifter, som f.eks. strøm er. Dermed bliver trae oftest den billigste løsning at benytte sig af.

Biomasse bør ikke betragtes som en vedvarende energikilde, men som en fornybar energikilde. Produktionen i Danmark af energi baseret på trae er syvdoblet siden 1990 (Danmarks Statistik). Den udvikling er ikke holdbar, og produktionen kan ikke engang betegnes som fornybar.

Problematikken er søgt afhjulpet af energibranchen gennem en frivillig certificeringsordning, der skal sikre baeredygtighed i skovningen

formand for DN Aarhus

DN mener, at Aarhus Kommune i Klimaplanen 2021-2024 skal beslutte, at biomasse i kraft-/varmeproduktionen skal udfases, og at der samtidig skal fokuseres på alternative muligheder baseret på aerlige vedvarende energiproduktionsmåder.

af biomasse. Baeredygtig skovdrift er dog ikke ensbetydende med CO2-neutralitet. Acceptabelt CO2-neutralt traeflis er en begraenset ressource. Det er decideret resttrae, f.eks. en del af grenene og toppene fra traeer, som faeldes i en forvaltet skov, hvor stammerne bruges til bygningstømmer eller møbler.

I Kyoto-aftalen indgår ydermere en passus om, at CO2 ved afbraending af traeflis skal indgå i regnskabet i det land, hvor traeet er skovet. Det blev forventet, at der i disse lande ville blive kompenseret i form af reduktion på andre områder. Men USA har meldt sig ud af Paris-aftalen,

og Rusland har ikke nogen øvre graense for CO2-udledning.

Danmark er per indbygger EU’s største importør af traepiller. Import og salg af traepiller og andre former for biobraendsel til kraftvaerker er blevet til en stor og stadigt voksende industri, alene af den grund, at den er subsidieret fra politisk hold. Med energiforliget i juni 2018 vedtog et enigt Folketing at fritage biobraendsel for afgifter, hvorfor traeflis er den altdominerende, billigste energiform. Allerede i 2011 advarede Det Europaeiske Miljøagentur mod afbraending af biobraendsel, når der ikke var sikkerhed for, at den var CO2-neutral. Herhjemme ringede Klimarådet samstemmende med alarmklokkerne i 2018.

Ligeledes har Energistyrelsen advaret mod fortsat afbraending af traeflis.

DN mener, at Aarhus Kommune i Klimaplanen 2021-2024 skal beslutte, at biomasse i kraft-/varmeproduktionen skal udfases, og at der samtidig skal fokuseres på alternative muligheder baseret på aerlige vedvarende energiproduktionsmåder som store varmepumper, geotermisk energi, vindenergi, solenergi og saesonlagring – som beskrevet i DN’s Klimaplan for Aarhus Kommune, 2020.