Biden-effekt fyrede op under Vestas og Rockwool – Ambu taet på bunden
I et dansk aktiemarked, der lå og skvulpede omkring uaendret torsdag eftermiddag, men lukkede en spids højere, var der fokus på de grønne aktier – Vestas og Rockwool – på forventning om, at den nye amerikanske praesident Joe Biden vil saette en grøn dagsorden. Ørsted kunne ikke helt holde trit.
Der var også fokus på FLSmidth, der fik godt nyt fra svenske Sandvik. Ambu derrimod blev banket i bund af et par anbefalinger onsdag efter børstid om saenkning.
»De grønne aktier er igen kommet i vaelten efter Joe Biden er kommet til roret i USA og var det hele dagen,« konstaterer senioraktiehandler i Jyske Bank Martin Munk.
Øverst i C25 af det grønne triumvirat endte Vestas, der sluttede 3,9 pct. højere i 1.489,50 kr., mens Rockwool steg 3 pct. til 2.568 kr. Ørsted-aktien endte med et plus på 1,4 pct. i 624 kr.
Det ledende danske aktieindeks, C25, steg 0,06 pct. til 1.691,06.
Svag optimisme
Generelt var der også svag optimisme at spore på finansmarkederne. Ved dansk lukketid lå det brede Stoxx 600-indeks i Europa 0,2 pct. højere.
FLSmidth endte 2 pct. højere i 237,60 kr. Den svenske branchekollega Sandvik offentliggjorde torsdag morgen et regnskab for 4. kvartal, som overgik analytikernes forventninger til ordreindgang, margin og indtjening.
I Sandviks division Mining & Rock Technology, som er interessant for investorerne i FLSmidth, voksede ordreindgangen med 15 pct. på årsbasis i 4. kvartal til 10,9 mia. svenske kr.
»Det er helt klart Sandviks regnskab, der giver opmaerksomhed til FLS i dag,« vurderer Martin Munk
Ambu endte for anden dag i traek i bunden af C25 - med et fald på 5,6 pct. til 237,6 kr. efter et fald onsdag på 3,6 pct. Netcompany faldt dog mest - 6,9 pct. til 576,50 kr.
Onsdagens fald i Ambu kom efter en saenket anbefaling af aktien fra DNB Markets, og efter lukketid kom det frem, at også ABG Sundal Collier og SEB havde saenket deres anbefalinger af medicoselskabets aktie. Det blev straffet torsdag.
Hos ABG røg anbefalingen ned til "saelg" fra "hold", mens kursmålet blev til 197 kr. fra 199 kr.
SEB Equities rykkede sin anbefaling til "hold" fra "køb", men løftede kursmålet til 270 kr. fra 215 kr., fremgik det af data fra Bloomberg News.
ABG har også kigget på bryggerierne Carlsberg og Unibrew. Carlsberg haeves til "køb" fra "hold" og kursmålet til 1.100 kr. fra 1.000 kr.
Derimod har ABG saenket anbefalingen af Royal Unibrew til "hold" fra "køb", mens kursmålet er løftet til 650 kr. fra 615 kr.
De hindrede dog ikke Carlsberg i at falde. Aktien satte sig 1,4 pct. til 933,20 kr., mens Unibrew endte 2,2 pct. lavere i 625 kr.
Også Maersk Drilling var en tur under luppen hos ABG. Kursmålet røg op til 220 kr. fra før 180 kr., mens anbefalingen "hold" gentages. Drilling-aktien faldt 0,5 pct. til 202,60 kr.
SAS-aktien steg 0,8 pct. til 1,25 kr. Det til trods for, at den norske regering torsdag har givet sin støtte på visse betingelser til at bidrage til rekonstrueringen af det gaeldsramte norske lavprisluftfartsselskab og SAS-konkurrent Norwegian.
Støtten til at hente ny kapital forudsaetter blandt andet at private investorer også stiller op.