Byggeriet skal vaere mere grønt – nu

Skal byggebranchen bidrage vaesentligt til Danmarks CO2-reduktionsmål, skal den have mere ambitiøse og specifikke krav og mål at arbejde med. Og det må gerne ske hurtigst muligt, f.eks. fra 2022.

Vi skal omstille samfundet til klimaneutralitet senest i 2050. Transformationen skal ske nationalt, men også – og i endnu højere grad – internationalt. Byggebranchen er både en af de største CO2-udledere og nøglen til løsningen. Regeringen tøver med at stille klimakrav til byggeriet. Vi har brug for forskning, klimamod og skaerpede krav.

Den globale middeltemperatur aendrer sig hurtigt, hvor 2020 blev det varmeste år målt på kloden, på niveau med 2016. Den globale middeltemperatur siden 1880 og til i dag er steget 10 gange hurtigere end tidligere set over de seneste 22.000 år. Dette i takt med at der siden 1960’erne årligt er set stigende globale udledninger af CO2 og stigende koncentration af CO2 i atmosfaeren, hvor den største udledning globalt set var i 2019.

Danmark er udledningsmaessigt en lille, men vigtig, brik i det store puslespil, der fremadrettet gennem forskning og uddannelse kan saette retning for den globale transformation mod klimaneutralitet, bl.a. gennem stigende strategisk fokus på verdensmålene og baeredygtighed. Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt hvert år frem til 2015. Derefter er udledningerne steget og er i dag cirka 6 pct. over niveauet fra 1990. Også fra danske virksomheder faldt den samlede CO2-udledning frem til 2014, men er siden steget en anelse.

Ser vi på byggebranchen alene i Danmark, er den ansvarlig for cirka en tredjedel af den danske CO2udledning – og i udlandet er andelen endnu højere mange steder. Bygninger udleder drivhusgasser to gange: når de bygges, og når de bruges. Vi er der, hvor udledningen fra de to faser – over en bygnings levetid – er nogenlunde lige stor. Skal vi fremadrettet nå i mål med en baeredygtig og klimavenlig transformation, er det vigtigt, at der fra politisk side også rettes fokus mod byggebranchen og mere baeredygtigt byggeri.

Derfor er det glaedeligt, at regeringen nu saetter fokus på at gøre byggeriet mere baeredygtigt med strategien for baeredygtigt byggeri, men ligeledes bekymrende, hvis hensigten – som det laeses – er, at byggeriet ikke i tilstraekkeligt omfang skal hjaelpe til med, at vi når 70 pct.-målsaetningen i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Det politiske og strategiske fokus og forslag, som regeringen har fremlagt, er for ukonkret, og udrulningstempoet er alt for langsomt.

Skal byggebranchen bidrage vaesentligt til Danmarks CO2-reduktionsmål, er det centralt, at den får mere ambitiøse og specifikke krav og konkrete reduktionsmål, som naevnt i anbefalingerne fra klimapartnerskaberne fra 2020. Ikke nok med det – det er ligeledes vigtigt, at forskning i løsninger inden for materialeforskning og kvalificeringen af den baeredygtige og cirkulaere økonomi inddrages ved nybyggeri. For derved kontinuerligt at tilvejebringe ny viden ind i byggebranchen.

Regeringen nedsatte i 2019 adskillige klimapartnerskaber inklusive klimapartnerskabet for byggeri og anlaeg. Her peger og anbefaler en samlet branche på mere end 60 konkrete reduktionsinitiativer, der vil spare Danmark og klimaet for omkring 5,8 mio. tons CO2 – svarende til cirka en fjerdedel af det, Danmark skal nå for at indfri sit ambitiøse 2030-klimamål. Det nødvendige anslås at vaere en reduktion på cirka 20 mio. tons CO2 (altså f.eks. også fra metan og lattergas ud over CO2). Derved kan kan byggeriet yde Danmarks bidrag til, at den globale middeltemperatur ikke overstiger 1,5 grader i 2100 (sammenlignet med det førindustrielle niveau, siden 1880).

Indtil nu har regeringen fremlagt planer, der formodentligt vil reducere udledningen med omkring 6 mio. tons, og med de 60 konkrete anbefalinger vil regeringen ende på den anden side af 10 mio. tons. Og dermed have planlagt for mere end halvdelen mod 2030-reduktionen.

