Jyllands-Posten

I Indien er 46 mio. piger forsvundet

Over de seneste 50 år er op mod 46 mio. indiske piger ”forsvundet” enten som følge af abort eller forsømmels­e med døden til følge. Praeferenc­en for sønner er med til at reducere indiske kvinders status i samfundet, forklarer en ekspert.

- RASMUS FREDSTED rasmus.fredsted@jp.dk

Manasi Mishra har efterhånde­n talt med en del af dem.

Men de indiske kvinder, dem, der skulle have vaeret mødre til pigerne, undgår helst at fortaelle om det.

»Ingen kvinde er tryg ved at svare på de her spørgsmål. Ofte er det ikke dem, der specifikt vil have en dreng eller en pige, men familien, og saerligt presset fra samfundet, får dem til uvilligt at abortere barnet,« siger Manasi Mishra, der arbejder i ngo’en Centre for Social Research (CSR) i Indien.

På verdenspla­n er mere end 142 mio. piger ”forsvundet” over de seneste 50 år. Ifølge FN’s befolkning­sfond (UNFPA), der årligt udsender en opgørelse over verdensbef­olkningen, skal forklaring­en findes i abort af pigefostre eller forsømmels­e med døden til følge i de første år af pigens liv.

Indien taeller for godt en tredjedel af verdens forsvundne piger – ca. 46 mio. – og selv om faenomenet langtfra er udbredt over hele landet, er praeferenc­en for sønner saerligt udtalt i det nordlige Indien, hvor der i enkelte regioner bliver født helt op til 120 drenge for hver 100 fødte piger.

Piger er en byrde

Rapporten fra FN peger på, at det skyldes, at der i de områder af Indien hersker en indgroet tro på, at drenge vokser op og bringer mad på bordet, mens piger ses som en udgift og en byrde for familien.

Ifølge Sharad Iyengar, direktør i den indiske sundhedsor­ganisation ARTH, haenger det sammen med de økonomiske og sociale omkostning­er, der knytter sig til det at have en datter i Indien.

»Hvis hun for eksempel skal have et arbejde, er det svaerere at sende hende afsted, da foraeldre som oftest er bange for hendes sikkerhed. Her begynder hendes muligheder at blive begraenset,« siger han over en telefonfor­bindelse fra den indiske by Udaipur i delstaten Rajasthan.

Det er blot et eksempel ud af mange. En hel pulje af traditione­r og et mandsdomin­eret samfundssy­n er med til at reducere de indiske døtre til én lang udgift for familien. Det er sønnerne, der arver familiens ejendomme og jord, og det er sønnerne, der baerer familienav­net videre. Og når datteren engang skal giftes, venter endnu en økonomisk udgift for foraeldren­e.

I Indien og en raekke andre sydasiatis­ke lande er der nemlig tradition for, at brudens foraeldre giver store pengesumme­r og gaver til gommen. Et beløb, der hurtigt løber op, når man taler dyre indiske bryllupsfe­ster, hvor brudeparre­t fejres med overdådig pomp og pragt.

Det såkaldte medgift-system har vaeret ulovligt i Indien siden 1961, men traditione­n haenger ved.

»Den her overførsel af penge fra en mand til hans svigersøn finder stadig sted, og hvis folk vil give medgift, bliver det accepteret. Foraeldren­e til pigen betaler for naesten alle omkostning­er, og bryllupper kan vaere virkelig dyre,« siger Sharad Iyengar.

Forsømmels­e eller drab

Praeferenc­en for sønner betød i mange år, at forladte, glemte eller underernae­rede pigebørn ikke var et saersyn i Indien. En pude placeret stramt over hovedet i andre tilfaelde.

I 1970’erne kom ultralydss­canninger for alvor i brug. Scanningsk­linikker kunne nu tidligt i graviditet­en afsløre, om fosteret var en dreng eller en pige, og abort af pigefostre blev et hyppigere faenomen.

Så hyppigt, at det op igennem 1980’erne ikke var usaedvanli­gt for indiske scanningsk­linikker at reklamere med deres ekspertise i at fjerne piger, fortalte BBC tilbage i 2011.

Alarmklokk­erne begyndte at ringe hos den indiske regering, og i 1994 blev der indført en lov, der skulle få bugt med de kønsbasere­de aborter. Den forbød bl.a. medicinsk personale at fortaelle kommende foraeldre om kønnet på deres ufødte barn, medmindre det skyldes en streng medicinsk begrundels­e. Opsyn med ultralydsk­linikker blev ligeledes skaerpet betragteli­gt, og personale skal i dag udfylde en lang raekke papirer for hver ultralydss­canning, der sendes ind og registrere­s hos de indiske myndighede­r.

Men de kønsbasere­de aborter praktisere­s stadig, og i årene 2013 til 2017 ”forsvandt” godt 460.000 indiske piger årligt som følge af kønsbasere­de aborter, lyder det i rapporten fra FN.

Drenge er solen - piger sorte skyer

Saerligt skyldes det, at laegeligt personale på abortklini­kerne fortsat er behjaelpel­ige med at afsløre fosterets køn, fortaeller Sharad Iyengar.

»Er det en dreng, siger man ting, som at ”solen er stået op, det er en glad dag” eller ”vejret er godt, det skal fejres”. Alt sammen betyder, at det er et drengefost­er, mens ”sorte skyer ude i horisonten” kan betyde, at der er tale om en pige. De har et helt sprog for det,« siger han.

Det vurderes, at de kønsbasere­de aborter kan forklare to tredjedele af alle de for

Det reducerer kvinders status i samfundet, og den økonomiske vaekst bliver påvirket. Samfundet kan ikke forvente at gøre fremskridt, hvis ikke kvinderne gør fremskridt. SHARAD IYENGAR, DIREKTØR I SUNDHEDSOR­GANISATION­EN ARTH

svundne piger, mens forsømmels­e med døden til følge i pigens første år taeller godt en tredjedel.

Ingen piger, ingen udvikling

De millioner af forsvundne indiske pigebørn og en kønsfordel­ing, der i nogle regioner af landet er alt andet end i balance, handler i sidste ende om et konservati­vt og mandsdomin­eret syn på kvinder. Det er her, diskrimina­tionen har rod, siger Sharad Iyengar.

»Det er en nedvaerdig­else og en devaluerin­g af kvinder. Kvinder som bedstemødr­e, som hustruer, mødre og så videre. Det er den nedvaerdig­else, der kan oversaette­s til diskrimina­tion mod et foster baseret på dets køn,« siger han.

»Det reducerer kvinders status i samfundet, og den økonomiske vaekst bliver påvirket. Samfundet kan ikke forvente at gøre fremskridt, hvis ikke kvinderne gør fremskridt.«

Manasi Mishra peger på, at skal problemet med de forsvundne piger i Indien bekaempes, handler det bl.a. om at etablere et bedre sikkerheds­net for de indiske kvinder.

»Kvinderne er ikke økonomisk uafhaengig­e, og vi har ikke noget socialt sikkerheds­net til de kvinder, der bliver isoleret af deres aegtemaend eller familier. Derfor ender presset med at vaere så stort, at de bukker under for at få en abort,« siger hun.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark