Nordea og Danske Bank beskyldes for at svigte klimaet: Har lån for 168 mia. kr. i sorte selskaber
Forbrugerrådet Taenk saetter ind med et nyt vaerktøj, der skal hjaelpe bankkunderne til at gennemskue bankernes finansiering af fossil energi. Bankerne afviser, at de svigter klimaet og kritiserer ngorapport for at vaere unuanceret.
Danske Bank og Nordea understøtter olie-, gas- og kulselskaber med investeringer og lån for over 150 mia. kr., konkluderer en ny rapport fra en gruppe af danske og udenlandske ngo’er.
Rapporten kommer, bare otte måneder efter de to storbanker over for Jyllands-Posten forsikrede, at de ville stramme op på deres screeningsprocesser i forhold til fossile energiselskaber.
»Det er rystende. Det minder jo om storrygere, der bliver ved med at sige, at de vil stoppe, men som fortsaetter med at pulse løs. De har flere gange lovet, at de vil rydde op i dette, men de har endnu ikke gjort noget ved det i deres investeringspolitikker,« siger Tim Whyte, generalsekretaer i Mellemfolkeligt Samvirke, der står bag rapporten sammen med bl.a. Oxfam Ibis og BankTrack.
10 banker undersøgt
Rapporten har gennemgået udlån og investeringer i 10 nordiske banker, der tilsammen har mindst 453 mia. kr. i selskaber, som producerer fossil energi. Tallene er bl.a. trukket fra internationale databaser for bankernes udlån, og i rapporten står Danske Bank og Nordea noteret for henholdsvis 65 og 103 mia. kr.
Den største fossile kunde for både Danske Bank og Nordea er ifølge rapporten det finske forsyningsselskab Fortum, som gennem datterselskabet Uniper åbnede et spritnyt kulkraftvaerk i Tyskland sidste sommer. Det er i direkte modstrid med Paris-aftalens planer for at udfase kul, påpeger Tim Whyte.
Hverken Nordea eller Danske Bank vil bekraefte tallene, men bankerne laegger ikke skjul på, at de finansierer selskaber, som arbejder med fossil energi. Til gengaeld mener de, at det er unuanceret at kalde alle selskaberne sorte, da de fleste er hastigt på vej i en grønnere retning. Bankerne går derfor mere grundigt til vaerks med analyser, der også ser på, hvor kul-, olie- og gasselskaberne er på vej hen.
Screeningsprocesser
Da en lignende kritik ramte bankerne i juni sidste år, erkendte både Danske Bank og Nordea, at de var nødt til at se naermere på deres screeningsprocesser for at lukke hullerne for sorte selskaber. Det arbejde er stadig i gang, og i Danske Bank forsikrer Samu Slotte, chef for Sustainable Finance, at der inden sommer kommer en ny politik for kulselskaber.
Den skal gøre op med den nuvaerende politik, hvor Danske Bank har accepteret selskaber med op til 30 pct. fossil energi i porteføljen.
»Selv om vi endnu ikke har offentliggjort en ny politik, kan jeg godt sige, at vi i praksis allerede arbejder på en måde, hvor graensen på de 30 pct. er saenket signifikant, og hvor vi ikke vil finansiere nye kulfyrede kraftvaerker,« siger Samu Slotte, der dog ikke vil kommentere, hvad det betyder for eksisterende kunder som f.eks. finske Fortum.
I juni udtalte Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, til JyllandsPosten, at banken skulle »vaere skarpere, så der ikke er nogle skjulte klimasyndere, der smutter igennem«. På baggrund af den nye rapport praeciserer Nordeas vice-baeredygtighedschef, Ylva Hannestad, at det handler om at se på, hvor selskaberne er på vej hen. I en mail påpeger hun, at alle de kulselskaber, som Nordea finansierer, har en strategi for omstilling, der er forenelig med Paris-aftalen.
Et af de selskaber er Fortum, som ifølge ngo-rapporten er skraekeksemplet på grund af det nyåbnede tyske kulkraftvaerk med navnet Datteln Power Station 4.
»Vi kan ikke kommentere på enkeltkunder som følge af reglerne om bankfortrolighed og således heller ikke på oplysningerne om selskaberne i rapporten. Men helt generelt er vi imod opbygningen af ny kulkraftkapacitet, men vi bemaerker, at Datteln-kraftvaerket blev bygget af de tidligere ejere af Uniper, og vi ser det som positivt for klimaet, at Uniper nu ejes af det mere progressive selskab Fortum,« skriver Ylva Hannested.
Nyt vaerktøj
Mens bankerne argumenterer for, hvordan de vil styre deres mange milliarder i en grønnere retning, sidder kunderne chanceløse tilbage, hvis de gerne vil vaere i en bank, der ikke låner penge ud til olie, gas og kul. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Taenk, der derfor vil oprette vaerktøjet Fair Finance Guide i samarbejde med Oxfam Ibis.
»Det er positivt, at bankerne kommer med gode intentioner, men lige nu kan man ikke vide som forbruger, om bankerne rent faktisk gør det. Rapporten her viser jo netop, at der er behov for en objektiv vurdering og måling af dette,« siger økonom i Forbrugerrådet Taenk Ida Marie Moesby.