Anbefalingerne viser, at bygge- og anlaegsbranchen har viljen til at bidrage til en baeredygtig omstilling af samfundet. Men det, der skal til for at nå reduktionsmålet, er, at regeringen fastsaetter krav og regulerer markedet med lige vilkår for alle i bygge- og anlaegsbranchen – for det sker ikke af sig selv. Baeredygtigt byggeri må ikke ende med at blive et nicheprodukt.

Regeringen laegger i den nye strategi op til, at den først i 2027 vil indføre egentlige krav til CO2udledning for nybyggerier. Tidsrammen på 2027 er vanskelig at forstå – da tiden netop nu er imod os. Man kan da spørge regeringen, hvorfor den venter indtil 2027 med at indføre krav om samlet CO2-udledning for nybyggeri? Som klimaforholdene er i dag, gaelder det ikke om at traekke tingene i langdrag, men om at reducere udledningerne af CO2 rettidigt. Tiden er imod os og må ikke spildes.

Vi mener, at krav til nybyggeriets CO2-udledninger ikke skal vente indtil 2027, men allerede indføres i bygningsreglementet fra 2022. Ikke mindst fordi branchen har fået to år til at opbygge erfaringer gennem anvendelsen af den frivillige baeredygtighedsklasse. Der er behov for, at regeringen og politikerne på Christiansborg er mere ambitiøse på byggebranchens og klimaets vegne, så byggeriets potentiale til at bidrage til Danmarks klimamål kan indfries.

Gennem det seneste årti har flere forsknings- og innovationsprojekter finansieret af den danske stat og filantropiske fonde demonstreret, at den danske byggebranche kan konstruere bygninger, der ikke blot kan certificeres som baeredygtige iht. nuvaerende certificeringskriterier, men som også under de rigtige fremtidige omstaendigheder (f.eks. hvad angår energiforsyning) kan sikre, at vi når klimamålene for 2050.

En del af teknologierne til at nå klimamålene i 2050 er dermed allerede for hånden, men er endnu ikke blevet absorberet af byggebranchen i bred kommerciel forstand, da bred kommercialisering af disse teknologier vil kraeve en nødvendig investering i byggebranchen samt en endnu skarpere klimaprioritering fra branchens kunder. Skal disse teknologier ikke blot ende som eksotiske nicheløsninger, vil det formentlig kraeve, at byggebranchen i langt større grad vaelger at videreføre, videreudvikle og forankre disse teknologier frivilligt eller foranlediget af lovgivningskrav og/eller kundekrav.

Den offentlige sektor, herunder isaer kommunerne, er landets største bygningsejer, og derfor undrer det, at der ikke er større fokus på det faelles klimaansvar, der følger med den rolle.

Vi savner, at det offentlige Danmark går forrest i udspillet om mere baeredygtigt byggeri. Den offentlige sektor, herunder isaer kommunerne, er landets største bygningsejer, og derfor undrer det, at der ikke er større fokus på det faelles klimaansvar, der følger med den rolle. Vi er opmaerksomme på, at regeringen for nylig har lanceret et udspil for grønt indkøb i den offentlige sektor, men her er indkøb af byggeri desvaerre ikke naevnt. Det er foruroligende – ikke mindst fordi flere og flere kommuner efterspørger baeredygtighedscertificeringer. Certificeringer, der saetter en raekke kriterier for baeredygtigt byggeri – og som mange er begyndt at følge for at øge langtidsvaerdien og kvaliteten af bygninger samt mindske klimapåvirkningen. Men dette er ikke nok.

For at opnå en klimamaessig og baeredygtig tilgang er bygge- og anlaegsbranchen nødt til at håndtere og optimere materialer og ressourceflow i byggeriet. Samt kontinuerligt at bringe forskningen på landets universiteter yderligere i spil. Anbefalingen er, at brancherne får faelles miljøvaredeklarationer og gaeldende regler.

Der er brug for en central national database, hvor de, der arbejder i bygge- og anlaegsbranchen, kan slå miljøvaredeklarationer på materialerne op og se, hvor meget CO2 de udleder. Som forholdene er i dag, er det tiltag, som byggebranchen ikke selv kan blive enige om. For at komme i mål med omstillingen af byggeriet – og regeringens klimaomstilling af samfundet mod 2030 – er det essentielt, at bygge- og anlaegsbranchen spiller efter ens regelsaet mod en baeredygtig og cirkulaer omstilling. Bygge- og anlaegsbranchen bliver ikke mere grøn ved et trylleslag – det kraever effektiv politisk handling og klimamod fra Christiansborg.