I Indien er 46 mio. piger forsvundet

Over de seneste 50 år er op mod 46 mio. indiske piger ”forsvundet” enten som følge af abort eller forsømmelse med døden til følge. Praeferencen for sønner er med til at reducere indiske kvinders status i samfundet, forklarer en ekspert.

Manasi Mishra har efterhånden talt med en del af dem.

Men de indiske kvinder, dem, der skulle have vaeret mødre til pigerne, undgår helst at fortaelle om det.

»Ingen kvinde er tryg ved at svare på de her spørgsmål. Ofte er det ikke dem, der specifikt vil have en dreng eller en pige, men familien, og saerligt presset fra samfundet, får dem til uvilligt at abortere barnet,« siger Manasi Mishra, der arbejder i ngo’en Centre for Social Research (CSR) i Indien.

På verdensplan er mere end 142 mio. piger ”forsvundet” over de seneste 50 år. Ifølge FN’s befolkningsfond (UNFPA), der årligt udsender en opgørelse over verdensbefolkningen, skal forklaringen findes i abort af pigefostre eller forsømmelse med døden til følge i de første år af pigens liv.

Indien taeller for godt en tredjedel af verdens forsvundne piger – ca. 46 mio. – og selv om faenomenet langtfra er udbredt over hele landet, er praeferencen for sønner saerligt udtalt i det nordlige Indien, hvor der i enkelte regioner bliver født helt op til 120 drenge for hver 100 fødte piger.

Piger er en byrde

Rapporten fra FN peger på, at det skyldes, at der i de områder af Indien hersker en indgroet tro på, at drenge vokser op og bringer mad på bordet, mens piger ses som en udgift og en byrde for familien.

Ifølge Sharad Iyengar, direktør i den indiske sundhedsorganisation ARTH, haenger det sammen med de økonomiske og sociale omkostninger, der knytter sig til det at have en datter i Indien.

»Hvis hun for eksempel skal have et arbejde, er det svaerere at sende hende afsted, da foraeldre som oftest er bange for hendes sikkerhed. Her begynder hendes muligheder at blive begraenset,« siger han over en telefonforbindelse fra den indiske by Udaipur i delstaten Rajasthan.

Det er blot et eksempel ud af mange. En hel pulje af traditioner og et mandsdomineret samfundssyn er med til at reducere de indiske døtre til én lang udgift for familien. Det er sønnerne, der arver familiens ejendomme og jord, og det er sønnerne, der baerer familienavnet videre. Og når datteren engang skal giftes, venter endnu en økonomisk udgift for foraeldrene.

I Indien og en raekke andre sydasiatiske lande er der nemlig tradition for, at brudens foraeldre giver store pengesummer og gaver til gommen. Et beløb, der hurtigt løber op, når man taler dyre indiske bryllupsfester, hvor brudeparret fejres med overdådig pomp og pragt.

Det såkaldte medgift-system har vaeret ulovligt i Indien siden 1961, men traditionen haenger ved.

»Den her overførsel af penge fra en mand til hans svigersøn finder stadig sted, og hvis folk vil give medgift, bliver det accepteret. Foraeldrene til pigen betaler for naesten alle omkostninger, og bryllupper kan vaere virkelig dyre,« siger Sharad Iyengar.

Forsømmelse eller drab

Praeferencen for sønner betød i mange år, at forladte, glemte eller underernaerede pigebørn ikke var et saersyn i Indien. En pude placeret stramt over hovedet i andre tilfaelde.

I 1970’erne kom ultralydsscanninger for alvor i brug. Scanningsklinikker kunne nu tidligt i graviditeten afsløre, om fosteret var en dreng eller en pige, og abort af pigefostre blev et hyppigere faenomen.

Så hyppigt, at det op igennem 1980’erne ikke var usaedvanligt for indiske scanningsklinikker at reklamere med deres ekspertise i at fjerne piger, fortalte BBC tilbage i 2011.

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos den indiske regering, og i 1994 blev der indført en lov, der skulle få bugt med de kønsbaserede aborter. Den forbød bl.a. medicinsk personale at fortaelle kommende foraeldre om kønnet på deres ufødte barn, medmindre det skyldes en streng medicinsk begrundelse. Opsyn med ultralydsklinikker blev ligeledes skaerpet betragteligt, og personale skal i dag udfylde en lang raekke papirer for hver ultralydsscanning, der sendes ind og registreres hos de indiske myndigheder.

Men de kønsbaserede aborter praktiseres stadig, og i årene 2013 til 2017 ”forsvandt” godt 460.000 indiske piger årligt som følge af kønsbaserede aborter, lyder det i rapporten fra FN.

Drenge er solen - piger sorte skyer

Saerligt skyldes det, at laegeligt personale på abortklinikerne fortsat er behjaelpelige med at afsløre fosterets køn, fortaeller Sharad Iyengar.

»Er det en dreng, siger man ting, som at ”solen er stået op, det er en glad dag” eller ”vejret er godt, det skal fejres”. Alt sammen betyder, at det er et drengefoster, mens ”sorte skyer ude i horisonten” kan betyde, at der er tale om en pige. De har et helt sprog for det,« siger han.

Det vurderes, at de kønsbaserede aborter kan forklare to tredjedele af alle de for

Det reducerer kvinders status i samfundet, og den økonomiske vaekst bliver påvirket. Samfundet kan ikke forvente at gøre fremskridt, hvis ikke kvinderne gør fremskridt. SHARAD IYENGAR, DIREKTØR I SUNDHEDSORGANISATIONEN ARTH

svundne piger, mens forsømmelse med døden til følge i pigens første år taeller godt en tredjedel.

Ingen piger, ingen udvikling

De millioner af forsvundne indiske pigebørn og en kønsfordeling, der i nogle regioner af landet er alt andet end i balance, handler i sidste ende om et konservativt og mandsdomineret syn på kvinder. Det er her, diskriminationen har rod, siger Sharad Iyengar.

»Det er en nedvaerdigelse og en devaluering af kvinder. Kvinder som bedstemødre, som hustruer, mødre og så videre. Det er den nedvaerdigelse, der kan oversaettes til diskrimination mod et foster baseret på dets køn,« siger han.

»Det reducerer kvinders status i samfundet, og den økonomiske vaekst bliver påvirket. Samfundet kan ikke forvente at gøre fremskridt, hvis ikke kvinderne gør fremskridt.«

Manasi Mishra peger på, at skal problemet med de forsvundne piger i Indien bekaempes, handler det bl.a. om at etablere et bedre sikkerhedsnet for de indiske kvinder.

»Kvinderne er ikke økonomisk uafhaengige, og vi har ikke noget socialt sikkerhedsnet til de kvinder, der bliver isoleret af deres aegtemaend eller familier. Derfor ender presset med at vaere så stort, at de bukker under for at få en abort,« siger hun.