LOKALPLAN 1128
Den 19. november 2019 fik 73-årige Erik Nielsen hjertestop ude foran sit hjem. I yderste konsekvens kan det vaere årsagen til, at han og hustruen knap et år senere, den 16. september, blev smittet med covid-19. Og i yderste konsekvens kan det vaere forklaringen på, at hans kones tidligere kollega ikke lever laengere.
Dette er historien om en lumsk virus, der smitter, hvor den kan komme til, og hvem den kan komme til.
Hjertestop
»Vi havde vaeret i Brugsen til et gourmetarrangement sammen med nogle naboer. Erik spiste ikke så meget, men havde ikke haft det dårligt,« fortaeller 73-årige Marianne Paulsen over telefonen fra Skødstrup, hvor parret bor.
Hun har skrevet hele forløbet omkring den frygtelige dag, den 19. november 2019, ned i sin kalender, så hun kan bladre og genkalde sig det hele frem til i dag.
»Jeg går ind i huset først, men Erik kommer ikke med. Så jeg går ud og rundt om hushjørnet, for jeg kan høre, han ligger og råber noget,« fortaeller hun om den dag for godt et år siden.
Der blev ringet efter en ambulance; en genbo, der er Falck-redder, begyndte at give hjertemassage. En anden genbo løb efter den hjertestarter, som blev installeret i området to dage forinden, og en nabo, sygeplejerske, kom og hjalp med hjerte-lungeredningen. Få minutter efter kom ambulancen, som kørte Erik Nielsen til Aarhus Universitetshospital, hvor han blev lagt i koma.
»Efter et par dage vaekker de ham. Vi var jo spaendt på, om han kunne kende os. Om han overhovedet vågnede så hurtigt,« genkalder Marianne Paulsen sig.
Men det gjorde han. Han var sig selv, men undrede sig over, hvor han var, og hvorfor han var koblet op med slanger og det hele.
»Han prøvede at gøre os forståeligt, at han havde ondt i ryggen. Personalet mente, at ribbenene var blevet braekket under hjertelungeredningen. Det er meget normalt.«
Men det var ikke ”bare” braekkede ribben, selv om der var seks braekkede i hver side udover brystbenet.
Smerteklinikken
Erik Nielsen er ikke den, der klager. Men det gjorde han. Selv om han fik meget smertestillende medicin. Det viste sig, da han endelig fik taget et røntgenbillede, at han havde fået et lille brud på rygsøjlen. Enten da han faldt om eller under hjertemassagen. Så han fik et korset på, som over 12 uger skulle hjaelpe rygsøjlen med at vokse ordentligt sammen.
Den 17. januar 2020 blev han udskrevet fra Skive Neurocenter og kom hjem. Til et smertehelvede. For rygsøjlen var ikke vokset rigtigt sammen, og da han gradvist blev trappet ud af morfinen, blev det kun vaerre og vaerre.
»Det er en konstant, braendende smerte i laenden. Jeg kan bedst forklare det på denne her måde: Normalt taenker du ikke over, at du har en tommelfinger. Men har du smerter, taenker du over det hele tiden. Jeg er hele tiden opmaerksom på min laend,« forklarer Erik Nielsen.
»Han graeder af smerter. Det er så hårdt at se på og ikke at kunne gøre noget,« siger Marianne Paulsen.
Parret fik en henvisning til smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg, hvor de var til to møder. Et i sommeren og derefter samtale og undersøgelse onsdag den 16. september. Den dag er Erik Nielsen og Marianne Paulsen overbevist om, at de blev smittet med corona.
»Det er da meget uheldigt. Vi kom der for at blive hjulpet, og det prøver de selvfølgelig, men der var ikke noget, der virkede. Og så får vi corona med hjem i stedet for. Det er paradoksalt. Vores børn siger også ”og så lige jer!”,« siger Marianne Paulsen.
Ingen symptomer
Parret selv er overbevist om, at de enten blev smittet af en laege eller sygeplejerske, som kortvarigt stod ret taet på Erik Nielsen. Ellers var der god afstand. Men de ved det ikke, og det er heller ikke vigtigt for dem. De er ikke ude på at placere skyld og ønsker kun at fortaelle deres historie for at oplyse om, hvor lumsk en sygdom covid-19 er, og hvor meget man skal passe på.
For parret deltog, uden symptomer og uden mistanke, i et laenge planlagt socialt arrangement, hvor en tidligere kollega deltog og endte med at blive smitte med coronavirus.
Da de kom hjem fra det ambulante hospitalsbesøg, gik dagene nemlig, som de nu gør. Børnene kiggede forbi. De var ved psykolog. Til frokost hos nogle venner. Og søndag havde de en sammenkomst med Marianne Paulsens gamle kolleger, som de har hvert år.
»Vi blev 12, men det turde vi godt, blev vi enige om, når bare vi passede på. Men vi spiste jo ved samme bord. Det er nok der, min tidligere kollega eller hans kone er blevet smittet,« siger Marianne Paulsen.
»Jeg sad ved siden af ham, mens vi spiste. Under kaffen sad jeg ved siden af hende.«
»Vi havde det frygteligt bagefter.«
Marianne Paulsens kollega havde lungesygdommen kol og overlevede ikke at blive smittet med corona og blev begravet ca. 14 dage senere. Hans kone fik et relativt mildt forløb. Ingen andre ved sammenkomsten blev smittet, og så vidt parret ved, har de heller ikke smittet andre, de har vaeret sammen med.
Kede af det
Det er helt tydeligt at høre, at parret har det skidt, selv om de har fået at vide af familien til den afdøde, at de ikke bebrejder dem.
»På det tidspunkt havde vi ingen symptomer,« siger Erik Nielsen.
Om eftermiddagen en uge efter hospitalsbesøget i Silkeborg var parret til åbent hus ved nogle gode venner, hvor Marianne Paulsen lagde maerke til, at hun havde en smule ondt i halsen.
»Jeg havde også lidt snue, men jeg lider af