VAR-chef om ambitiøst mål for foråret: »Vi presser os selv«
Tallene er blevet opgjort for, hvordan dommerne har klaret sig under det første halve år med videodommersystemet VAR i Danmark.
De danske fodbolddommere har levet op til forventningerne på de fleste områder i forhold til det omdiskuterede Video Assistant Refereesystem (VAR).
Der er blevet opfanget 27 kampafgørende fejl, der tidligere havde fået fans og spillere til at rase. Den gennemsnitlige ventetid på 98 sekunder per kamp er også på et acceptabelt niveau, ifølge Michael Johansen, formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU) og VAR-instruktør.
Det betyder dog ikke, at alt er gået som planlagt. Ni gange er der blevet overset en kampafgørende fejl i saesonens første 13 superligarunder, og det er ikke godt nok, siger Michael Johansen:
»Vi må ikke overse så mange tydelige fejl. Det har vi laert på den meget hårde måde, og vi har analyseret fejlene , så vi kan undgå det. Vi har f.eks. haft nogle straffesparkssituationer, hvor vi havde forventet at se en indgriben fra VAR-rummet. Det er nogle enkeltstående tilfaelde, hvor der er blevet begået en basisfejl, og det påvirker selvfølgelig folks opfattelse af systemet. Der skal ikke mange uheldige oplevelser til, før det får en indflydelse på isaer fansenes holdning til VAR«.
En af de omdiskuterede episoder opstod i 10. spillerunde, da FC Midtjyllandspilleren Dion Cools blev revet omkuld i feltet mod AaB, uden at VAR-dommerne greb ind.
Når forårssaesonen går i gang den 2. februar, skal der vaere markant faerre af den slags episoder. Målet er, at antallet af kampafgørende fejl vil blive holdt nede på seks i resten af saesonen.
Enhver dommers mareridt
»Vi presser os selv med den udmelding. Vi kan se, at dommerne hele tiden er blevet bedre og mere rutinerede. Jeg vil blive meget overrasket, hvis vi f.eks. ser en situation som i AaB-kampen ventetid ned til 90 sekunder, når spillere, fans og dommerne skal vente på at få en afgørelse. Til sammenligning lå ventetiden i gennemsnit på 82 sekunder under VM 2018.
Samtidig understreger Michael Johansen, at der altid vil dukke dommerfejl op i løbet af kampene – også med VAR-systemet:
»Det handler om at få bragt antallet af korrekte kendelser op fra cirka 96 pct. til lidt over 99 pct. Det svarer til, at vi opfanger 60 kampafgørende fejl i løbet af en hel superligasaeson. Det er sådan noget, der flytter mesterskaber. Det er enhver dommers mareridt, at et mesterskab bliver afgjort på grund af en kampafgørende fejl«.
VAR kan blive brugt i fire situationer under superligakampene – til at vurdere, om der var mål eller ej, om et straffespark var korrekt dømt eller ej, om et direkte rødt kort var korrekt dømt, og om det var den rigtige spiller, der fik tildelt en straf.
Hvis der er tale om en tydelig offside-fejl eller en fejlvurdering af, om bolden var inde over målstregen eller ej, kan dommerne i VARrummet meddele dommeren, at kendelsen var forkert.
I andre tilfaelde vil der vaere tale om et skøn, og så kan VAR-personalet anbefale dommeren at gense situationen ude ved den skaerm, der er sat op ved sidelinjen.
Uanset hvad skal VAR fungere som en støtte for dommerne og ikke diktere kendelserne, ligesom systemet kun skal gribe »en klar og åbenlys fejl«.