Tjalfe, Anna og Fatima skal kende hinanden

Uddannelse skal vaere et frihedsbrev for den enkelte og skal danne unge til at baere fremtidens samfund i faellesskab. Det lever uddannelsessystemet desvaerre ikke op til i sin nuvaerende opdelte form. Eksempelvis bliver storbygymnasierne mere og mere ensporede i deres elevoptag. Firkantet sat op går Tjalfe og Annemone-Marie på Aarhus Katedralskole, Anna og Frederik på Marselisborg, Ahmed og Fatima på Viby Gymnasium. De unge går med andre ord på gymnasiet med dem, de ligner. Til stor skade for sammenhaengskraften i fremtidens samfund og til stor ugunst for de unges dannelse, vid og frihed.

En af mine venners datter kunne tørt konstatere, at der på det ene gymnasium ikke var nogen, som lignede hende, og på det andet gymnasium ikke var nogen, der ikke var som hende. Og hun konstaterede herefter, at det altså ville vaere mere spaendende at gå et sted med flere forskellige unge.

Hun har ret. Det er mere spaendende og også mere udfordrende at møde mennesker, der ikke er som en selv. Banalt, javel. Men uendeligt rigtigt. Problemet ser vi også i grundskolen, hvor friskoler, privatskoler og folkeskoler også er blevet mere og mere opdelt, efterhånden som boligkvartererne er blevet det, og efterhånden som flere har valgt folkeskolen fra. De seneste 10 år er en stor del af de blandede skoler forsvundet. De velhavende samler sig på nogle skoler, mens mindrebemidlede samler sig på andre. Begge parter taber. De velhavende taber frihed, dannelse og indsigt. De mindre velhavende taber faglighed, frihed, dannelse og indsigt.

Som barn elskede jeg at vaere hjemme hos min veninde, hvor vi måtte spise pålaegschokolademadder på toastbrød efter skole, og hvor moderen havde en masse små parfumeflasker stående på badevaerelset. Min veninde skulle børste sit lange hår med hundrede tag hver aften, og man skulle vaere stille, fordi faderen havde vaeret på natarbejde. I mit hjem var der hessiantapet, figenpålaeg på hjemmelavet surdejsrugbrød og meget lidt makeup og parfume.

I et af de andre hjem var stedfaderen altid fuld, og de fire søskende havde tre forskellige faedre. I et tredje hjem skulle pigerne gå til klaverundervisning, selv om i hvert fald den ene hadede det, og der var en saucekande på bordet, selv om det ikke engang var jul. Og en dag kom der en ny pige i klassen, som jeg kom hjem og proklamerede kom fra Ellepenerne, som lå på den anden side af Jorden. Det var Filippinerne, fik mine foraeldre opklaret. Fair nok, men det ligger stadig på den anden side af Jorden.

Når jeg ser tilbage, har jeg haft meget ud af mødet med børn, der ikke lignede mig. Det er simpelthen både mere spaendende og mere udfordrende, at elever vokser op med hinanden på tvaers af alle vores forskelligheder. Det åbner verdener. Det skaber kendskab til flere livsbaner og dermed større frihed til, at du kan vaelge din egen vej.

I gymnasiet stiftede jeg bekendtskab med piger, som ikke måtte gå til fester, fordi deres foraeldre var muslimer, med unge fra familier helt uden studenter og unge fra familier helt uden håndvaerkere. Med unge, som gjorde oprør mod deres venstreorienterede 68’er-foraeldre, og unge, som protesterede mod deres foraeldres småborgerlighed. Vi var forskellige. Og vi havde godt af det.

Vores samfund bygger på tillid. Vi er rige på grund af tillid mellem forskellige samfundslag. Vi har en tryggere hverdag end de fleste steder på planeten på grund af selvsamme tillid. Vi kan komme igennem en coronakrise, fordi vi kender hinanden og hinandens behov. Selv vores grimme ansigt er til at baere over med: Når vi hamstrer i Danmark, drejer det sig om toiletpapir i stedet for pistoler og gevaerer.

Fundamentet for det Danmark, vi holder af, er, at vi kender hinanden. De elever, der går i opdelte skoler og opdelte gymnasier, mister noget uendeligt vaerdifuldt: evnen til at baere vores samfund i faellesskab. De unge taber frihed, vid og dannelse, og samfundet taber den tillidsbaserede sammenhaengskraft, som Danmarks styrke er gjort af.

Derfor vil regeringen i løbet af 2021 både tage livtag med de opdelte gymnasier og skoler. Vi håber, at der vil vaere bred opbakning blandt Folketingets partier til at gennemføre de forandringer, der skal til.

De elever, der går i opdelte skoler og opdelte gymnasier, mister noget uendeligt vaerdifuldt: evnen til at baere vores samfund i faellesskab.