Helle Olsson insisterer på at betale sine børn lommepenge i kontanter
Danmark er på vej mod et samfund uden kontanter, men det kan have store konsekvenser for børn og unge mennesker, at de ikke fysisk har pengene i hånden, mener to eksperter.
Der var engang, da børn åbnede en lille luge i bunden af sparegrisen, lod mønterne vaelte ud, talte dem og stakkede dem i nysselige tårne.
Men dengang er laenge siden, for i dag lever mange børn uden en sparegris. Lommepengene overføres med et hurtigt swipe på mobiltelefonen fra konto til konto, og der er ikke meget, der tyder på, at tendensen stopper.
En analyse fra Danmarks Nationalbank medtog ikke de yngste børn, men i 2019 benyttede kun 4 pct. af 15-29årige kontanter, når de købte ind i fysiske butikker.
Samtidig falder brugen af kontanter voldsomt år efter år, og flere eksperter peger på, at Danmark inden for en overskuelig årraekke vil vaere kontantløs.
Det er dog ikke en tendens, der falder i alle danskeres smag.
Laerer at spare op
Den 51-årige Helle Olsson har to børn, og hun siger, at hendes børn har laert at taelle ved at gøre saldo over sparegrisens indhold.
»Min datter er 14. Hun har stadig sine pengene liggende, og hun taeller dem jaevnligt. Jeg har spurgt, om jeg skal saette dem ind på hendes konto, men hun vil gerne have dem i sparegrisen. Der ligger heller ikke saerligt meget, men jeg tror, at det giver børn et godt overblik at have penge og laere at spare sammen. Jeg tror ikke, at man på samme måde laerer at spare sammen ved at have pengene i en bank,« siger Helle Olsson, der bor Solrød uden for København.
Karsten Engmann Jensen er økonomisk rådgiver, stifter af Pengeministeriet og har i en årraekke arbejdet for Nationalbanken.
Han er enig i, at børn får svaerere ved at laere at spare op, hvis de aldrig ser kontanter.
»Børnene forstår ikke, hvad det betyder, hvis man kommer til en børnefødselsdag og overfører 100 kr. Det er bedre at give sedlen i hånden og måske endda endnu bedre at have fem tyvere med, som rasler, når de kommer i ned i bøtten. For så er der nogle følelser involveret,« siger Karsten Engmann Jensen.
Jonas Hedman er professor på Copenhagen Business School og ekspert i betalinger, og han mener, at børn mister følelsen af pengenes vaerdi ved digitalisering.
»En fysisk 100 kr.-seddel er en god måde at undervise børn i, hvad penge er vaerd. Og kontanter er et ekstremt effektivt vaerktøj til at laere at taelle. Det bliver abstrakt, hvis det bliver digitalt, og det er svaert at laere børn noget, der er abstrakt. Der burde også vaere en bedre feedbackmekanisme inden for digitale betalingssystemer, så man får en taktil følelse, når man betaler,« siger Jonas Hedman.
Swiper en sandwich
Ifølge Karsten Engmann Jensen ved unge mennesker ikke, hvor mange penge de har stående på bankbogen.
»Bankerne har sindssygt mange transaktioner for unge mennesker på Mobilepay, for når de unge skal købe en juice og en sandwich for 50 kr., ved de ikke, om de har råd. Så forsøger de at sende 50 kr. til en ven, og kan de det, har de råd. Så sender vennen pengene tilbage, og så ved de, at der er til sandwich og juice,« siger Karsten Engmann Jensen.
Han mener, at der er et helt centralt ord, som unge mennesker skal laere, når det handler om økonomi: prioritering.
»Der er ikke ret mange unge mennesker i dag, der skal prioritere, hvordan de bruger deres penge. De får lommepenge af deres foraeldre, de går med aviser, de får penge af deres bedsteforaeldre, de får deres tøj og madpakker betalt. De fleste unge mennesker er ret forkaelede, dvs. at de bliver ret
Der er ikke ret mange unge mennesker i dag, der skal prioritere, hvordan de bruger deres penge. De får lommepenge af deres foraeldre, de går med aviser, de får penge af deres bedsteforaeldre, de får deres tøj og madpakker betalt.
gamle, før de kommer til det tidspunkt i livet, da de skal prioritere deres økonomi,« siger Karsten Engmann Jensen. Han mener, at problemerne med det kontantløse samfund allerede er begyndt at vise sig.
»Der er mange unge mennesker, der tager et kviklån, inden de går i byen fredag aften. Så har de 1.200 kr. til en flaske, men de penge skal jo betales tilbage inden 30 dage, og det når de ikke at spare penge sammen til. Det er, fordi der er noget, der mangler at blive kodet ind i deres hoveder,« siger Karsten Engmann Jensen.
Det ville ikke gå så hurtigt, hvis der var rede penge involveret.
»Hvis man bare kan swipe,