Kamala Harris er simpelthen den amerikanske drøm

Den altoverskyggende helt i Kamala Harris’ fortaelling er hendes mor, Shyamala Harris, født, opvokset og uddannet i Indien, inden hendes enestående begavelse førte hende til USA.

Symbolikken var koreograferet ned til mindste detalje, da Kamala Harris blev indsat som USA’s første kvindelige og første farvede vicepraesident:

Der stod hun, født i Californien, men med en mor, der var indvandret fra Indien, og en far, som kom fra Jamaica. Over for stod Sonia Sotomayor, højesteretsdommeren, som stod for indsaettelsen og selv er født i New York af foraeldre, som indvandrede fra Puerto Rico. Lige efter optrådte Jennifer Lopez, superstjernen, som også er født i USA af puertoricanske foraeldre, med

”This Land Is Your Land”, hvis tema er, at landet er for alle, som flytter dertil.

Det var hele den amerikanske drøm, som udfoldede sig i de ikoniske øjeblikke foran Kongressen: drømmen om, at alt er muligt i landet, der flyder med maelk og honning. Her kan kvinder blive til alt; her kan folk med latinamerikansk baggrund blive til alt; her kan børn af indvandrere opnå, lige hvad de vil; her kan alle, uanset baggrund, udleve deres amerikanske drøm – bare de er villige til at arbejde hårdt, uddanne sig ambitiøst og, selvfølgelig, omfavne deres nye land.

Harris var klaedt i en lilla kjole og jakke, som var skabt af en fremadstormende sort designer. I Amerika symboliserer lilla både feminismen, fordi det var den foretrukne farve for de kvinder, der for et århundrede siden kaempede for kvinders stemmeret, og bredt politisk samarbejde, fordi den er sammensmeltningen af rød og blå. Hun smilte så bredt og så glad, mens hun blev svaerget ind. Straks det var officielt, brød klapsalverne løs på podiet – allerhøjest fra Michelle Obama og Hillary Clinton.

Historisk schwung

Der var virkelig historisk schwung over det hele – og ingen kan erindre, at nogen ny vicepraesident har overstrålet indsaettelsen af en ny praesident. Det gjorde Harris i den grad! Alle målte og vejede hende, som ingen nummer to før er blevet det. Hvorfor? Ja, man siger altid, at vicepraesidenten blot er et enkelt hjerteslag fra at skulle indtage verdens maegtigste embede – og lige netop nu er det mere aktuelt end før:

Joe Biden er med afstand den aeldste praesident, som nogensinde har indtaget Det Hvide Hus. Da han tiltrådte, var han praecis 78 år og 61 dage – godt tre måneder aeldre, end Ronald Reagan var den dag, han trådte tilbage efter otte år! Ingen har rigtigt fantasi til at forestille sig, at Biden genopstiller som 82-årig i 2024 – og mange taler åbent og bekymret om, hvorvidt han har helbredet til at klare sig gennem de kommende fire år.

Derfor er Kamala Harris, den 56-årige hidtidige californiske senator, så interessant – for hvem ved, om hun pludselig skal indsaettes som praesident i utide, og mon ikke hun under alle omstaendigheder er den mest sandsynlige demokratiske praesidentkandidat i 2024? Det er i hvert fald den konventionelle visdom i partiet, at den meteoriske opstigning, hun har haft i politik, slet ikke er kulmineret endnu.

Så hvem er hun så – kvinden, der i forordet til sin egen selvbiografi, der nu udkommer på dansk under titlen ”Det vi tror på”, fortsat følte sig så ukendt på den nationale scene, at hun understregede, hvordan man udtaler hendes fornavn: Kom-ma-la. Bogen, der udkom i foråret 2019 i USA, inden hun selv blev praesidentkandidat, er en klassisk personlig historie om den udlevede amerikanske drøm og en tydelig politisk markering af, at hun tilhører den progressive del af Demokraterne som Bobby Kennedy og Barack Obama.

Moderen er mønsterbryder

Den altoverskyggende helt i Harris’ egen fortaelling er hendes mor, Shyamala Harris, født, opvokset og uddannet i Indien, inden hendes enestående begavelse førte til et ph.d.-stipendium i 1958 på Berkeley Universitet i San Francisco. Hendes far,

Donald Harris, var en lige så blaendende forsker, der indvandrede fra Jamaica i 1961, men han forsvinder efter en skilsmisse, da Kamala Harris er seks år, langsomt ud af billedet. Det gør moderen slet ikke.

Shyamala Harris er en mønsterbryder, hvis foraeldre havde et arrangeret aegteskab parat til hende, idet de tog det for givet, at hun ville vende tilbage til Indien, da hun fik sin ph.d. Hun brød ud, blev forelsket på det Berkeley-universitet, der i 1960’erne var centrum for både borgerretskampen og ungdomsoprøret – og fra Kamala Harris blev født i 1964, efterfulgt i 1967 af lillesøsteren, Maya, som er en anden af vicepraesidentens helte, gjorde moderen alt for at sørge for, at familien forstod den kultur, den voksede op i.

