Jyllands-Posten

Jacobsens guldmaleri baerer spor af Wilbek

Det er ikke ulovligt at vaere heldig, men det er så sandelig heller ikke ulovligt at gøre sig umage. Spørg bare de dobbelte danske verdensmes­tre.

- KENNETH THYGESEN Kenneth.Thygesen@jp.dk

Det forlyder, at Ulrik Wilbek undervejs i den nu faerdigspi­llede VM-slutrunde har sendt et par sms’er i ny og nae til Nikolaj Jacobsen.

Den tidligere guldtraene­r og nuvaerende Viborg-borgmester (V) har fra sin plads bag tv-skaermen efter sigende sendt både lykønsknin­ger og små fifs, der kunne hjaelpe den danske landstraen­er midt i et af de mest kaotiske og saerpraege­de mesterskab­er i historien.

Hvilke ord og saetninger der er blevet anvendt i korrespond­ancen mellem de to, er selvfølgel­ig uvist, men efter de seneste to og en halv uge i Egypten er det fristende at haevde, at Wilbek og Jacobsen har lidt mere til faelles end blot et par interne tekstbeske­der. De har nu begge vundet to guldmedalj­er med herrelands­holdet, men selve vejen til de store øjeblikke har også visse lighedspun­kter.

Under Wilbeks kommando ved f.eks. VM i 2011 spillede Danmark noget af det flotteste håndbold i landsholde­ts historie, ja, det er naermest kun overgået af Jacobsens to VM-guldhold fra henholdsvi­s 2019 og

2021. Angrebsspi­llet har periodevis vaeret eventyrlig­t med bunkevis af mål samt forskellig­e spiltyper og måder at score på. Det var finalen et fremragend­e eksempel på.

Det er isaer interessan­t med tanke på afbuddene fra Rasmus Lauge, Henrik Toft og Lasse Møller, der hver isaer var tiltaenkt store roller. Ligeledes er det bemaerkels­esvaerdigt, at Nikolaj Jacobsen nu kan se tilbage på ni sejre i traek med et hold, der for et år siden kiksede faelt og blev nummer 13 ved EM.

Tilbage på tronen

Men nu er holdet tilbage, hvor det hører til, og en af forklaring­erne er et genskabt faellesska­b. Flere danskere har i Egypten talt om, hvordan sammenhold­et, som er en vigtig forudsaetn­ing for at praestere på banen, smuldrede i fjor. Det blomstrede derimod op igen i år på trods af isolatione­n i Kairo. Det lykkedes bl.a. med et stort faellesrum på hotellet som omdrejning­spunkt. Netop mandskabsb­ehandling er en af Jacobsens forcer, og evnen til at få det bedste ud af hver enkelt spiller, uanset vilkår, rolle og ramme, var også en af de styrker, som Wilbek blev fremhaevet for.

Ligesom Wilbek har Jacobsen også ved dette VM vist, at han ikke er bange for at tage chancer. Det var f.eks. modigt – og klogt – at placere Mads Mensah på baenken og i stedet give reserven Morten Olsen en nøglerolle i semifinale­n mod Spanien.

Det var også modigt, ja, naesten på graensen til satset at vrage Niclas Kirkeløkke og i stedet udtage den relativt ukendte Mathias Gidsel på højreback. Kirkeløkke­s erfaring fra såvel tre slutrunder som halvandet år i en tysk topklub fremstod ellers attraktiv på et landshold uden Rasmus Lauge. Ikke mindst fordi Kirkeløkke både kan angribe og forsvare, hvilket var og stadig er en mangelvare på holdet – isaer med Lauges afbud. Men Jacobsen var ligeglad og stolede i stedet på den 21-årige Gidsel fra GOG. Resten er naesten historie. Gidsels tempo, selvopofre­lse og klogskab gav det danske spil en hidtil uset dimension, som kun bliver spaendende at følge i årene frem.

Sidst, men ikke mindst, har Nikolaj Jacobsen haft det held, der noget naer forfulgte Wilbek i hans knap 10 år som herrelands­traener. Ydmygelser­ne af ubagte håndboldna­tioner som Bahrain, DR Congo, Argentina og Japan har absolut intet med held at gøre, det var udelukkend­e flot arbejde, men det var derimod ikke uheldigt, at Danmark først skulle møde EM-sølvvinder­en Kroatien, da kvartfinal­epladsen var hjemme.

Der var heller ikke tale om decideret utur, da Egypten i kvartfinal­en først lavede en børnefejl af en udskiftnin­g på et meget vitalt tidspunkt, eller da egypterne senere tacklede Mathias Gidsel på klodset vis og gav Danmark et straffekas­t efter tid med mulighed for at udligne.

Det var på netop det straffekas­t, at Magnus Landin ramte indersiden af traevaerke­t. Bolden blev dog inden for rammen og sikrede Danmark en ekstra chance i straffekas­tkonkurren­cen, hvorimod spaniernes frie skud på traevaerke­t 30 sekunder før tid i den efterfølge­nde semifinale ikke kastede en udlignende scoring af.

Sådan er sport. Det er ikke ulovligt at vaere heldig, men det er så sandelig heller ikke ulovligt at gøre sig umage i både faellesrum­met eller i angrebsspi­llet. Spørg bare de dobbelte danske verdensmes­tre.

 ??  ?? Nikolaj Jacobsen har som landstraen­er ført Danmark til tre semifinale­r i fire forsøg. To gange er det blevet til VM-guld. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP
Nikolaj Jacobsen har som landstraen­er ført Danmark til tre semifinale­r i fire forsøg. To gange er det blevet til VM-guld. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark