EU’s femte vaccinefejl er von der Leyens – og den varsler en sjette udfordring
EU-Kommissionens formand måtte opgive kontroversielt våben efter få timer. Det udløser nyt kritisk lys på Bruxelles-håndteringen af et forløb, der slet ikke er slut endnu.
Håndteringen af covid-19vacciner har udløst en bølge af kritik af EU-Kommissionen. Her er fem nedslag i forløbet, der varsler mere uvejr forude.
For langsom
Der gik tre måneder, fra den britiske regering i maj 2020 annoncerede en aftale med Astrazeneca, til EU-Kommissionen den 27. august havde sin på plads. Briterne og USA var også hurtigere med andre selskaber.
Ifølge Astrazenecas direktør, Pascal Soriot, er de tre måneder en vigtig del af forklaringen på, at EU-landene får doser langsommere end ventet. Det britiske forspring har nemlig gjort det muligt i tide at rette mange fejl i produktionen på de fabrikker, der leverer til Storbritannien.
Til EU-Kommissionens forsvar skal anføres, at der står i kontrakten, at Astrazeneca skal levere fra alle sine fabrikker og ikke kun dem i EU, samt at EU’s kontrakter – måske – har bedre ansvarsklausuler end Storbritanniens. Desuden har de 27 hovedstaeder selv forlangt den inddragelse undervejs, der kan have gjort processen tung.
For små indkøb
EU har indgået forhåndsaftaler med seks selskaber om retten til at få leveret mere end 2,3 mia. doser.
Men hvis EU i stedet havde reserveret endnu flere doser – f.eks. 1 mia. fra hvert selskab – kunne EU-landene måske have fået en større andel af de første produktioner, i stedet for at de ryger til Storbritannien, USA og Israel, lyder kritikken.
At der blev købt faerre doser, skyldes, at midlerne blev spredt på flere heste, for at man var sikker på at ramme dem, der ville virke. Og både den strategi samt den økonomiske ramme er ikke kommissionens beslutning – den er vedtaget af regeringerne i de 27 hovedstaeder.
Dr.dk har f.eks. tidligere fortalt, at »Danmark var et af de lande, som insisterede på, at pengene til indkøb af vacciner skulle findes inden for EU’s eksisterende budget«.
Bevillingen herudover blev begraenset til 750 mio. euro, hvilket er småpenge i coronaregnskaberne.
Foraerede doser vaek
Fra begyndelsen var der officielt fem skud i hvert haetteglas fra Pfizer/Biontech. Men der kan traekkes seks doser ud, og det fik selskabet godkendt af EU’s laegemiddelagentur (EMA).
Dermed fik Pfizer med et pennestrøg haevet sin produktion med 20 pct. Det gav bare ikke EU-landene 20 pct. flere doser. Derimod kunne selskabet begynde at fakturere for seks doser pr. glas og taelle ”de sjette doser” med i sine lovede leveringer til EU-landene, selv om de modtog samme maengde vaccine i liter som hidtil.
Selv om godkendelsen af de 20 pct. var EU’s egen beslutning, var der ingen vej udenom. EMA er et uafhaengigt fagligt agentur. Der er faktuelt seks doser i glassene. Og det var i landenes egen interesse officielt at få skrevet seks doser på produktresumeet, når de trak seks doser ud. Den slags er vigtigt, hvis der kommer forsikringssager senere.
For få leveringer
Januar bød på flere nedslående meldinger om faerre leverancer, og efter frustrationer fra hungrende regeringschefer har EUKommissionen øget presset på selskaberne. Senest med et utraditionelt slagsmål i fuld offentlighed med Astrazeneca.
Er det klogt at klage over kokken efter forretten, inden man har fået hovedretten serveret? Nej, hvis det får ham til at spytte i sovsen. Ja, hvis det får ham til at stramme sig an.
Kommissionen har vaeret taet ved magtesløs over for selskaberne, der sidder alene med både overblik og fordeling af deres efterspurgte stof til hele verden.
Søndag aften kunne von der Leyen dog annoncere yderligere 9 mio. doser fra Astrazeneca i dette kvartal. Ikke meget i det store billede, men dog en fremgang, der kom oven i et positivt budskab fra Pfizer/Biontech, der nu bebuder 75 mio. doser ekstra til EU inden den 1. juli.
Januars nedtur ser altså ud til at blive vendt til optur fra begyndelsen af februar.
Den vilde graenselukning
Optur kan von der Leyen godt bruge efter en politisk øretaeve i fredags.
Et forsøg på at vise handlekraft ved at indføre mulighed for et eksportforbud for covid 19-vacciner blev pludselig suppleret med EUKommissionens aktivering af en paragraf i brexitaftalen, der gør det muligt at lukke graensen mellem Irland og Nordirland under helt saerlige omstaendigheder.
Års brexitforhandlinger for at holde den graense åben, trods Nordirland og resten af Storbritanniens farvel til EU, blev kastet på det flammende vaccinationsbål.
Von der Leyen traf beslutningen i stor hast uden den store rådføring og uden at have varslet premierministeren i Irland, hvor den åbne graense er helt afgørende.
Lige så staerk handlekraften var taenkt, lige så ydmygende blev tilbagetoget få timer senere. Efter staerke protester fra London, Dublin og Belfast måtte kommissionen korrigere kort før midnat fredag aften: Brexitaftalens
”atomknap” forblev uberørt.
Da von der Leyens talsmand mandag blev spurgt, hvorfor det fortrudte indgreb ikke var blevet afvaerget i tide, lød det, at »kun paven er ufejlbarlig«.
Pave er von der Leyen ikke. Og så er sagen vel officielt ”en fejl.” Den er von der Leyens. Og signalet er alvorligt.
Den naeste udfordring
For når EU-Kommissionens øverste chef er villig til at bryde selve den aftale, der skal holde freden på den irske ø, for at sikre vacciner til EU, så bliver resten af verden bekymret. Isaer fordi EU fastholder muligheden for at blokere eksport. Canada og Japan har luftet bekymring allerede.
Kravet til von der Leyen fra EU-landene er at sikre så mange doser til EU som muligt.
Kravet fra resten af verden er, at EU ikke udnytter sin staerke økonomi til at tryne de fattige. Ifølge videnskaben er det i øvrigt i EU’s egen interesse, at pandemien kommer under kontrol i resten af verden.
I den balancegang kan von der Leyen få brug for både paven og dennes chef, hvis hun skal undgå at havne i den sjette fejl inden laenge.
Hvorfor samler EU på fiaskoer?