Stigende bekymring for nye typer af corona

Nye test saetter spørgsmålstegn ved vaccinernes evne til at beskytte mod varianter af coronavirus. Det skaber stigende bekymring hos eksperter. Vi skal indstille os på at kaempe mod corona i årtier, vurderer en britisk forsker.

navarianter fra Storbritannien og Sydafrika. Og med hundredvis af nye vacciner under udvikling taler meget for, at det vil lykkes at finde endnu bedre vacciner end dem, der på rekordtid allerede er kommet i brug.

»Jeg synes, det er lovende. Vi har aldrig nogensinde tidligere fundet en vaccine til godkendelse på 11 måneder,« siger Matti Sällberg, professor i biomedicin på Karolinska Institutet i Sverige.

Stigende bekymring

De seneste studier har dog fået bekymringen til at stige. Selvom de godkendte vacciner ifølge studier har en effekt over for den sydafrikanske coronavariant, er effekten reduceret. Samtidig forventes det, at spredningen af nye varianter af coronavirus er større, end de aktuelle tal viser, bl.a. fordi man ikke håndterer pandemien lige effektivt alle steder.

»Vi arver f.eks. de problemer, som praesident Bolsonaro har lavet i Brasilien og Donald Trump i USA. Det er grunden til, at der ikke er større jubelscener blandt de danske politikere over, at det går rigtig godt med at håndtere epidemien,« siger Martin Tolstrup.

Der er stadig stor usikkerhed om, hvordan og hvor hårdt de muterede versioner af coronavirus vil ramme. Forskerne peger på, at man er nødt til at have flere data om effekten af vaccinerne, før man kan afgøre, hvilke nye greb der evt. er behov for. Frygten er, at nye mutationer opstår og spreder sig hurtigere, end vaccineproducenterne formår at reagere på dem.

»Lige nu ser det ud til, at vaccinen giver en beskyttelse, men det ser ud til, at den er nedsat mod de her mutanter. Kan de udvikle sig yderligere, så de bliver endnu staerkere til trods for vaccinationerne, står vi et rigtig, rigtig dårligt sted,« siger Martin Tolstrup.

Jens Lundgren, overlaege på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet, har tidligere advaret mod at gå i panik i forhold til mutationer. Men han påpeger, at verden har forandret sig de seneste uger, og selvom man kan aendre vacciner, så kraever det både tid og penge.

»Min bekymring er derfor ikke kun, hvad der ske her og nu. Spørgsmålet handler også om den naeste mutation og den, der kommer efter den mutation. Der ved vi endnu ikke, hvad vi ser ind i,« siger Jens Lundgren.

Katten efter musen

Ifølge forskere kan man hurtigt, dvs. i løbet af nogle uger, aendre de eksisterende vacciner, så de daekker enkelte nye mutationer. Og det er ifølge Sharon Peacock den rigtige vej frem. Hun peger dog på, at det bliver et heftigt kapløb for forskerne at holde trit med mutationerne.

»Der vil vaere perioder, hvor nogle af vaccinerne er mindre effektive. Jeg tror, der vil vaere dette konstante katten efter musen, i takt med at virussen finder måder at undgå effekten af vaccinerne på,« siger hun.

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccinespørgsmål, påpeger, at der foreløbig ikke er data, der kan give klare svar på, hvordan man skal håndtere mutationerne:

»Fornemmelsen blandt de fleste eksperter er, at de her vacciner vil have en effekt. Når det er sagt, kan det godt vaere, at hvis der kommer flere mutationer fremover, så bliver det lidt et kapløb mellem mutationer af virus og vaccinationerne, der skal følge med.«

Seruminstituttets strategi er at forsøge at holde mutationerne ude af Danmark. Og man saetter sin lid til, at vaccineproducenterne udvikler mere effektive vacciner.

»Overordnet er de nye vaccineteknologier godt gearet til at håndtere det her,« siger Henrik Ullum.

En af udfordringerne ved hele tiden at skrue på de eksisterende vacciner er, at det muligvis kraever nye forsøg og godkendelser, inden de kan bruges på mennesker. Det vil formentlig ikke vaere nødvendigt ved mindre justeringer, men det vil kraeve både tid og penge at få vaesentligt aendrede vacciner ud i vaccinationscentrene.

Det Danske Coronavirus Konsortium, der overvåger mutationerne i Danmark, følger lige nu tusindvis af coronavirusvarianter – eller mere specifikt SARS-CoV-2 – men saerligt tre står øverst på overvågningslisten: den britiske variant, B117, den sydafrikanske variant, B1351, og den brasilianske variant, P1.

»B117, som først blev opdaget i Storbritannien, er den, vi er mest bekymrede for lige nu. Vi kan se, at den spreder sig i et hastigt tempo i den danske befolkning, og forventer, at den vil overtage de normale coronavirusvarianter. Og da den er mere smitsom, er det selvfølgelig noget, vi er bekymrede for,« siger Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet og leder af coronakonsortiet.

Den brasilianske variant er endnu ikke blevet set i Danmark, mens den sydafrikanske er blevet fundet i fire tilfaelde. Mads Albertsens største bekymring er, at overvågningen af mutationerne i andre lande ikke er lige så god som f.eks. herhjemme. Det betyder, at mutationer kan vaere langt mere udbredt, end tallene viser.

»Saerligt fra Brasilien har vi haft svaert ved at få data. Vi regner derfor også med, at der er et stort mørketal. Og det er bekymrende, fordi det også kan få betydning for coronasituationen i Danmark,« siger han.

En stribe eksperter peger på, at der på sigt bliver brug for at udvikle helt nye typer vaccine, der kan give bredere daekning mod mange mutationer. Med mange hundrede vacciner i klinisk udvikling er der paene chancer for, at nogle af dem vil vise sig at have en daekning, der er bedre end dem, der er på markedet i dag, er vurderingen.

»Indtil videre er der få mutationer med en begraenset effekt på immunforsvaret. Men hvis der kommer omfattende mutationer, må man afgjort overveje at finde nye vacciner,« siger Matti Sällberg.

Tilbage til det basale

Forskerne påpeger dog, at den stigende bekymring over vaccinernes effekt ikke må overskygge en helt central faktor, nemlig at forhindre virussen i at sprede sig. Det er først, når virus er i mennesker, at den kan mutere, og derfor er det helt afgørende at forhindre den i at nå så langt.

»Vi er nødt til at fokusere på det, der betyder noget, og det er at nedbringe den globale sygdomsbyrde og antallet af smittede og overførsler. Det handler om at komme tilbage til det basale: vaske haender, daekke ansigtet, holde afstand til folk og overholde reglerne under nedlukning,« siger Sharon Peacock.

Hun mener, verden skal indstille sig på, at kampen mod corona vil raekke så langt, øjet raekker:

»Jeg tror, vi ser ind i årtier, hvor vi skal håndtere virussen. Jeg synes, det er svaert at tale om 100 eller 1.000 år. Men en bedre måde at taenke på er at antage, at denne specifikke virus er her for altid. Der er ikke en udløbsdato. Den vil vaere her for evigt i en eller anden form.«