Hvorfor samler EU på fiaskoer?

I lørdags blev naesten 600.000 briter vaccineret første gang. Målet er, at 15 mio. briter skal vaere vaccineret den 15. februar, og det ser i skrivende stund ud til at ville lykkes. Hvis tempoet var det samme herhjemme, ville samtlige danskere kunne vaere vaccineret om en halv snes dage.

Situationen i Den Europaeiske Union er fundamentalt anderledes. EU-Kommissionens formand har som mål, at 70 pct. af alle voksne skal vaere vaccineret, inden sommeren går på haeld. Det må ikke bare vaere den sydeuropaeiske sommer, Ursula von der Leyen har i tankerne, men en historisk lang indian summer, hvis den ambition skal realiseres.

Det er ikke bare tåkrummende pinligt, men skandaløst, at EU’s svulstige bureaukrati ikke har evnet at løfte denne opgave, som medlemslandene valgte at overlade til Bruxelles netop for at undgå en alles kamp mod alle om vaccinen i en brutal og kostbar budkrig. Status i dag er, at de 27 EU-lande under ét kun har givet 2,8 doser vaccine pr. 100.000 indbyggere, mens tallene for USA og Storbritannien er henholdsvis 9,7 og 14,2. Det europaeiske kommentariat, der med vanlig blanding af skadefryd og forargelse ikke har vaeret sen til at revse Trump-regeringen for dens coronahåndtering, er ramt af en påfaldende tavshed omkring udviklingen i Europa.

EU-Kommissionen har haft alle chancer for at levere en succeshistorie. Coronapandemien har raset i det bedste af et år, og medicinalindustrien har løbende holdt EU orienteret om fremskridtene i laboratorierne. Der har således vaeret rigelig tid til at gøre al forarbejdet, herunder at få logistikken på plads. Laeg hertil, at den laegeuddannede kommissionsformand har vaeret fagligt klaedt på til at forstå selv de mindste detaljer i hele dette problemkompleks. Utvivlsomt har ikke alle hjørner af EU vaeret ordentligt forberedt på at modtage vaccinerne, men når det overordnede ansvar har vaeret placeret i Bruxelles, er det EU-Kommissionens forbandede pligt at drage omsorg for, at europaeerne vaccineres så hurtigt som overhovedet muligt.

Danmark er p.t. det EU-land, der har administreret flest doser pr. 100.000 indbyggere, men igen – tallet for Storbritannien er fire gange så højt; ja, faktisk har Storbritannien vaccineret flere end Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien tilsammen. Briterne viser vejen – uden for EU.

Det kan ikke overraske, at brexittilhaengere ser sig bekraeftede i, at Storbritannien er bedre hjulpet uden for EU. Samme holdning kan hurtigt brede sig blandt kontinentale EUskeptikere. Tilliden til EU-systemet bliver naeppe større, når Ursula von der Leyen geråder i offentlig strid med leverandørerne af coronavaccinerne og overvejer det ultimative protektionistiske traek: et eksportforbud.

Ret skal vaere ret – EU-Kommissionen skal ikke bebrejdes al fejlhåndtering under pandemien, da medlemslandene igen har vist, at enhver er sig selv naermest – så kan vi altid tale om europaeisk samarbejde ved en senere lejlighed.

Netop derfor er det skandaløst, at når medlemslandene så endelig traeffer den forstandige beslutning at overlade vaccinehåndteringen til Bruxelles, magter EU-Kommissionen ikke at løfte opgaven. Ikke nok med det – nu, da fiaskoen er en realitet – gør man som vanligt; skaelder ud på alle andre frem for at administrere en klaedelig dosis selvransagelse.

Europa er intet uden Den Europaeiske Union, men hvis det nuvaerende kaos fortsaetter, ender det med, at nye millioner af europaeere opnår flokimmunitet over for EU, laenge før de får den første coronavaccine.