Vi er kommet på fornavn med forskerne
Hvis man overhovedet kan sige noget positivt om coronakrisen, så er det, at pandemien har synliggjort, hvor vigtigt det er, at vi har dygtige forskere.
Laenge leve forskningen. Laenge leve videnskaben.
Sådan faldt ordene i Mette Frederiksens nytårstale. Som repraesentanter fra universitetsverden er det svaert at få armene ned efter et sådant skulderklap fra statsministeren.
2020 har vaeret et dramatisk år, og videnskabsmaend og -kvinder har vaeret midt i orkanens øje. Det er blevet tydeligt for alle, at forskningen udgør et afgørende bidrag, når det gaelder om at skabe løsninger på de store udfordringer, vi står over for som samfund.
Vi er rigtig glade for statsministerens hyldest. Vi vil dog gerne tilføje endnu et laenge leve; nemlig et laenge leve forskerne! For det er mennesker, der står bag forskningen, og da Danmark lukkede ned, fortsatte forskerne på universiteterne med deres arbejde. Mange med fokus på forskellige aspekter af corona.
En forskergruppe udviklede i samarbejde med en raekke virksomheder en nødrespirator, der skulle imødekomme manglen på respiratorer. En anden gruppe har fundet ud af, hvordan man enkelt kan analysere coronatest for forskellige varianter af virussen. Universiteterne omlagde laboratorierne til analyse af covid-19-tests. Mange medicinstuderende har hjulpet til i testcentre og har fungeret som laegevikarer. Og endelig skal vi ikke glemme alle forskere, der i døgndrift har forsket, analyseret, debatteret og gjort os klogere på coronavirussen hver dag i medierne.
Laegevidenskaben har på rekordtid udviklet en vaccine, men der er et hav af videnskabelige discipliner og forskere, som har vaeret i spil under pandemien. Der har vaeret brug for adfaerdsteori, så man mest effektivt har kunnet ivaerksaette foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte. Der har vaeret brug for matematikere til udregning af smittespredningsmodeller.
Og der har vaeret brug for retorikken, sproget og kommunikationen, så myndighederne har kunnet kommunikere klart og tydeligt om corona. Netop samspillet mellem flere fagområder har vaeret afgørende, og coronakrisen viser, at der er behov for et bredt forskningsfelt, når de store og ikke mindst uforudsete udfordringer skal håndteres.
Men vi må heller ikke glemme, at Danmark indtil videre har kunnet håndtere pandemien, fordi vi har en veluddannet befolkning, som har reageret ansvarligt. Baggrunden for det er viden og muligheden for at stille spørgsmål og forstå svarene. Også det har sit udspring i den viden, der skabes og formidles af forskerne på universiteterne.
For et år siden var der nok ikke mange, som på stående fod kunne fortaelle i detaljer, hvad en virolog beskaeftiger sig med. I dag er vi på fornavn med flere af dem. Vi kan ikke forudse fremtiden, men et solidt grundlag både for den strategiske og den frie forskning inden for alle videnskabelige felter er forudsaetningen for, at vi også i Danmark kan adressere de udfordringer, der kommer.
Udfordringer er der nok af. Verden oplever en ny global økonomi, hvor viden er i centrum, og hvor højt kvalificerede medarbejdere er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Danmark og resten af verden står ligeledes over for en raekke store samfundsudfordringer inden for f.eks. klima, energi og ulighed i forskellige afskygninger. Det er afgørende, at forskningen ikke kun skal levere viden og forståelse af verden, videnskaben skal også bidrage til at forandre verden og løse de store samfundsudfordringer.
For et år siden var der nok ikke mange, som på stående fod kunne fortaelle i detaljer, hvad en virolog beskaeftiger sig med.