Kampen om andre folks penge
Intet er lettere end at bruge andre folks penge, og i politik har nogle gjort det til en livsopgave. I Danmark er der ingen, der excellerer mere i den disciplin end Enhedslisten.
I graenselandet mellem den yderste venstrefløj og kommunisme er det ikke en reform at kraeve en saerskat på indkomster over 1 mio. kr., men hvis en statsminister bruger ordet »reformkurs« om sine spaede tanker for den økonomiske politik frem mod 2025 og 2030, er det i Enhedslistens retoriske univers både »maerkvaerdigt« og »dumt«.
Der er tale om mere end nuanceforskelle, men det generer tydeligvis ikke Mette Frederiksen at have den yderste venstrefløj som fundamentet under sin regering. Tvaertimod kan det vise sig vigtigt efter den sønderlemmende kritik, som en ekspertgruppe praesenterede fredag, og hvori statsministeren står i spidsen for et »detailstyrende bestillingsregime« med et »demokratisk legitimitetsproblem«.
Da Mette Frederiksen for halvandet år siden rykkede ind i Statsministeriet, overtog hun den staerkeste økonomi i mands minde. Overskuddet på de offentlige finanser var i 2019 på 88 mia. kr., hvilket set i forhold til bruttonationalproduktet var det største i hele EU. Så meget mere pinligt var det, da finansministeren i eftersommeren 2019 efter et såkaldt uanmeldt kasseeftersyn talte om »mange ubetalte regninger« og en manko så stor, at vi måtte forstå, at Danmark naermest havde kurs mod en statsbankerot. Det var synligt for enhver, at Nicolai Wammen skammede sig over at vaere bestilt til at lyve så groft om de offentlige finanser.
Såvel i valgkampen som efterfølgende havde Mette Frederiksen blikket stift rettet mod den bugnende statskasse, og hun formelig strøede om sig med velfaerdsløfter, herunder pensionen til Arne. Under forgaengerne Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt blev der gennemført økonomisk-politiske reformer, der samlet har øget den strukturelle beskaeftigelse med 278.000 personer. Siden Mette Frederiksen er kommet til, er der gennemført flere end 30 skattestigninger, der samlet har svaekket beskaeftigelsen med 11.000 personer.
Den sorgløse kombination af skattestigninger og haemningsløse velfaerdsløfter sluttede for et par uger siden, da statsministeren i et interview med Børsen (hvis ansv. chefredaktør er fhv. finansminister Bjarne Corydon) foretog en kovending og nu vil øge den strukturelle beskaeftigelse med de 11.000, der er gået tabt i regeringens skatteorgie.
Kan haende, at nogen har hvisket Mette Frederiksen i øret, at flere end 3 mio. personer i år vil modtage deres indkomst fra de offentlige kasser – 2,2 mio. på overførselsindkomst og andre godt 800.000 offentligt ansatte? Det svarer til to tredjedele af vaelgerbefolkningen.
Nedlukningerne under coronakrisen har også ramt Mette Frederiksens gavebod, der heldigvis ikke har en webshop.
I 2020 voksede Danmarks statsgaeld til 536 mia. kr., hvilket er en stigning på 115 mia. kr. sammenlignet med året før. Jo laengere nedlukningerne varer, des mere vokser gaelden og dermed den regning, der efterlades i børnevaerelset.
Her er Enhedslisten stået af. Det drejer sig ikke om arbejdsudbuddet, men uligheden, siger man, uagtet at Danmark er et af de mest lige samfund. At denne lighed betales med verdens højeste skattetryk er tydeligvis ikke nok. Skattetrykket skal endnu højere op. Naeringen skal suges ud af skaffedyrene og af det private erhvervsliv, så endnu flere danskere kan få deres indkomst fra de offentlige kasser.