Hun kritiserede Tyrkiets coronaindsats – og blev stemplet som terrorist

Tyrkiets praesident vil gerne lukke munden på kritikere af regeringens håndtering af covid-19-pandemien.

Sebnem Fincanci ler hjerteligt i telefonen, selvom der egentligt ikke er noget at grine af.

Den 61-årige retsmediciner og hendes laegekollegaer viste sig nemlig at have ret, da de i efteråret mistaenkte den tyrkiske regering for at skjule det reelle omfang af covid-19-pandemien. En stigning i dødstallet på landsplan blev ikke afspejlet i de officielle coronadødstal.

Efter pres erkendte Tyrkiets sundhedsminister, Fahrettin Koca, at smittede uden symptomer ikke blev talt med i statistikkerne, og det udløste straks en debatstorm.

Den tyrkiske laegeforening, som Fincanci er formand for, beskyldte regeringen for at »skjule sandheden«. På de sociale medier trendede et hashtag med ordene: Hvad er antallet af smittede?

Da metoden blev lavet om, strøg de positive diagnoser i vejret – fra 7.000 smittede til 30.000 på en dag. Det er siden faldet, efter at regeringen begyndte at indføre restriktioner. Men sagen har ikke vaeret uden konsekvenser for Fincanci. Det hele fik nemlig Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, til at se sig sur på hende og stemple hende som terrorist.

Parti: Luk laegeforeningen

Lederen af Partiet for National Handling, der er Erdogans koalitionspartner, opfordrede til, at laegeforeningen blev nedlagt.

I forvejen er hun efter statslig ordre blevet tvunget på pension fra sin stilling som retsmediciner efter en dom på 30 måneders faengsel for en underskriftindsamling, der kraevede, at Tyrkiet laegger låg på sin militaere konflikt med kurderne.

Afgørelsen er siden blevet omstødt, men efter praesidentens ord har anklagemyndigheden fremskyndet en appel af en anden dom, som hun fik for sin gaesteoptraeden som avisredaktør. En høring er nu berammet til den 3. februar.

Latteren i røret afslører, at det tager Fincanci med ophøjet ro.

»I det her land er halvdelen af befolkningen angiveligt terrorister. Der er tusinder af retssager for at fornaerme praesidenten i et tweet eller et Facebookopslag. Jeg er selv blevet dømt flere gange, men som en professionel er det mit ansvar at kritisere, når jeg ser, at der er noget, som ikke fungerer.«

»Utroligt uvidenskabeligt«

Lige nu glaeder hun sig over, at den tyrkiske regering har indført udgangsforbud efter kl. 21 om aftenen og weekendnedlukninger, som har efterladt Istanbuls saedvanligvis pulserende gader underligt stille. Hun graemmes ved, at alle aeldre over 65 år, som har brug for deres motion, kun må vaere ude tre timer om dagen mellem kl. 10 og 16. Hun er bekymret for, at det er indenrigsministeriet og ikke sundhedsministeriet, som styrer, hvor der saettes ind.

»Regeringen ser pandemien som et sikkerhedsproblem frem for en sundhedskrise. Det er utroligt og helt uvidenskabeligt,« siger hun og peger på, at regeringen stadig skjuler det sande omfang af krisen.

Den 28. januar var over 2,4 mio. tyrkere ifølge det amerikanske universitet Johns Hopkins registreret smittede, mens over 25.600 er døde af virussen. Men Fincanci vurderer, at det tal er dobbelt så højt og saerligt højt blandt arbejdere.

»De kan ikke beskytte sig ved at blive hjemme. De er nødt til at gå på arbejde. Det er i arbejderkvarterer, at pandemien raser. Vi har lige offentliggjort en rapport, som diskuterer problemet.«

Kritik bliver slået ned

Risikoen ved at kritisere regeringen er ellers ikke blevet mindre i Tyrkiet. Ifølge en ny lov kan indenrigsministeriet fjerne bestyrelsesmedlemmer i enhver organisation, der står over for terroranklager, indefryse deres aktiver og erstatte dem med statens egne folk.

Senest har Erdogan indsat en af sine loyalister som rektor på Bogazici, et af Tyrkiets mest anerkendte universiteter. Det udløste store studenterprotester, der blev støttet af fakultetet og kampagner på de sociale medier. Mange studerende blev anholdt i sammenstødene med politiet og kan nu imødese retsforfølgelse. Erdogan kaldte demonstranterne »terrorister«.

I det forgange år tvangsreorganiserede staten også den tyrkiske advokatforening, som har kritiseret regeringen for at svaekke retsstaten. Hvis det ikke er nok, har regeringen mulighed for at bede domstolene om helt at forbyde en organisation. Det følger en generel tendens i Tyrkiet siden det mislykkede kupforsøg i 2016, som har givet civilsamfundet stadig dårligere vilkår og nu også har ramt den laegefaglige debat.

Det forudså Kemal Kirisci, en tyrkisk analytiker ved taenketanken Brookings Institute i Washington og tidligere professor i statskundskab ved Bogazici Universitet, allerede i maj sidste år ville ske.

»Tyrkiets håndtering er maerket af spaendinger mellem sundhedsministeriet og Erdogans politiske prioriteter om at holde hånden under økonomien og tilfredsstille sin konservative base,« skrev han i en artikel under overskriften ”Coronavirussen har resulteret i et mere autoritaert styre i Tyrkiet”.

Trådt i naelderne

Alligevel tror han ikke, at Erdogan vil gå så langt som til at lukke laegeforeningen for at give laeger mundkurv på.

»Regeringen er godt klar over, at den endnu en gang har gjort i naelderne i en sag om gennemsigtighed – og at det trods dens kontrol over medierne er noget, som bliver bemaerket. Det laerte den fra det lokale omvalg i Istanbul (som Erdogan tabte, red.). Derfor tror jeg – eller håber – at laeger og andre eksperter får lov til at vaere i fred,« siger Kirisci til Jyllands-Posten.

Uanset hvad har Fincanci ikke taenkt sig at aendre kurs.

»Formålet med at arrestere os og retsforfølge os er selvfølgelig at lukke munden på os. Men jeg stopper aldrig.«

Formålet med at arrestere os og retsforfølge os er selvfølgelig at lukke munden på os. Men jeg stopper aldrig. SEBNEM FINCANCI, RETSMEDICINER OG FORMAND FOR TYRKIETS LAEGEFORENING