Selvfølgelig lukkede Landin ned, da det gjaldt, i en ny dansk VM-guldtriumf

Med en finalesejr på to mål over Sverige sikrede de danske håndboldherrer sig VM-guldet for anden gang i traek.

Klapsalver i Kairo og hyldest på Rådhuspladsen i København må de undvaere, men mon ikke de danske håndboldherrer godt kan finde ud af at fejre sig selv alligevel?

Det har Nikolaj Jacobsen og kompagni i hvert fald al mulig grund til, efter at holdet søndag aften demonstrerede på ny, at det er verdens allerbedste til at spille håndbold.

VM-finalen mod Sverige blev en taktisk og taet affaere, men båret af en fremragende Niklas Landin og en bred palet af danske bagspillere vandt Danmark 26-24 efter 13-13 ved pausen.

Dermed løb danskerne med guldet for andet VM i traek, og for anden gang i traek skete det uden et eneste nederlag. Det er selvsagt verdensklasse efter en turnering, der ganske rigtigt begyndte med blød modstand, men som sidenhen bød på bl.a. vaertsnationen Egypten, EM-sølvvinderne fra Kroatien,

EM-guldvinderne Spanien og til sidst et ubesejret svensk hold i finalen.

Men nu er svenskerne ikke ubesejret laengere, selvom det ikke kom let til Danmark. Allerede i løbet af det første kvarter fik Nikolaj Jacobsen lov til at gøre sig store taktiske overvejelser. Det skyldtes både to hurtige udvisninger til midterforsvarets hardhitter Magnus Saugstrup, men vaerst af alt måtte Lasse Svan udgå.

Selvom han er fløjspiller, fik hans laegskade straks betydning for hele det danske angrebsspil, da viceanføreren var eneste højrefløj på holdkortet. Derfor måtte den kreative og gennembrudsfarlige Mathias Gidsel vikariere på flanken, og dermed røg hele det stabile fundament, der har båret Danmark til finalen.

Et fremragende indhop

I stedet fik reserven Nikolaj Øris sit livs chance på backen. Belejligt nok valgte Bjerringbro-Silkeborg-spilleren at gribe den med fire scoringer på fire forsøg i første halvleg. Et fremragende indhop, som dog kun var nok til stillingen 13-13 ved pausen.

Niklas Landin reddede ellers det, han skulle i målet. Han gjorde sig isaer tilpas bred over for de svenske fløje, men i den anden ende kneb det også for danskerne med at passere Andreas Palicka. Simon Hald var den største synder med tre store afbraendere, men et kikset straffekast af Mikkel Hansen gjorde hellere ikke måltavlen paenere for danskernes vedkommende.

De misbrugte chancer blev tit straffet med et svensk kontraløb, for evnen til at løbe staerkt er i den grad noget, de kan på den anden side af Øresundsbroen, der i finalens anledning var lyst op i både danske og svenske farver. Faktisk har de hurtige svenskere vaeret en af turneringens helt store oplevelser og overraskelser. Spillet har vaeret kløgtigt, simpelt og effektivt, og finalen afspejlede turneringens forløb – med Jim Gottfridsson fra Flensburg-Handewitt som haerfører og fløjraketten Hampus Wanne som målscorer.

Lys, svensk fremtid

Med tanke på otte afbud fra normale faste landsholdsspillere og dertilhørende ni slutrundedebutanter ser håndboldfremtiden mildest talt lys ud i Sverige. Det gør den i allerhøjeste grad også i Danmark, der har en enorm bredde. Den gjorde landstraeneren brug af med flere helt nye formationer i en kamp, der ikke overraskende var intens og taet.

Laenge lykkedes ingen af holdene at tage komfortable føringer. Mikkel Hansen, Jacob Holm og Nikolaj Øris var ellers skudfarlige omkring tremeterlinjen, men den del af spillet har svenskerne tilsyneladende også øvet sig i.

Landins gyldne benløft

Den store danske mulighed åbnede sig dog med omtrent 10 minutter igen. Niklas Landin løftede sit ben op i umenneskelig højde, for det var jo der, at bolden kom flyvende, og efter hans redning øgede Mads Mensah den danske føring til tre mål. Det kom svenskerne sig ikke over.

Derfor var der grund til dansk fest, men festlighederne varer ikke ved i Danmark. Landsholdet lander i København mandag, men holdet må på grund af covid-19 naturligvis undvaere rådhuspandekager, diverse selfies og skåltaler. Sidstnaevnte er spillerne nok ikke i decideret sorg over.

Under de seneste års offentlige guldfester har nogle af spillerne – med klattede øjne, tømmermaend, haese stemmer og sprutånde – tydeligvis kaempet for at bevare koncentrationen (og balancen) under de prominente lykønskninger.

Men sådan er det at vinde guld. Det har trioen Niklas Landin, Mikkel Hansen og Lasse Svan nu som de eneste i dette land oplevet fire gange som håndboldlandsholdsspillere. EM 2012, OL 2016, VM 2019 og nu VM 2021. Det er historisk, men kender man dem ret, går der ikke mange uger, før de retter blikket mod naeste guldchance – OL i Tokyo til sommer.