Skyldbetynget aegtepar: Gav vi vores tidligere kollega den virus, der endte med at koste ham livet?

AEgteparret Marianne Paulsen og Erik Nielsen er tynget af skyld. Var det dem, der uvidende og fatalt bragte coronavirus med som gaest til et middagsselskab? Her er parrets beretning om, hvordan de efter et besøg på hospitalet blev testet positiv for coron

allergi, så jeg taenkte ikke over, at det kunne vaere noget. Men om aftenen fik jeg det dårligere.«

Torsdag den 24. ringede de fra Regionshospitalet Silkeborg og sagde, at de havde haft et tilfaelde af corona, og at parret skulle lade sig teste. Den 27. kom svaret på testen: Corona påvist.

»Erik lå inde i sengen efter morgenmaden med varmepuder for at dulme smerterne, mens jeg tjekkede sundhed.dk. Jeg sagde det til ham, og så graed vi begge to. Vi vidste jo ikke, hvor slemt det ville blive. Vi blev meget kede af det og bange. Jeg var saerligt nervøs for Erik, fordi han lige havde vaeret igennem alt det andet. Og så fik vi jo travlt med at ringe rundt til dem, vi havde vaeret sammen med.«

»Alle siger: ”På Silkeborg Sygehus?!” Man forestiller sig jo ikke, at man kan blive smittet på et sygehus. Det har man nok en bedre forståelse af nu ... det er jo alle steder,« siger Erik Nielsen.

Regionshospitalet Silkeborg

Imellem jul og nytår var der et større smitteudbrud på en afdeling på Regionshospitalet Silkeborg, hvor over 61 ansatte og patienter blev smittet.

Og godt tre måneder tidligere blev Marianne Paulsen og Erik Nielsen konstateret smittet efter et besøg på samme hospital på en anden afdeling.

Hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen fra Hospitalsenhed Midt, som Regionshospitalet Silkeborg hører under, anerkender, at det må føles paradoksalt at blive smittet på et hospital.

»Og der er ikke nogen tvivl om, at vi gør vores yderste for at gøre sandsynligheden og risikoen så lille som mulig. Vi ved, vi er midt i en pandemi. Og den er lumsk, for man kan vaere smittebaerer uden at have symptomer. Vi ved, at der er covid-19 i samfundet. Så medmindre man opholder sig alene, kan man ikke helt undgå en vis risiko.«

Han forklarer, at man ved, der er en lidt større andel af hospitalspersonale, der er smittet, end generelt i befolkningen, men han mener ikke, der er grundlag for at sige, at det at vaere patient på et hospital er forbundet med større risiko for smitte end i andre sammenhaenge. Faktisk tvaertimod, fordi personalet er så veluddannet i at sikre sig imod smitte og videregivelse af smitte.

Adspurgt om de på hospitalet har gjort noget anderledes efter det større smitteudbrud imellem jul og nytår, svarer han, at de har gået hele afdelingen igennem og sørget for ekstraordinaer hovedrengøring før genåbningen, ligesom testningen af personalet blev intensiveret.

»Heldigvis er det ikke sådan, at vi har fundet alvorlige eksempler på, at man ikke har iagttaget retningslinjer. Men situationen har vaeret med til at minde os alle om, at vi hele tiden skal vaere på maerkerne.«

Der har vaeret flere tilfaelde af smitte på hospitalet, men der har ikke vaeret samme store udbrud som imellem jul og nytår. Hvor mange der blev smittet samtidig med parret fra Skødstrup, er ikke til at sige. Hospitalet oplyser af hensyn til persondata ikke antal, når der er under fem smittede, og det var tilfaeldet tilbage i september.

Parret fra Skødstrup fik et mildt forløb med relativt lav feber. Erik Nielsen var lige inde til tjek på sygehuset en enkelt gang, og Marianne Paulsen mistede i en periode smags- og lugtesansen, men ellers kom de godt igennem.

»Man regner ikke lige med at få det sådan et sted. Man kommer jo på hospitalet for at blive hjulpet,« slutter Marianne Paulsen.