Jeg bliver deprimeret af coronaen: Luk Danmark op, og lad os dø glade

Jeg bor i Udkantsdanmark i Aabybro, 17 kilometer nordvest for Aalborg. Min kone sagde om mit valg, at Aabybro er en lille landsby, som hun cyklede igennem, når hun skulle til stranden i Blokhus. Ejendomsmaegleren sagde, at der aldrig ville blive bygget nord for mit hus, så jeg ville beholde udsigten til Store Vildmose. Nu er der huse naesten til Brønderslev.

Men jeg kan stadig se Aaby Kirke ud fra mit køkkenvindue, både dag og nat, da kirken er blevet oplyst. Det gør mig glad. Jeg bliver vaekket af kirkeklokkerne klokken syv om sommeren og klokken otte om vinteren. Jeg hører klokkerne, når der er begivenheder i kirken. Jeg kan se kirkens flagstang og ved derfor, hvornår en begravelse begynder, og hvornår den slutter.

Det har jeg både set og vidst før corona. Der er ikke flere flaghejsninger og nedtag end tidligere, men jeg ser dem alle sammen nu, hvor jeg går hjemme som pensionist.

Da jeg startede som praktiserende laege her, havde vi i 1973-1974 en voldsom maeslinge-epidemi. Mange var syge, og isaer børnene var meget syge, og nogle døde. Der var ikke nogen behandling for denne sygdom. Kun når og hvis de udviklede lungebetaendelse, kom penicillin i brug. Ellers var det at trøste og lindre, som var recepten. Den anden recept var at lade børnene blive vaccineret med MFR-vaccine. Jeg mødte mødre, som ikke ville lade deres børn vaccinere. Nogle tog endda ud af landet for at besøge ”maeslingesyge” og få deres børn smittet på naturlig vis.

Influenzavaccination har vaeret brugt i mange år. Jeg har ofte forklaret mine patienter, at de også skulle vaccineres naeste år. Videnskaben forsøger at følge med virus, som forandrer sig og laver vacciner, der passer til de nye mutationer. Og så kom mine patienter da heldigvis troligt naeste år og fik deres vaccine igen.

I marts 2020 blev Danmark lukket mere eller mindre ned med restriktioner (regulerende foranstaltninger over for erhvervslivet og forbrugerne), som blev anbefalet (tilrådet). Undervisning, uddannelse, erhverv, kulturliv, alt gik mere eller mindre i stå. Vi var på vej ind i forår og sommer, og vi fulgte trop alle sammen. Min kone og jeg kørte små og laengere ture igennem Nordjylland, Himmerland og Thy og så steder, vi ikke havde set før. Smukt. Manglede nok lige at kunne gå inden for i både museer, slotte, kroer m.m. Men vi nød vores medbragte madpakke i skove, ved søer og hav. Og smittetallene faldt. Influenza er altid døet ud i de varme måneder. Så blev det efterår og vinter, og tallene steg igen.

Nu står der i avisen, at vi bliver deprimerede af mere corona – mest maend. Jeg er blevet deprimeret og taenker, at de jo lige så godt kan skrive corona på min gravsten.

Hvis regeringen kan lukke hele Danmark ned, så kan de også kraeve en tvangsvaccination af hele befolkningen. Og skulle nogen naegte, så kan de jo bare blive hjemme og hygge sig med Pernille Skipper. Vi andre ønsker at leve og få lov til at dø med et smil på laeben.

Hvis regeringen kan lukke hele Danmark ned, så kan de også kraeve en tvangsvaccination af hele befolkningen.