Det kvarter, de boede i, var beboet af isaer sorte familier i den lavere middelklasse. Shyamala Harris vid

SELVBIOGRAFI

KAMALA HARRIS Oversat til dansk af Hans-Jørgen Birkmose 348 sider, 299,95 kr. Forlaget Klim

DAVID TRADS

ste, at selv om hendes døtre var halvindiske, ville de pga. den mørke hudfarve altid blive opfattet som sorte. Derfor gav hun dem en intens indføring i sortes historie: Fra de kunne slaebes afsted i klapvogne, blev de taget med til taler af Martin Luther King, og fra de kunne laese, deltog de i laeseklubber, hvor sorte intellektuelle som Toni Morrison og James Baldwin lidenskabeligt blev debatteret:

»Det var et fast sammentømret kvarter med arbejdende familier, som var fokuseret på at passe deres job, betale regningerne og vaere der for hinanden. Det var et lokalsamfund, der var investeret i sine børn; et sted, hvor folk troede på den amerikanske drøms mest grundlaeggende dogme – at hvis man arbejder hårdt og gør det rigtige i verden, vil ens børn blive bedre stillet, end man selv har vaeret. Vi var ikke rige økonomisk set, men de vaerdier, vi sugede til os, gav os en anden form for velstand,« skriver Harris i sin bog.

Hendes mor gav hende enorme ambitioner. Ingen klap på skulderen over at få 12 i en aflevering i skolen, for det forventede moren af en pige med Kamala Harris’ begavelse. Til gengaeld endeløse lovprisninger, hvis hun i skolen havde engageret sig i arbejdet med at hjaelpe dem, der har brug for en udstrakt hånd.

Shyamala Harris gad heller ikke høre på brok om de urimeligheder, som datteren måtte have med hjem fra skolen. I stedet brød hun ind i Kamala Harris’ talestrøm med et spørgsmål, der lige siden har drevet hende frem:

»Men hvad vil du gøre ved det, Kamala?«

Det interessante er ikke at brokke sig over det eksisterende eller påpege fejl ved det, som andre gør – nej, sagde moderen altid, det interessante er, hvad du, lige praecis du, har taenkt dig at gøre for at forbedre verden.

Hun mindede altid om James Baldwin, en af USA’s store sorte borgerretsforkaempere, hvis berømte ord har defineret de sortes kamp:

»Der kommer aldrig et tidspunkt i fremtiden, hvor vi opnår vores frelse. Udfordringen ligger i øjeblikket

– det rette tidspunkt er altid nu.«

Den pointe – ”det rette tidspunkt er altid nu” – er den, der driver Kamala Harris frem. Først til at blive jurist fra Howard University i Washington D.C., et ikonisk sort universitet, hvorfra hun i 1980’erne blev engageret i kampen mod apartheid i Sydafrika. Dernaest arbejdet som folkevalgt offentlig anklager – først i San Francisco og siden i Californien.

De sager, hun fremhaever i sin selvbiografi, er i den grad fokuseret på at kaempe for fattiges, sortes, latinamerikaneres og kvinders rettigheder.

Enorme urimeligheder

Harris er også optaget af de lovovertraedelser, hun ser i finansverdenen og medicinalindustrien, men det er åbenlyst, at hendes baggrund fra en indvandrerfamilie af minoriteter betyder, at hun har et fokus på den lille mands og lille kvindes rettigheder. Hun mener, der er for lidt fokus på, hvilke enorme urimeligheder den amerikanske model påfører børn og unge, isaer hvis de er sorte.

Selvbiografiens store styrke er fortaellingen om Kamala Harris’ opvaekst, ungdom og de mange år som offentlig anklager i USA’s største stat. Det giver en virkelig god indsigt i, hvad det er, som driver hende som politiker.

Hun er åbenlyst rundet af en minoritetskultur, som hun ønsker at kaempe for bedre vilkår til, men hun er også en del af den hvide kultur, idet hun er gift med Doug Emhoff, en succesrig hvid advokat.

På den måde ligner hun det moderne Amerika – en blanding af en smeltedigel og respekt for det forskelligartede.

Har Kamala Harris evnen til at traede til som praesident? Det svar er klart ja efter laesning af en bog, der fortaeller, hvor ambitiøs hun er, hvor succesrig hun hidtil har vaeret, og hvor dygtig hun har vaeret til at samarbejde i ledende poster.

Og hvis hun bliver det, hvilken politik vil hun så stå for? Umiddelbart noget, der ligner centrum-venstre og derved et sted mellem Obama og Biden. Det er nemt at forestille sig, at man en dag skal sige »praesident Harris«.